Psykosyntesen syv grundbegreber II

Psykosyntesens syv grundbegreber ( 15 af 23 )


En dybtgående artikel om psykosyntesens menneskesyn, der omhandler forholdet til os selv, andre mennesker, samfundet og det universelle liv. Den giver en række præcise definitioner på vores indre bevidsthedsliv og hvordan vi opnår højere bevidsthed.

Psykosyntesens syv grundbegreber


6. Selvet

Det er grundlæggende i psykosyntesen, at gå ind i en dyb udforskning af selvoplevelsen. ”Hvem er Jeg?” er et centralt spørgsmål lige som det er i visse spirituelle traditioner. Psykosyntesen har udviklet ideer om Selvet og teknikker til at udforske de mange lag og dimensioner, som man opdager indenfor identiteten i vækstprocessen mod højere bevidsthed .

Vækstprocessen kan beskrives som en række af identifikationer med fortsat større helheder. Personligheden gennemgår cyklusser af integration, disintegration og reintegration hvor personen disidentificerer sig fra den person han plejede at være og identificerer sig med den person han er blevet. I centret af hver ny helhed er der en integrerende faktor, et center af bevidsthed og vilje , et identitetspunkt: et selv.

6a. Definitioner og sondringer

Ovenstående begreb indeholder de mange dimensioner der er indbefattet i den menneskelige opfattelse af identitet, fra fornemmelsen af at være en fragmenteret person med indre konflikter til den fuldkomne transcendens af individualitet. Psykosyntesen har fokuseret på to særlige oplevelsesmæssige niveauer af selvet: Det personlige selv og det Højere Selv . Det niveau af selvet der er det integrerende center i personligheden kaldes for ”selvet” (med lille s), ”det personlige selv”, eller ”det centrerede selv”. Det niveau af Selvet der er centeret for et individs højere bevidsthed bliver kaldt ”Selvet” (med stort S), ”Højere Selv”, ”Transpersonlig Selv”, eller ”sjæl”.

Indenfor psykosyntese litteraturen er begrebet ”selv”, ”ego” og ”Jeg” ofte blevet anvendt skiftevist. Men leksikale definitioner af disse tre begreber afslører subtile forskelle. Det er min holdning, at en klar definition af ”ego”, ”selv” og ”Jeg” er et vitalt trin fremad mod en anvendelig psykosyntese teori om Selvet. Psykosyntesen kan vende sig mod psykoanalysen når den skal definere ”ego”: ”ego” er det aspekt af individet der er tilpasset samfundet. Det består af forskellige funktioner, vaner og forsvar. Det er sammensat af bevidste og ubevidste personlighedselementer.

Det personlige ”selv” kan betragtes som et center af ren bevidsthed i personligheden, hinsides ethvert personlighedselement. Dets opmærksomhed indbefatter de øjeblikkelige sansninger, følelser og tanker, og dets vilje til at vælge. Det er en ikke-vurderende iagttager, der foretager bevidste valg med et helhedsperspektiv for øje. Dette personlige selv bliver beskrevet som en projektion af det Højere Selv i personligheden, og det er overordnet alle personlighedselementer. Det er koordinatoren, dirigenten og personlighedens integrerende center. Ego og ”selv” betegner derfor specifikke tilstande i den bevidsthed der er relateret til personligheden.

”Jeg’et” bevæger sig gennem mange bevidsthedstilstande: det er den subjektive fornemmelse af identitet på ethvert givet tidspunkt. Når fx jeg’et er identificeret med den kritiske delpersonlighed , så siger individet: ”jeg er en kritisk person”. Når det samme individ er centreret siger vedkommende: ”jeg er ikke den kritiske person, jeg er et selv, den der er bevidst og den der vælger”. I højdeøjeblikke er jeg’et identificeret med det Højere Selv og siger: ”Jeg er vis og kreativ”. I en tilstand af fuldkommen transcendens af individualiteten kan der opstå en direkte oplevelse af det ”Universelle Selv”: ”Jeg er kosmisk energi”, ”Jeg er Gud”. Begrebet ”Højere Selv” og ”Universel Selv” betegner specifikke bevidsthedstilstande der transcenderer personligheden.

Det Højere Selv og det Transpersonlige Selv opleves som det højeste og bedste inden i os. Dets bevidsthed er højere bevidsthed og dets vilje er fornemmelsen af formål og retning i livet. Dets opmærksomhed indbefatter individets fortid, nutid og fremtid over en periode af år, tiår, ja hele livsforløbet. Denne erkendelse inkluderer hele personligheden, det overbevidstes kvaliteter og evner og en dyb fornemmelse af forbundenhed med forskellige grupper og menneskeheden.

Det Universelle Selv opleves som fuldkommen transcendens af adskilt individualitet eller gruppeidentitet. Dets bevidsthed er planetarisk bevidsthed og dets vilje er udfoldelse af det evolutionære mønster i menneskeheden og livet på jorden – det er Universel Vilje . Det er beskrevet som forening med kosmiske kræfter, enhed med et guddommeligt væsen eller som identifikation med hele menneskeheden som en levende organisme i et levende planetarisk væsen.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk