Psykosyntesen syv grundbegreber II

Psykosyntesens syv grundbegreber ( 11 af 23 )


En dybtgående artikel om psykosyntesens menneskesyn, der omhandler forholdet til os selv, andre mennesker, samfundet og det universelle liv. Den giver en række præcise definitioner på vores indre bevidsthedsliv og hvordan vi opnår højere bevidsthed.

Psykosyntesens syv grundbegreber


4. Energi

Hellige fra det gamle Østen troede, at alle forandringer og alle former var et udtryk i tid og rum for en enkel universel energi styret af guddommelige love. Moderne fysikere omfavner nu det samme synspunkt: At alle fænomener som vi registrer med vores fysiske sanser er skabt af den energi som på det subatomare niveau er styret af kvantefysikkens love. (Capra, 1975; Toben, 1975) Omsat til menneskelig adfærd bliver ideen om ”energi” et synteseskabende begreb – en fælles tråd der forbinder de østlige spirituelle traditioners synspunkter med de fysiske videnskaber og vestlig psykologi.

Psykosyntesen forestiller sig mennesket som et energisystem. Handlinger, billeder, emotioner og tanker kan grundlæggende ses som forskellige typer af energi. Når mennesker begynder at se deres adfærd som ganske enkelt energi, uden de sædvanlige vurderinger, bliver muligheden for forvandling langt mere virkelig og levende for dem og det åbner mange nye muligheder for udtryk. Et adfærdsmønster eller trossystem eller en typisk emotionel reaktion kan virke vanskelig at forandre, men når den underliggende energi bag disse mønstre er kontaktet kan den nydirigeres. Nu kan der ske en bevægelse fra, fx ”her kommer min sædvanlige vredes reaktion” til ”Jeg kan fornemme en energi: Ønsker jeg at udtrykke den ved at skrige, udtale min vrede, trække mig tilbage, surmule, selvhævdelse, skabe noget, bevæge mig, eller lege?”.

At opfatte den omgivende verden fra et energiperspektiv frembringer en subtil opmærksomhed. To mennesker kan fremtræde som om de har samme højde og vægt, men vores fornemmelse af deres energi kan åbenbare noget mere. De har måske meget forskellige indre kvaliteter. Energi bevidsthed bringer os hinsides den fysiske fremtrædelsesverden til den indre verden af mening. En person kan smile og sige hej. Fremtrædelsen er venlig, men kvaliteten kan være oprigtig, varm, høflig og formel, eller distanceret og mærkværdig.

At tænke i energi er også værdifuld i forbindelse med indre vejledning. Gennem energi bevidsthed kan vores opfattelsesevne række udover vores livs afgrænsning og ind i den højere bevidstheds verden. At leve og bevæge sig i den indre verden af energi kan fremkalde intuition , og afsløre nye indre kvaliteter og en fornemmelse af det næste trin frem.

I gruppesammenhænge kan vejledning komme ved at spørge: ”Hvor er energien nu?” Det anviser ofte veje til at løse problemer og kan styrke erkendelse af de tegn, der tyder på at en person eller en undergruppe er stærkt motiveret til at give et bidrag. Opmærksomhed på energiens flow kan vejlede styringen af gruppeprocessen uden at påtvinge lederens vilje .

Energibevidsthed kan derfor hjælpe med at udvikle et potentiale for forvandling, subtil sensitivitet og indre vejledning. Vi lærer at udstrække vores opfattelsesevner udover grænserne for de fysiske sanser. Faktisk hævder bogen ”Psychosynthesis” at en sådan udvidet erkendelse erfares af kreative kunstnere, genier og mystikere, der er naturligt indtunet med de højere frekvenser af energierne. (Assagioli , 1965a) Det er en opgave for den spirituelle psykosyntese at styrke evnen til at opfatte og mestre disse subtile niveauer af energi-spektrummet.

Assagioli troede, at ”psykoenergetik” i fremtiden ville blive en vigtig kraft eller bølge inden for psykologien, og at den ville få energien som sit primære fokus. (Assagioli, 1980) Et system som udviklede sig i denne retning ville have psykosyntesen som en af sine sidegrene. (Gerard, 1973a) Energifeltteori indenfor den integrale psykologi postulerer at bevidsthedens kvalitet er relateret til energifrekvenser indeni og udenfor kroppen. (Gerard, 1972) Således, at des højere frekvensen er, des mere er bevidstheden udvidet. I dette perspektiv kan man sige, at de mere konkrete områder af den menneskelige erfaring – de fysiske sansers verden, emotioner og konkrete tanker – er områder med fortættede vibrationer og lavere frekvenser. Højere bevidsthed er direkte relateret til højere frekvenser (Golas, 1971) Frygtens og hadets energi ville være en lavere frekvens en kærlighedens og glædens energier. Der er udviklet teknikker til at udvide opmærksomheden og til selvforvandling baseret på at kontakte, absorbere, cirkulere og udstråle højfrekvens energier.

Psykosyntesen indbefatter derfor et perspektiv på universet som en enkelt energi, der manifesterer sig på en mangfoldighed af måder. Vi lever i et ocean af energier med forskellige frekvenser der kan interagere for at skabe former og mønstre. Vi kan lære at udvide vores evne til at erfare dette vidtstrakte univers, at blive bevidste om de udvidede og dybere niveauer af bevidsthedens spektrum. Derefter kan vi grunde disse erfaringer i vores arbejde og menneskelige forhold for at påvirke livskvaliteten på jorden positivt. De mange eksempler på erfaringer rapporteret af mystikere, magikere, yogis og mestre er blevet mere tilgængelige for vesterlændinge efterhånden som psykosyntesen og andre har oversat de spirituelle træningsmetoder til former der er anvendelige i vores moderne tid.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk