Psykosyntese - syv begreber

Psykosyntese og vestlig psykologi ( 5 af 12 )


Artiklen er en glimrende introduktion til Roberto Assagiolis psykosyntese og den tid den udviklede sig i. Douglas Russell gennemgår de mange psykologiske indflydelser som påvirkede psykosyntesens udvikling og definerer psykosyntesens særlige kendetegn.

Psykosyntese og vestlig psykologi

 

5. Indflydelsen fra Jung

Jung, CarlSelvom psykosyntesen forblev bag scenen i de tidlige tiår af dette århundrede (20.årh.) var Assagioli ikke alene. To prominente samtidige hvis ideer var særdeles forenelige med hans egne var Carl Jung og William James. Disse to mænds arbejde har været en vigtig kilde til inspiration for udviklingen af psykosyntese .

Jung var, ligesom Assagioli, en lært der studerede mange kulturer og spirituelle traditioner. Jung var specielt fascineret af billeders og symbolers funktion i den menneskelige psyke. Han formulerede ideen om det kollektive ubevidste – et universelt menneskeligt erfaringsområde. Han vendte sig mod drømmenes og fantasiens verden som en rig kilde til forståelse af den menneskelige udvikling. Som årene passerede, begyndte psykosyntesen stærkt at anvende de personlige og universelle symboler til at fremkalde healing og vækst. Guidede forestillinger (guided imagery ) blev et vigtigt redskab i psykosyntese psykoterapi og uddannelse . Assagioli tilpassede og udvidede mange Jungianske begreber og andre psykosyntesister har fortsat denne tradition.

6. Indflydelsen fra James

William JamesWilliam James var den anden samtidige med Assagioli som bidrog betydningsfuldt til udviklingen af psykosyntesen. James var specielt interesseret i højere bevidsthedstilstande. I kontrast til psykoanalytikeren på hans tid, hvis fokus var at skabe det veltilpassede individ, som var effektiv i den sociale ”virkelighed”, da udforskede James mange alternative virkeligheder.

Assagioli troede, ligesom James, at en virkelig videnskabelig holdning inden for psykologi forudsætter et åbent sind – en vilje til at undersøge alle det psykologiske livs fænomener. Psykosyntesens teori om Selvet inkluderer en forklaring af erfaringen med at gå udover den almindelige virkelighed. Disse transcendente erfaringer har været rapporteret af kreative genier inden for åndslivet og videnskaben, såvel som af mystikere indenfor mange kulturer.
Erfaringen med forhøjede bevidsthedstilstande – af alternative virkeligheder, der ligger bag egoets verden, udenfor den kulturelle konsensus på en bestemt tid og sted – blev set som et legitimt område for undersøgelse inden for psykologien før 1920’erne. Endnu engang, psykosyntesen var et fokuspunkt for den fjerde bølge adskillige tiår før. (Walsh and Vaughan, 1980)

7. Indflydelsen fra Maslow

Abraham MaslowDen tredje og fjerde bølges sædekorn findes i Abraham Maslows arbejde. (Maslow , 1968, 1971) Psykosyntesen er dybt forenelig med Maslows ideer. Assagioli og andre psykosyntesister herunder Crampton, Gerard og Haronian, trak stor inspiration fra Maslows arbejde.

Maslow afveg fra mange af de store psykologer før ham ved det, at han studerede sunde mennesker – begavede, kreative og effektive mennesker. Hans forgængere studerede sædvanligvis neurotikere eller psykotikere og uddrog derfra en teori om den menneskelige natur og metoder til helbredelse. Maslows vej var en betydningsfuld afvigelse fra dette og det passede perfekt med Assagiolis betoning af menneskets højeste potentialer og muligheder – hvad Maslow til sidst kaldte ”The Father Reaches of Human Nature”. (Maslow, 1971)


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk