Jeg har beskrevet hvorledes at psykosyntesen forvarslede mange af nøgleelementerne i psykologiens fjerde bølge: inkludering af de tidlige udviklinger i et nyt hele; sammenknytningen af det spirituelle og videnskabelige; studiet af højere bevidsthedstilstande, og opfostringen af udvikling udover egoet. Nogle i den transpersonlige bevægelse gik dybt ind i meditative og esoteriske studier, mens psykosyntesister vedblev med at betone oversættelsen af den abstrakte forståelse til praktiske øvelser og ind i den vestlige psykologis teorier. Andre transpersonlige tilnærmelser forfulgte dybe udforskninger af hjertets vej eller de spirituelle aspekter af kropsarbejdet, mens psykosyntesister fortsatte med at betone udforskningen af ånden gennem sindets og handlingens vej. Disse kontraster viser psykosyntesens unikke farve blandt andre transpersonlige anskuelser, men psykosyntesen har egentlig som sit mål at opnå den harmoniske balance af kærlighed og vilje , og en integration af alle niveauer – fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt.

For at klarlægge psykosyntesens syn på det transpersonlige, lad os da kikke på psykosyntesens personlighedsmodel som en trepart struktur – fysisk krop, følelser, og det tænkende sind – med Selvet som et integrerende og koordinerende center. Hinsides personlighedens verden af hverdagshandlinger, personlige følelser og tanker er det transpersonlige: Området for abstrakt tænkning, intuition og de mystiske eller overbevidste erfaringer af sjælen eller det Højere Selv . De personlige anliggender transcenderes også af det større verdens gruppe liv – andre mennesker med alternative værdier, behov og synspunkter.

Psykosyntesens transpersonlige perspektiv er, at personligheden er et redskab gennem hvilket den højere bevidsthed kan blive udtrykt i hverdagslivet og at denne personlighed er indbyrdes afhængig af alle andre personligheder. Det transpersonlige er i et psykosyntese perspektiv ikke noget mystisk eller adskilt, men en levende erfaring som mennesket kan integrere i verdens daglige aktiviteter og forbindelser.

Man går ikke ind i en eller anden transcendent tilstand og efterlader personligheden og verden bag sig. Den højere bevidstheds kvaliteter og evner bringes ind i verden for at forvandle livskvaliteten her og nu. (Miller, 1981)

Indenfor psykosyntesen foregår bevægelsen ind i det transpersonlige i to overlappende faser. Fase 1 er den ”personlige psykosyntese” hvor målet er den personlige integration: skabelsen af en harmonisk personlighed. Dette opnås ved at lære sig centrering, en opnåelse af evnen til at disidentificere sig fra ego mønstrene, roller og personlighedsindhold og ved at identificere sig med det centrerede Selv indeni – personlighedens integrerende kraft.
Fase 2 er den transpersonlige eller ”spirituelle psykosyntese”, hvor målet er at skabe en syntese mellem den integrerede personlighed og de ekstraordinære kvaliteter og evner, der er kontaktet i de transcendente dimensioner. Det opnås gennem teknikken dialog med det højere- og transpersonlige Selv , og gennem meditation , visualisering, dagbogsoptegnelse og spirituelt gruppearbejde. Den spirituelle psykosyntese har som mål at fusionere det centrerede og personlige Selv med det Højere Selv indeni, således at individet bliver formålsfuld, vis, kærlig, kreativ og en positiv kraft i healingen og udviklingen af menneskeheden.