Psykosyntese som udviklingsredskab

Psykosyntesen som udviklingsredskab ( 4 af 7 )


"Verden bliver aldrig bedre end de mennesker der befolker den og de følelser og tanker de udtrykker i dagligdagen. Den afgørende udfordring bliver at lære mennesker at håndtere deres sårede indre børn og komplekser, og først og fremmest at starte med sig selv." Denne erkendelse blev et vendepunkt i mit liv.

Psykosyntesen som udviklingsredskab


Delpersonligheder og det indre barn

Når jeg taler om de indre børn, så mener jeg de delpersonligheder eller ubevidste tankebilleder, som lever i vores ubevidste. Rundt omkring kernen af vores Jeg – den indre bevidsthed og tænker – lever der en række tankebilleder vi har identificeret os med, ubevidst såvel som bevidst. Disse delpersonligheder kommer til udtryk og giver sig til kende gennem en række bestemte personlighedstræk, der karakteriserer vores adfærd. Et af mine grundlæggende karaktertræk er en tendens til sårethed. En sårbarhed der gav mig store problemer som teenager og som fortsat udøver stærk indflydelse, når den aktiveres i mellemmenneskelige konflikter.
Delpersonligheden, som jeg gennem psykosyntesens metoder fik identificeret som mit indre sårede barn, har kostet adskillelige vanskeligheder og brudte forhold. Men det terapeutiske arbejde med det sårede barn har sat ansigt på et dominerende karaktertræk. Jeg har tegnet og malet dets form, beskrevet dets adfærd og følt dets afmagt, fortvivlelse og ensomhed. Arbejdet med »Lille Kenneth« har frem for alt givet mig en begyndende medfølelse og forståelse for de sårede følelser, der altid har været en irriterende barriere for mit personlige udtryk.

At have, men ikke være en delpersonlighed

Der er formentlig intet unikt i delpersonlighedsarbejdet, som det står beskrevet i det ovenstående, set i forhold til hvordan andre humanistiske og psykoterapeutiske retninger arbejder med det ubeviste. Men psykosyntesens særlige styrke består i holdningen til delpersonlighederne. Psykosyntesen tror ikke på, at mennesket blot er summen af dets delpersonligheder, som mange andre psykologiske retninger gør. Psykosyntesen er en psykologi med en sjæl , der kaldes Selvet .
Den identificerer det egentlige menneske som et center af ren selvbevidsthed og vilje , der har nogle tanker følelser og en krop, men ikke er disse. Det egentlige menneske er det indre vidne og iagttager. Den indre bevidsthed der oplever de mangfoldige psykiske kræfter, som lever i den samlede psyke og som den forsøger at samle til en helhed og syntese . Det er den holdning, der gør forskellen i det terapeutiske arbejde.
Opgaven består nemlig først og fremmest i at disidentificere sig fra de mangfoldige selvbilleder, der præger vores karakter efter vi har gennemlevet og oplevet dem. Roberto Assagioli udtrykker det således:

»Vi er domineret af alt hvad vores Selv identificerer sig med. Vi kan dominere og dirigere alt, som vi kan disidentificere os fra«.

Den terapeutiske proces har derfor det mål, at vi opnår den grad af frihed, hvor vi som herre i eget hus kan vælge, hvordan vi vil reagere. Det er her viljen kommer ind som en væsentlig faktor. Der er ikke tale om at fornægte nogen del af vores natur, men om at opnå evnen til at vælge tid og sted for hvornår og hvordan, vi ønsker at udtrykke os. Hvordan det opleves i praksis følger her.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk