5b. Det højere ubevidste

Psykosyntesister har observeret en hel del skyld og smerte fra uformåenhed i forbindelse med at aktualisere vores potentialer og den manglende kontakt med den højere bevidsthed . Et af Assagiolis vigtigste bidrag til psykologien var at inkorporere ideen om det ”højere ubevidste” – et område af psyken, hvor de højere menneskelige evner er skjult for bevidstheden. Han troede på, at neurotiske træk ofte kunne transcenderes eller elimineres ved at skabe betingelser og teknikker, der tillader de højere menneskelige muligheder at opstå fra det højere ubevidste og ind i hverdagens virkelighed.

Mange af de forsvar der anvendes til at holde drifter og komplekser skjulte, bliver også anvendt til at holde de højere kvaliteter ude af bevidstheden. Mange mennesker anvender fx benægtelse til at afvise deres egne potentialer for kærlighed og tilfredsstillelse, eller til at ignorere deres talenter. Andre anvender projektioner til at beundre meget succesfulde mennesker eller til at se op til politikere og åndelige ledere i stedet for at realisere deres egne særlige evner eller spirituelle natur.

Psykosyntesen anerkender også det psykoanalytikerne kalder karakterforsvar (Reich, 1949). Et almindeligt forsvar blandt mennesker der udforsker det spirituelle, er den mystiske facade der afviser ens sande emotionelle udstrækning, eller udelukker kroppen og overbetoner oplevelserne i den indre verden, samt nedvurderer politiske, sociale og økonomiske realiteter. Psykosyntesens ånd er at stræbe mod at integrere indre og ydre, højere og lavere for at opnå en fornemmelse af helhed.
At frigøre det højere ubevidste er ofte en vigtig nøgle til psykologisk healing. En klassisk psykosyntese artikel ”The Repression of the Sublime”, indeholder en dybtgående diskussion af elementerne i det højere ubevidste. (Haronian, 1972) Efter at have udforsket aspekter af det sublime – den højere bevidsthed – forklarer Haronian de vanskeligheder der er forbundet med at virkeliggøre dette område i hverdagslivet. Disse vanskeligheder indbefatter frygten for foranderlighed, og at undgå de risici der er forbundet med vækst, frygten for det ukendte, og bekymringen for at være anderledes end andre. Der er også en skyhed i forbindelse med at indgå i for dybe forhold, når man savner en stærk fornemmelse af sin egen identitet. Der er frygten for at fortabe sig i andres behov og frygten for at blive formindsket eller ”overtaget” af det Højere Selv . For at befordre vækst hinsides disse frygt og forsvarsmekanismer har psykosyntesen udviklet metoder der åbner erkendelsesdøre til højere bevidsthed og teknikker til at integrere de højere energier i dagligdagens verden. På den måde er psykosyntesen bundet til det behov indenfor psykologien som Robert Gerard kalder en ”åndelig psykoanalyse”. (Miller, 1981)