Psykosyntesen er en udviklingsvej

Psykosynteseprocessen , er en selvbevist stræben mod større helhed og selvrealisering, således at de højeste potentialer i os kan udfolde sig, såsom medfølelse, vilje , visdom, skønhed og samfundsengagement.

Psykosyntesen er set i det perspektiv langt mere end et terapeutisk værktøj, det er en udviklingsvej, hvor vi gradvist gennem de mange kreative og meditative metoder lærer at udfolde de højeste menneskelige kvaliteter. Det er en psykologi, der lærer os at kontakte de højeste åndelige aspekter uden at fornægte eller fortrænge de personlige følelser og behov.

Der er mange mennesker i spirituelle kredse der kun vil opleve ekstasen og de spirituelle højder. Assagioli fastholdt dog altid, at før denne kontakt er mulig, må og bør vi, gennemgå en heroisk konfrontation med hele det ubevidste følelses- og driftsliv. Vores skjulte sårbarheder, aggressioner, ambitioner, frygt og lidenskaber, må først opleves bevidst og integreres. I modsat fald vil de fra bunden af vores væsen styre vores liv og fordreje de højere indtryk i en selvisk retning.

At opleve de skjulte skyggesider er dog ikke det samme som at udleve dem. De skal identificeres, accepteres, integreres og transformeres. Det er således Selvet og viljen der i praksis bør styre disse psykologiske kræfter - give dem tilladelse til at udtrykke sig bevidst på en hensigtsmæssig måde, og lede disse kræfter mod meningsfulde mål, som Selvet søger at realisere.

Forskellige typer af psykosyntese

Man kan skelne mellem forskellige typer af psykosyntese, der udfolder sig fortløbende i den menneskelige udvikling. Der er den personlige psykosyntese, hvor individet samler sine psykologiske kræfter omkring det personlige ”jeg”. Det er ikke her muligt at beskrive de mangfoldige metoder, som psykosyntesen tager i anvendelse for at opnå denne samling og integration. Men de baserer sig på visualiseringer, meditation , rollespil, positiv tænkning, kreative og ekspressive teknikker som fx fri tegning og skrivning.

Den personlige psykosyntese har som formål at opbygge en stærk personlighed, der er i kontakt med sine behov og kan give udtryk for dem. Mange mennesker lider fx af forskellige typer af mindreværd og frygt, der forhindrer dem i at udtrykke sig. Den personlige psykosyntese er rettet mod at skabe større personlig udtryksfrihed, som en forberedelse til den senere transpersonlige psykosyntese.

Den transpersonlige psykosyntese er en målbevidst og videnskabelig baseret indre rejse, mod det mål at virkeliggøre menneskets højeste åndelige potentialer. Den er videnskabelig fordi metoderne har været genstand for metodisk afprøvning gennem lang tid, og ser ud til at fremkalde de højere menneskelige potentialer som fx vilje, kærlighed, visdom og skønhed. Men først og fremmest oplevelsen af sig selv som et center af ren selvbevidsthed og vilje.

Den transpersonlige psykosyntese sigter dog også mod en forening med et større universelt liv, med en større vilje der vil noget i os. Det var måske den erfaring Kristus oplevede i Getshemane have, hvor han udbrød: ”ske ikke min vilje, men din”.

Hvordan vi bliver os selv gennem fire faser

At blive os selv er en rejse, der set med psykosyntesens perspektiv indebærer en række stadier, som ikke nødvendigvis kommer i forlængelse af hinanden, men som sideløbende udfolder sig undervejs. Assagioli opstiller dem på følgende vis:

1. Indsigt i og forståelse af sin personlighed.

2. Mestring af dens forskellige funktioner.

3. Erkendelse af sit virkelige Selv – og opdagelsen eller skabelsen af et forenende center.

4. Psykosyntese: formeringen eller rekonstruktionen af personligheden omkring det nye center. (1-s.21)

Lad os et øjeblik uddybe ovenstående punkter, jeg tager udgangspunkt i Psychosynthesis og siderne 21-31.

1. Forståelse af ens personlighed
Det er ikke nok blot at lave en ”inventarliste” over de allerede kendte egenskaber og personlighedstræk. Vi må også foretage, siger Assagioli: ”en umådelig udforskning af de vidtstrakte ubevidste regioner”. Det gælder såvel de dybe og mørke områder af det lavere ubevidste , men også de ubevidste regioner i det mellemste og højere ubevidste , hvor vores højeste og indtil nu urealiserede potentialer befinder sig. Denne rejse sker gennem både en individuel daglig refleksion, meditation og egentlig psykoterapi.

2. Kontrol over dets forskellige funktioner.
Efter at have opdaget alle de nye sider af os selv må vi opnå kontrol over dem. Den mest effektive metode til det er gennem disidentifikation . Assagioli definerer denne proces således: ”Vi er domineret af alt hvad vores Selv identificerer sig med. Vi kan dominere, dirigere alt, som vi kan disidentificere os fra”

I dette princip ligger hemmeligheden om vores slavebundethed eller frihed. Hver gang vi identificerer os med en ”fejl”, en frygt, eller enhver personlig følelse eller drivkraft begrænser og paralyser vi os selv. Hvis vi i stedet når vi oplever en begrænsende følelse siger: ”en bølge af modløshed prøver at oversvømme mig – eller ”en vredesimpuls forsøger at overmande mig” så er situationen en helt anden. To modsatrettede kræfter konfronterer hinanden. På den ene side vores årvågne selv og på den anden side modløsheden eller vreden. Selvom selvet skulle tabe magten over disse impulser, så er det kun en kamp der er tabt ikke selve slaget. For selvet kan efterfølgende trække sig tilbage og forberede sig på andre situationer af samme slags. Psykosyntesen bidrager med et væld af metoder, til at opbygge sin vilje og mentaltræne sig til at håndtere disse vanskeligheder.

3. Erkendelse af det virkelige Selv – og opdagelsen eller skabelsen af et forenende center.
Assagioli fortæller, at det ikke er svært at forklare teoretisk, hvorledes vi opnår bevidst kontakt med de højeste potentialer i os, men i virkelighedens verden er det et umådeligt stort arbejde og ikke alle er parat til det. I gunstige tilfælde er det muligt for nogle, at opnå de såkaldte ”højdepunktsoplevelser” gennem livets normale udviklingsforløb, men ofte er processen meget langsom. Vejen mod fuld realisering af vore højeste potentialer indebærer mange stadier undervejs, og de af os der ikke formår at skabe en direkte kontakt med Selvet i dens essens, kan skabe et billede og et ideal af den perfektionerede personlighed i tanken.

Disse mentale idealbilleder, der kun kan skabes gennem nøje analyser af vores værdier og refleksion over vores højere potentialer, bærer en stor kraft i sig. Man kan også sige, at vi må vide hvad vi virkelig kunne blive, for at blive det. Det, der tales om er en personlig vision af den vi kunne tænke os at være. Det, der kendetegner succesfulde topatleter, videnskabsmænd, kunstnere m.fl. er at de ofte er bærere af en vision, der som et lys leder dem gennem mange vanskeligheder til deres mål.

Assagioli advarer dog stærkt imod, at man opbygger urealistiske idealbilleder. Derfor er det også vigtigt at det første stadie er gennemgået, så man kender sine indre ressourcer godt.

4. Psykosyntese: formeringen eller rekonstruktionen af personligheden omkring det nye center.
Når det enhedsskabende center er fundet (idealkarakteren), kan vi ud fra det forme en ny personlighed – sammenhængende, organiseret og forenet. Alle de identificerede ressourcer i personligheden sættes nu ind mod at nå dette mål. Det er ud fra denne proces at denne psykologi kalder sig psykosyntese. Målet er en fuldkommen sammensmeltning eller syntese af det personlige og højere Selv . En syntese, hvor det personlige selvbevidste Jeg anvender alle sine ressourcer på at identificere sig med og udtrykke sine højeste potentialer. Det højere Selv vil altid søge at udtrykke sig i et skabende samfundsengagement, fordi det netop er et udtryk for de højeste æstetiske, etiske og religiøse impulser mennesket er i besiddelse af.

Anvendt litteratur:

1. Assagioli, Roberto , Psychosynthesis, Penguin Arkana, 1993.
2. Assagioli, Roberto; The Act of Will, Penguin Arkana, 1992.
3. Assagioli, Roberto: Transpersonal Development, Aquarius.