3. Psykologiens fem bølger

En model til at beskrive den vestlige psykologis historie opridser adskillige vigtige faser i dens udvikling. Abraham Maslow foreslog denne model, da han betegnede den humanistiske anskuelse som den ”tredje bølge”. Han indikerede at humanistisk psykologi var en vigtig udvikling, der adskilte sig fra psykoanalysen og den behavioristiske psykologi. Han forventede også en fjerde og en femte bølge som kan kaldte ”transpersonlig” og ”transmenneskelig.” (Goble, 1970)

Assagioli erkendte også de fem bølger og benævnte den femte som ”psyko-energetik.” (Assagioli, 1980) Dette er studiet af alle erfaringer udtrykt som energi, og forbinder den moderne psykologi med den nye fysik. (Gerard, 1973) Psykosyntese er tæt forbundet med den tredje, fjerde og femte bølge. Forskellige psykosyntesister betoner en eller flere af disse tre i deres arbejde. Min holdning er, at psykosyntesen essentielt er en transpersonlig fjerdebølge anskuelse. Eftersom den femte bølge er forholdsvis uudviklet, koncentrerer jeg mig om de første fire bølger når jeg i det efterfølgende udforsker psykosyntesens natur.

To videnskabelige tilnærmelser til studiet af den menneskelige adfærd og psykologiske helbredelse begyndte ved århundrede skiftet med Sigmund Freuds og John B. Watsons arbejder. Adskillige brillante psykologer inkluderende Alfred Adler, Otto Rank, Carl Jung, William James og Roberto Assagioli udviklede alternative teorier efterhånden som det 20. århundrede opsteg. Dog forblev Freuds psykoanalyse og Watson’s behaviorisme de dominerende kræfter indenfor psykologien i en hel del tiår. Psykoanalytikeren påviste den indre verden af tanker og følelser, og et ”ubevidste” der blev formet i barneårene. Behavioristen fokuserede deres studier på den ydre adfærd der var observerbar og målelig.

Psykoanalysen og behaviorismen fortsatte med at dominere helt ind i 1950’erne, mens en ny trend indenfor psykologien voksede ud af eksistensfilosofien. En ”menneskelig potentiale bevægelse” (human potential movement) dukkede op og var sammenfaldende med den sociale frihedsbevægelse i 1960’erne og de forlod det strikte mekanistiske syn på menneskets natur. De menneskelige anliggender kom især i forgrunden. Identitet, autencitet, nervøsitet, lidelse, mening, kærlighed, det menneskelige møde, social forandring. Humanistiske og eksistentialistiske anskuelser indenfor psykoterapi blev så udbredte og effektive, at de blev anerkendt af mange som psykologiens tredje bølge. (Goble, 1970; Van Kaam, 1960)

Førend den humanistiske bevægelse havde fundet sin endelige form blev en fjerde kraft identificeret og udviklet i 1960’erne og 1970’erne som transpersonlig psykologi . Den transpersonlige anskuelse fokuserer på evnen til at nå det ekstraordinære, det mirakuløse, det transcendente . Denne fjerde bølge psykologi har som formål at forstå og opfostre det menneskelige potentiale til at opleve højere niveauer af bevidsthed , ”supermenneskelige” evner, spirituelle discipliner, universelle kvaliteter og energier, essens og global udbredt synergi.