Psykosyntese som udviklingsredskab

Psykosyntesen som udviklingsredskab ( 6 af 7 )


"Verden bliver aldrig bedre end de mennesker der befolker den og de følelser og tanker de udtrykker i dagligdagen. Den afgørende udfordring bliver at lære mennesker at håndtere deres sårede indre børn og komplekser, og først og fremmest at starte med sig selv." Denne erkendelse blev et vendepunkt i mit liv.

Psykosyntesen som udviklingsredskab


Det daglige arbejde med disidentifikation

I dagligdagen muliggjorde dette arbejde, at jeg efterhånden lærte at kende det følelsesregister der hørte til det sårede barn og kunne disidentificere mig fra det. Når en begivenhed udløser den gamle smerte i maven, og jeg bliver grebet af en følelse af selvmedlidenhed og vrede, der instinktivt søger at »give tilbage« eller bryde forbindelsen, vælger jeg i dag en ny strategi. Jeg registrerer følelsen og identificerer den efterhånden hurtigt som min sårede delpersonlighed . Jeg forsøger at acceptere, at jeg føler som jeg gør ved at rumme følelsen og vende den med mine nærmeste. Efter et passende tidsrum, hvor smerten har fået lov til at fylde, spørger jeg delpersonligheden hvad den har behov for. Det forsøger jeg at opfylde under hensynstagen til de værdier jeg har for mit liv og situationen i øvrigt. Ofte oplever jeg, at en ærlig samtale med de mennesker som har udløst følelsen, og hvor jeg tager ansvar for min del, har den stærkest healende virkning på mig.
Det er min erfaring, at disse åbenhjertige samtaler kan skabe nye og stærke broer til mennesker og faktisk styrker forbindelsen. Det er som om sårbarhed og mange andre følelser kan blive en intim kanal for kærlighed og omsorg mellem mennesker, når de håndteres bevidst. De vækker det smukkeste i os selv og andre på nøjagtig samme vis som de ydre børn gør.

Delpersonligheder som højere transpersonlige muligheder

Princippet om, at vores skyggesider rummer vores højere åndelige muligheder, er fremstillet forbilledligt i mangfoldige eventyr – hvor skyggefiguren får prinsessen og det halve kongerige. Jeg oplever, at disse forkrøblede og fordømte sider i vores natur, meget ofte er de indgange hvorigennem kærligheden kan strømme. Ved at lukke af for disse sårbare sider i elitær selvtilfredshed eller ud fra holdningen om, at det er infantilt navlepilleri, opretholder vi kun de barrierer og den distance, som vi nødvendigvis må bygge op for at beskytte os selv.
I værste fald ødelægger de vores relationer fordi kun forsvarsmekanismerne, de aggressive og manipulative kræfter tillades frit løb, i retfærdig harme overfor »angrebene udefra«. »Man har vel lov til at forsvare sig«, er ræsonnementet. Men det man aldrig opdager er, at det i virkeligheden er et lille bange barn i en voksen krop, som styrer begivenhederne. En særdeles farlig cocktail.
Naturligvis skal arbejdet med de indre skyggesider ikke blive livets mål og mening, for så forveksler man midler med mål. Målet er altid at blive det bedste man kan blive. At udtrykke det sande, det gode og det smukke i et skabende samfundsengagement, det er holdningen i psykosyntesen.
Det bringer mig frem til et andet væsentligt punkt, der identificerer Assagiolis psykologi som et helt enestående udviklingsværktøj. Det er ikke arbejdet i dybderne, der frembringer den egentlige psykosyntese . Det er et nødvendigt forstadium, der forankrer personligheden i den følelsesmæssige virkelighed og fortid. At blive det bedste vi kan blive forudsætter en personlig vision vi kan forfølge – en kontakt med de højest realiserbare potentialer i vores transpersonlige natur, den indre identitet psykosyntesen kalder Selvet .


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk