13. Psykosyntesen: En spirituel psykologi

Psykosyntesen opmuntrer til kreativ forandring. Det opfostrer nye udviklingsmæssige trin. Hvert trin betragtes som spirituelt når det ses i det perspektiv, at det er et element i det større mønster som ens livsformål udgør. Hvert trin er spirituelt når det gavner såvel en selv som andre og ikke skader nogen. Hvert trin er spirituelt når det tilvejebringer velbehag for hele livet.

Spiritualitet i psykosyntese betyder også en balance mellem tidspunkter med kamp og arbejde og humor og rekreation. Det betyder, at foretage handlinger som følger høje principper: en vilje til at være fast i forhold til uretfærdighed og modig i tider med modgang. At være spirituel er at leve ud fra værdier og holdninger som er humanistiske, progressive og demokratiske; at være aktivt beskæftiget med livets mening og formål; og at relatere sin egen personlige udvikling til den universelle udvikling.

Dette syn på spiritualitet er også fremsat af andre forfattere. En management konsulent skrev i ”In search of a Corporate Soul”, der taler om behovet for ”formålsfulde ledere” hvis opgave er at: ”… minimere den destruktive individuelle adfærd og at overtale mennesker til at ofre nogle af deres personlige mål og behov af hensyn til helhedens velfærd.” (D’Aprix, 1976) Carl Jung henviser også til dette synspunkt om det spirituelle i det moderne menneske, der søger sjælen. (Jung, 1933) Denne bog omtaler mennesker der ikke behøver være tilknyttet en organiseret religion, men som alligevel ” … har erfaret sjælen lige så tydeligt som kroppen og for hvem en religiøs holdning til livet er lige så essentiel og autentisk som en videnskabelig.” I psykosyntesen, er den religiøse term ”sjæl” relateret til de psykologiske begreber ”Højere Selv” og ”Transpersonlig Selv”.

Assagioli postulerede, ligesom Jung, at det spirituelle område ikke nødvendigvis er knyttet til nogen speciel religiøs gruppe, og at psykosyntesen trækker inspiration fra alle de store religiøse traditioner. De praktiske psykosyntese teknikker er nyttige supplementer til den formelle religiøse praksis, såvel som en forbedring af livskvaliteten for de mennesker der ikke er tilknyttet en bestemt religion. Det spirituelle i psykosyntesen indbefatter alt hvad der involverer højere værdier end det gennemsnitlige, herunder empatisk forståelse, altruistisk kærlighed, dyb visdom, kreativ inspiration, og påskønnelse af skønhed, en sans for ansvarlighed, en følelse af at ville bidrage, såvel som de såkaldte mystiske erfaringer af universalitet, og af enhed med kosmos. (Gerard, 1961)