11. Den tredje bølge: Humanistisk psykologi

Assagioli omtalte de mange fællestræk mellem tredje bølge psykologien og psykosyntesen i introduktionen til hans første bog. (Assagioli, 1965) Han opstillede disse fællestræk: Den centrale interesse for den menneskelige identitet; anerkendelse af at ethvert menneske er unikt; værdsættelsen af udvikling; erkendelse af ethvert menneskes evne til at opdage livets mening; bekræftelsen af vores evne til at tage ansvar og være opmærksomme på motiver; vedkendelse af den rolle som livets ængstelse og lidelse spiller; og at se fremtiden som en dynamisk faktor i nutiden.

Assagioli fortsatte derefter med at opstille forskellene – aspekter som han mente krævede særlig betoning i psykosyntesen i kontrast til andre eksistentialistiske/humanistiske retninger. Han noterede den store vægt på viljen som en essentiel funktion ved Selvet; ideen om et Selv der er en erfaring af opmærksomhed uden indhold; erkendelse og den aktive opfostring af positive, kreative og glædesfyldte erfaringer; ideen at ensomhed ikke anses for at være ultimativ eller essentiel; anvendelsen af ”aktive teknikker:” 1. Til transformation, sublimering, eller omdirigering af psykologiske energier. 2. Til styrkelse af uudviklede funktioner og 3. Til aktivering af overbevidste energier og latente potentialer; og den bevidste og planlagte rekonstruktion af personligheden.

Denne liste er værd at kaste et tilbageblik på og kontemplere over. Den giver et kortfattet og sammenhængende billede af de mange nøgleelementer som psykosyntesen består af.
Psykosyntesens særegenhed bliver understreget ved at sætte den i kontrast til særlige humanistiske anskuelser der slog igennem i tresserne. Rationel stemningsbetonet terapi fx, der arbejder med sindet og udvikler nye måder at resonere på for at forandre emotionelle mønstre. (Ellis, 1961) Psykosyntesen opmuntrer også til nye måder at anvende det tænkende sind på men inkluderer opøvelsen af de ikke-rationelle mentale funktioner. Specielle øvelser tilbydes som træner sindet til at indtage en centreret holdning, fokusere og dirigere energier, og blive mere intuitivt.

En anden humanistisk anskuelse, Gestalt terapien, har lagt vægt på arbejdet med følelserne, ved at forblive i nuet og var inspireret af Zen. Psykosyntesen, der ikke udelukker arbejdet med følelserne, lægger vægt på arbejdet med sindet og arbejder hen imod fremtiden, og var inspireret af raja yoga og karma yoga . Gestalt filosofi og teknikker bliver ofte anvendt i psykosyntesen for at tilvejebringe opmærksomhed og en fornemmelse af ansvar for sig selv og sine handlinger. Det spirituelle aspekt i psykosyntesen udvider denne opfattelse af ansvar ved at betragte ethvert individs udvikling i en bred sammenhæng: Enhver person er et integreret medlem af forskellige grupper og af den større familie som menneskeheden udgør med ansvar for at støtte andres udvikling samtidig med sin egen. (Assagioli, 1965)