Psykosyntese som udviklingsredskab

Psykosyntesen som udviklingsredskab ( 7 af 7 )


"Verden bliver aldrig bedre end de mennesker der befolker den og de følelser og tanker de udtrykker i dagligdagen. Den afgørende udfordring bliver at lære mennesker at håndtere deres sårede indre børn og komplekser, og først og fremmest at starte med sig selv." Denne erkendelse blev et vendepunkt i mit liv.

Psykosyntesen som udviklingsredskab


Hvordan vi bliver os selv gennem fire faser

Jeg vil nu for overblikkets skyld gennemgå en række af de faser som psykosyntesen arbejder med og selv om gennemgangen er mere akademisk end det foregående, så er der tale om reelle oplevelser og erfaringer der gennemleves. At blive sig selv er nemlig en rejse, der set med psykosyntesens perspektiv indebærer en række stadier, som ikke nødvendigvis kommer i forlængelse af hinanden, men som udfolder sig sideløbende undervejs. 1. Vi må forstå vores personlighed. 2. Vi må lære at være herre i eget hus og derfor styre personlighedens forskellige funktioner. 3. Vi må erkende vores virkelige Selv – og skabe en personlig vision der kan virke som et forenende center. 4. Vi må bevidst arbejde på at fremkalde en psykosyntese , der er skabelse af en helstøbt personlighed omkring det nye center. Lad mig uddybe disse fire punkter.

1. Vi må forstå vores personlighed

Det er ikke nok blot at lave en »inventarliste« over de allerede kendte egenskaber og personlighedstræk. Vi må også foretage, siger Assagioli: »en umådelig udforskning af de vidtstrakte ubevidste regioner«. Det gælder såvel de dybe og mørke områder af det lavere ubevidste , men også de ubevidste regioner i det mellemste og højere ubevidste (se figur 1.),Assagiolis ovaldiagram hvor vores højeste og indtil nu urealiserede potentialer befinder sig. Denne rejse kan ske, både gennem en individuel daglig refleksion, meditation , samtale med gode venner og egentlig psykoterapi. Denne udforskning har jeg beskrevet elementer af gennem min personlige beretning ovenfor.

2. Mestring af personlighedens forskellige funktioner

Efter at have opdaget de nye sider af os selv må vi arbejde på gradvist at opnå kontrol over dem. Den mest effektive metode til det er gennem disidentifikation , således som jeg tidligere har beskrevet det. I dette princip ligger hemmeligheden om vores slavebundethed eller frihed. Hver gang vi identificerer os med en »fejl«, en frygt eller enhver personlig følelse eller drivkraft, begrænser og paralyserer vi os selv. Hvis vi i stedet, når vi oplever en begrænsende følelse, siger: »en bølge af modløshed prøver at oversvømme mig« – eller »en vredesimpuls forsøger at overmande mig« så er situationen en helt anden. To modsatrettede kræfter konfronterer hinanden. På den ene side vores årvågne bevidste Jeg og på den anden side modløsheden eller vreden. Selvom Jeg’et skulle tabe magten over disse impulser, så er det kun et slag der er tabt, ikke selve kampen. For det kan efterfølgende trække sig tilbage og forberede sig på andre situationer af samme slags. Psykosyntesen bidrager med et væld af metoder til at opbygge sin vilje og mentaltræne sig til at håndtere disse vanskeligheder. Den vigtigste regel her er aldrig at fordømme eller fortrænge nogen af de impulser vi registrerer. Vi må 1. identificere virkeligheden 2. acceptere den 3. imødekomme den helt eller delvist, for derigennem: 4. forvandler vi den. Disse stadier er beskrevet i ovenstående afsnit der hedder: Det daglige arbejde med disidentifikation.

3. Erkendelse af det virkelige Selv – og opdagelsen eller skabelsen af et forenende center

Det er ikke svært at forklare teoretisk, hvorledes vi opnår bevidst kontakt med de højeste potentialer i os, men i virkelighedens verden er det et umådeligt stort arbejde, og ikke alle er parat til det. Vejen mod fuld realisering af vore højeste potentialer indebærer mange stadier undervejs, og de af os der ikke formår at skabe en direkte kontakt med Selvet i dens essens, kan skabe et billede og et ideal af den perfektionerede personlighed i tanken. Disse mentale idealbilleder, der kun kan skabes gennem nøje analyser af vores værdier og refleksion over vores højere potentialer, bærer en stor kraft i sig. Man kan også sige, at vi må vide hvad vi virkelig kunne blive, for at blive det. Det, der tales om er en personlig vision af den vi kunne tænke os at være. Det, der kendetegner succesfulde topatleter, videnskabsmænd, kunstnere m.fl. er at de ofte er bærere af en vision, der som et lys leder dem gennem mange vanskeligheder til deres mål. Vi må derfor vedvarende spørge os selv: »hvad er det jeg virkelig vil«? Her er det dog væsentligt at advare imod, at man opbygger urealistiske idealbilleder. Derfor er det også vigtigt at det første stadie er påbegyndt, så man kender sine indre ressourcer godt. Men det er desværre her, at så mange især idealistiske mennesker vælger at springe fra. Smerten er for stor og de fortrængte sider er for mørke og for langt fra idealet. Disse drifter og komplekser udgør dog en helt nødvendig »motorkraft« og rummer vigtige potentialer, hvis vi skal gøre os håb om at realisere de højere sider af vores natur.

4. Psykosyntese - formeringen eller rekonstruktionen af personligheden omkring det nye center.

Når det enhedsskabende center er fundet (idealkarakteren og den personlige vision), kan vi ud fra det center forme en ny personlighed – sammenhængende, organiseret og forenet. Alle de identificerede ressourcer i personligheden sættes nu ind mod at nå dette mål. Det er ud fra denne proces at Assagioli kaldte sin psykologi for psykosyntese. Målet er en fuldkommen sammensmeltning eller syntese af det bevidste Jeg og det højere Selv . En syntese, hvor det personlige selvbevidste Jeg anvender alle sine ressourcer på at identificere sig med og udtrykke sine højeste potentialer. Det højere Selv vil nemlig altid søge at udtrykke sig i et skabende samfundsengagement, fordi det netop er et udtryk for de højeste æstetiske, etiske og transpersonlige impulser mennesket er i besiddelse af.
I praksis hører punkt tre og fire i høj grad ind under meditationens område, selvom vi også arbejder i praksis på at realisere visionen. Meditation er den koncentrerede anvendelse af forestillingsevnen idet vi dagligt reflekterer over visionen gennem lang tid. Denne fokuserede indre holdning skaber handlinger og karakter.
Man kan sige, at vi i denne fase arbejder oppefra og ned. Men i praksis er personligheden langt mere kompliceret, derfor må vi sideløbende arbejde nedefra og op, således som de første to punkter angiver. Afslutningsvis vil jeg konkludere, at kontakten til bonden, som symbol på alt det ubearbejdede og uslebne i karakteren er nødvendig, hvis de ædle motiver og visionen, som rustningen er et symbol på, skal indfries. 


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk