![]() |
Psykosyntese og vestlig psykologi ( 1 af 12 )Artiklen er en glimrende introduktion til Roberto Assagiolis psykosyntese og den tid den udviklede sig i. Douglas Russell gennemgår de mange psykologiske indflydelser som påvirkede psykosyntesens udvikling og definerer psykosyntesens særlige kendetegn. |
Du er her : Intro til psykosyntese » Psykosyntese - en psykologi med en sjæl. (oversigt)
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | næste
Relaterede artikler :
Roberto Assagioli - hans liv og arbejde (Begynder) Psykosyntese - vejen til dit højere selv! (Vidende) Psykosyntesens syv grundbegreber (Begynder) Psykosyntese og eksistenspsykologi, af Roberto Assagioli (Begynder) Vækstressourcer i psykosyntesen (Begynder) Psykosyntese diagrammer til download (Begynder) Vækstens dimensioner (Begynder) Transpersonlig psykologi ved en korsvej, af Frank Visser (Vidende) Andre kategorier :
Intro til psykosyntese, Transpersonlig psykoterapi, Assagioli interviews, Psykosyntese & Selvet, Psykosyntese & viljen, Psykosyntese & undervisning, Assagioli Artikler, Psykosyntese øvelser, Psykosyntese - diverse, Dynamisk Meditation, Pædagogik & socialt arbejde, English Articles, Lydforedrag/soundclips
Psykosyntese og vestlig psykologi |
Af Douglas Russell, M.S.W. Oversat af Kenneth Sørensen.
Dette er den første af to artikler. Den anden hedder: Psykosyntesens syv grundbegreber - se denne. De blev oprindeligt publiceret i Psychosynthesis Digest, Forår/sommer 1982.
Bemærk at der i denne artikel forekommer faglige udtryk som kan være svære at forstå, men de vil ofte være forklaret i den psykologiske ordbog. Kig efter et grønt link med (?), det er en indgang til en forklaring.
Tip: Udprint via printikon på højremenuen.
Douglas Russell, M.S.W. har været medskaber og underviser på træningsforløb i psykosyntese i over ti år (skrevet i 1982) fra starten af de tidlige 70’ere. Han har også arbejdet som psykoterapeut og konsulent med privat praksis og som en medicinsk socialarbejder inden for det traditionelle sundhedsvæsen. I 1980erne skiftede hans fokus i forhold til psykosyntesen fra undervisning til udgivelse af artikler mv. Han har skrevet adskillige artikler om psykosyntese teorier, produceret et lydbånd om disidentifikation , udgivet fem numre af Psychosynthesis Digest, og er medforfatter på tre bøger.
Han praktiserer ikke længere psykosyntese på professionel basis. Han arbejder i dag på deltid som social arbejder på UCLA Medical Centers skadestue og derudover designer han MS Access Databaser. Han anvender fortsat psykosyntesens principper i sit liv og arbejde, med dens betoning af både at være grundet og spirituel , idealistisk og praktisk og rettet mod det gode arbejde der skaber en evolution mod højere værdier og bevidsthed .
Du kan kontakte Doug på følgende mail: ruscido@mindspring.com
1. Introduktion
Den teoretiske og praktiske anvendelse af psykosyntesen påbegyndtes med den italienske psykiater Roberto Assagiolis arbejde. I en doktor afhandling fra 1910 præsenterede Dr. Assagioli hans vision om en holistisk tilnærmelse til psykologien med betoning af vækst og omfattende menneskets erfaringer med de spirituelle dimensioner. Han formål var at skabe en psykologi der inkluderer hele mennesket og som fokuserer sine studier på de højere aspekter af den menneskelige natur.
I hans efterfølgende arbejde med at udvikle psykosyntesen får Assagioli følgeskab med et voksende antal studenter og kollegaer fra mange lande. Nogle læste blot hans artikler, nogle studerede med ham personligt og mange blev inspireret til at praktisere psykosyntesen. Enhver kunne bidrage til udviklingen af psykosyntesen på deres egen individuelle måde, og de tilpassede psykosyntese principperne og teknikkerne til de samfund hvori de arbejdede. Ingen ortodoks metode blev anvist til anvendelse for psykosynteseterapeuter og ingen centraliserende organisation blev formet.
Ved at forblive åben og tilpasningsdygtig overfor en lang række personlige og kulturelle variationer, etablerede psykosyntese bevægelsen en ramme for stor rigdom, variation og kreativ frihed. På den samme tid ledte dens åbenhed og mangfoldighed til en vis grad af fragmentation. Der var ingen overordnet koordination af bevægelsen. Der eksisterede ingen formel struktur, hvor uafhængige forskere kunne dele deres nye indsigter i psykosyntese. Intet menneske kunne skabe et præcist billede af psykosyntesen i sin totalitet.
Et andet problem i forbindelse med at skabe et helhedsindtryk af psykosyntesen har været dens åbenhed overfor vedvarende vækst. Selve dens natur er dynamisk og i bevægelse. Der har været en tilbageholdenhed i forhold til at definere den og at formulere en præcis teori, eftersom definitioner kan være begrænsende. Den bliver ofte beskrevet som en proces og en livsstil i stedet for en teori eller en specifik holdning.
Jeg tror at psykosyntesen nu har nået et stadie hvor elementerne til en komplet teori nu kan dukke op. Litteraturen og den praktiske anvendelse af psykosyntese har skabt et genkendeligt tema – et bestemt mønster, der giver psykosyntesen en unik identitet. Psykosyntesen har grænser, dens særlige betoninger og en underliggende enhed, der giver den en bestemt position inden for den vestlige psykologi.
For at bibringe psykosyntesens helhed og særegenhed, har jeg skrevet to artikler. Sammen præsenterer de et billede af et åbent system med en specifik historisk baggrund og en bred struktur af forbundne begreber. Denne artikel, Psykosyntese og vestlig psykologi, udforsker udviklingen af psykosyntesen og flere væsentlige vestlige og østlige indflydelser, som har påvirket denne udvikling. Den efterfølgende artikel, Syv grundlæggende begreber i psykosyntesen, præsenterer syv typer af ideer, som former grundlaget for en teori om psykosyntese.
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.
Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk
Service
Udskriv
Tip en ven!
For English readers 
Sitemap
Inspiration
Tilmeld dig nyhedsbrev
![]()

Weekend seminar - Soul Flow - 15-16 juni![]()

Uddannelse til meditationsvejleder, September, København![]()

Uddannelse til Soul Flow Guide![]()

Storhedens Kald - Integral Meditation og vejen til frihed![]()

Klarhed, kærlighed og frihed er meditationens hjerte![]()

Test din psykologiske type gratis![]()
![]()
