"Den smukkeste og dybeste følelse, vi kan opleve, er fornemmelsen af det mystiske den er kilden til al sand videnskab. Den, for hvem denne følelse er fremmed, den der ikke længere kan undres og blive grebet af ærefrygt, er så godt som død."

Albert Einstein

Jeg vil for overblikkets skyld nu kort forklare Assagiolis ovaldiagram der er en grafisk fremstilling af menneskets indre psykologiske konstitution. Den er en udvidelse af den kendte model Freud udviklede. Der er naturligvis kun tale om en model af virkeligheden og den er aldrig helt sand. Jeg tager i det følgende delvis udgangspunkt i hans bog Psychosynthesis, s. 17-21: 

1. Det lavere ubevidste er i høj grad et udtryk for vores fortid og historie. Dette område er ikke umiddelbart tilgængelig for bevidstheden, men ligger i baggrunden og styrer vores adfærd.
Dette er et af de mest potente og kraftfulde områder. Vi er formentlig på godt og ondt langt mere styret af dette område, end vi ofte er klar over. Det lavere ubevidste er vores ubevidste responsmekanisme. Der er herfra vi agerer, når vi spontant reagerer på livets påvirkninger. Det er et område, der virker stærkt i forbindelse med hjernens Thalamus område og dermed det autonome nervesystem. Alle de følelser og tanker som prægede vores opvækst - vores hjemlige familieatmosfære - internaliserer vi som børn i dette område. Disse ubevidste livsstrategier og livstydninger er på godt og ondt lagret i vores automatiske responsapparat. Derfra styrer de i høj grad vores ubevidste og instinktive reaktioner på mennesker og begivenheder i livet.

Det er som om vores opvækst har udstyret os med et bestemt stykke software, der som en microchip regulerer vores adfærd. Denne software kan ændres, hvis vi bevidst går ind og omprogrammerer den. Det er her Psykosyntesen kommer ind. Vi kan bevidst gå ind og tjekke ”det indre software” igennem for at finde uhensigtsmæssige adfærdsmønstre for derefter, gennem Psykosyntesens mange teknikker, at skabe en bedre og mere hensigtsmæssigt responsmekanisme.

Det er egentlig en genial konstruktion som naturen har udviklet, specielt når man ved hvordan den virker. Kendskab til dens funktion betyder, at man i et vist omfang kan frigøre sig fra den og anvende dens mekanismer. Det er ikke en utopisk vision at forestille sig, at man faktisk kan lære sig selv at reagere med visdom og empati helt automatisk! Roberto Assagiolis definition af dette område, har en tendens til at betone de vanskelige sider af dette område, men man bør huske, at de sunde reaktioner også er lagret her.

Ifølge Assagioli indeholder området:
a. De elementære psykologiske aktiviteter som dirigerer kroppens liv og den intelligente koordination af kroppens funktioner.

b. De grundlæggende drivkræfter og primitive drifter.

c. Mange komplekser, opladet med intense emotioner.

d. Drømme og forestillinger af en lavere art.

e. Lavere, ukontrollerede parapsykologiske processer.

f. Forskellige patologiske manifestationer, som fx fobier,  tvangsmæssige drifter og paranoide bedrag.

Dernæst vil jeg tilføje at de autentiske behov (Maslows behovspyramide) der ikke blev mødt i vores opvækst også er fortrængt til dette område og belagt med skyld, skam og andre tabuiserede temaer. Disse behov er ofte organiserede i egentlige delpersonligheder - det indre barn mv.

De grundlæggende drifter som Assagioli hentyder til betegner jeg som: selvopretholdelsesdriften, seksualdriften, forskerinstinktet, selvhævdelsesinstinktet, flokinstinktet.

2. Det mellemste ubevidste , der kan trækkes frem i bevidstheden når det ønskes. Vores bevidste opfattelse af os selv her og nu.
Det er formentlig dette område, som alle de forskellige spørgeskemaer og personlighedstests ofte udforsker. Man kan lære en hel del om sig selv, ved at analyse alt det man ved, for ofte er vi ikke helt bevidst om helheden af vores viden.
Ifølge Assagioli er dette område sammensat af samme psykologiske indhold, som vores dagsbevidsthed normalt er optaget af. I denne region foregår der en fordøjelse og assimilation af de psykologiske processer som dagsbevidstheden oplever og herfra dukker de op i bevidsthedens lys - dvs. bevidsthedsfeltet jvf. nedenstående.

Det er i det mellemste ubevidste at alle vores integrerede personlighedselementer, færdigheder, ressourcer og delpersonligheder forekommer. Det er de mere eller mindre bevidste roller og identitetsopfattelser som vi har direkte adgang til. Er vi uddannet teknikker, så er det ressourcer vi umiddelbart har adgang til, men som glider i baggrunden når vi ikke bruger dem. Er vi mor eller far, så er denne rolle aktiveret når vi omgås vores børn, men glider i baggrunden når vi er på arbejdet. Når vi får adgang til materiale fra det højere eller lavere ubevidste, så foregår integrationen og assimilationen i dette område.

3. Det højere ubevidste eller overbevidste .
Herfra modtager vi vores højere intuitioner og inspirationer – kunstneriske, filosofiske, videnskabelige, etiske (imperativer) og drivende kræfter til humanitær og heroisk handling. Det er kilden til de højere følelser, som altruistisk kærlighed, genialitet og tilstande af kontemplation , illumination og ekstase. Det er i disse regioner vi finder de højere psykiske funktioner og spirituelle energier.

Kontakt med dette område giver altid et større perspektiv på livet, det sætter os ind i en større helhed, hvor man kan se sin egen lille rolle i det fantastiske skuespil, som hele livet i sin essens er. Den store instruktør (det universelle liv) giver sine instruktioner (oplyste ideer), som vi gennem inspiration kan gøre os modtagelige for og hermed bliver vi bevidste medskabere i livet.

Det er også i dette felt at det højere Selvs visdom og planer med livet forekommer som visioner. Det er hvad Patanjali kalder den overskyggende "regnsky af ting der kan vides". Det er almindeligt forekommende at vi fortrænger vores højeste potentialer fordi vi er bange for det ansvar der medfølger - højere etisk adfærd mv. Det er blevet kaldt for "undertrykkelsen af det sublime". Det højere ubevidste rummer også Selvets mange urealiserede kvaliteter: visdom, glæde, lyksalighed, indsigt mv.

4. Bevidsthedsfeltet.
Denne betegnelse dækker det område af personligheden, som vi er umiddelbart bevidst om. Den kontinuerlige strøm af sansninger, billeder, tanker, følelser, begær og impulser som vi kan observere, analysere og vurdere. Man kalder også dette område for "bevidsthedsstrømmen".

5. Det bevidste ”Jeg”
Jeg-et eller punktet for den rene selvbevidsthed er ofte forplumret og forvirret af de psykiske funktioner (tanker, følelser etc.) som Jeget er optaget af, men som Jeget er meget forskellig fra.
Bevidshedsfeltets indhold er nemlig noget helt andet end det center af bevidsthed , der observerer dette indhold. Det kan sammenlignes med forskellen mellem det hvide lys der projiceres op på en skærm og de billeder der viser sig her. De fleste mennesker er dog ikke bevidste om det forhold. De identificerer sig med det indhold de umiddelbart oplever i bevidsthedsfeltet – en tanke, følelse etc. Det får os til at sige: ”Jeg er ked af det”, i stedet for udsagnet: ”en følelse af ked-af-det-hed overvælder mig”. I den sidste udtalelse er der en klar skelnen mellem Jeget som oplever, og det der opleves.

En anden måde at beskrive forholdet mellem bevidsthedsfeltet og det bevidste Jeg er at betragte bevidsthedsfeltet (opmærksomhedsfeltet), som den lyskegle en flashlampe kaster i et mørkt rum. Der hvor Jeg-et retter sin opmærksomhed (lys), der træder dét frem som lyset åbenbarer. Disse abstrakte definitioner uddybes senere.

6. Det højere Selv
Vi bevæger os nu ind i nogle abstrakte og filosofiske overvejelser, der kan være vanskelige at forstå, hvis ikke man er trænet i at skelne mellem de mange psykologiske funktioner vi består af. Men hvis ikke mysteriet om vores dybeste selv var svær at beskrive, så var det nok ikke et mysterium.
Det bevidste Jeg forsvinder ofte helt væk, som fx når vi sover, besvimer eller er under indflydelse af narkose eller hypnose .
Når vi vågner op, så vender Jeget tilbage, uden at nogen egentlig ved hvorfra. Det kan få os til at anlægge den teori, at der eksisterer et permanent Selv ”udenfor” eller ”over”. Vidnesbyrdene er mange fra mennesker, der har oplevet dette Selv. Selvet er upåvirket af de forhold som Jeget oplever, og faktisk kan man opfatte Jeget som en projektion eller en refleksion af det højere Selv.
Man kan sige at Selvet er som en sol, der sender sine lysstråler ned gennem et tæt skydække. Der er lys (bevidsthed) under skydækket, men oplevelsen af den strålende virkelighed i Selvets egen himmel er skjult.

Vores Højere Selv er, ifølge Assagioli, en del af det universelle liv, vi alle lever, røres og har vores væren i. Hvor det personlige Jeg er en projektion af det transpersonlige Selv , så er det transpersonlige Selv en projektion af det universelle Selv. På det transpersonlige plan oplever vi os som en del af helheden. Vi er bevidsthedsmæssigt i samklang med skabelsen og alle de andre Selv, der findes manifesteret i skabelsen. Det transpersonlige Selv rummer selve formålet med at være i live. Når vi går i en virkelig dyb kontemplation over hvad formålet med vores liv er, så er det muligt at trænge helt ind til bevidsthedens kilde.

Det er her vi kan opdage, at der er et større formål med ethvert liv. At der er en vilje større end den personlige vilje, der vil noget i ens liv. Der er med andre ord en højere instans - et større liv - der ønsker at komme til bevidst udtryk i det enkelte menneske. Oplevelsen af dette større, (mening og formål), der meddeler sin ankomst, kan på en og samme tid betyde, at man oplever sin egen ubetydelige størrelse, men samtidig også sin unikke og storslåede natur. Resultatet er ydmyghed og vilje til at tjene dette større liv gennem sine medmennesker, så godt man nu formår i al sin begrænsethed.

Den mest præcise definition på det højere Selv er nok ren væren, dvs. en tilstand af fuldkommen ubundethed og identifikation med det større væsen i hvem vi lever ånder og er. I Selvet er der ingen aktivitet, det er ubevægelig væren.  Man er ren vidne til skabelsens aktivitet. Processorne i det højere ubevidste er resultatet af denne kontemplation som Selvet befinder sig i. Det er dog lige så umuligt at beskrive Selvet som det er at beskrive en farve for en blind eller duften af en rose, for et menneske der aldrig har oplevet den. Selvet må først og fremmest opleves. Jeg kan anbefale den virkelige dybtgående artikel om Selvet: Roberto Assagioli om Selvet, men også Ken Wilbers fremragende bog: One Taste.

7. Det kollektive ubevidste
Den omkransende væg på ægget skal betragtes som afgrænsende men ikke adskillende. Den fungerer som en membran der afgrænser en celle og tillader en konstant og aktiv udveksling med hele kroppen. Ethvert individ står i et tæt psykologisk forhold til sine omgivelser, der griber ind i det individuelle psykiske miljø.

Intet menneske er en øde ø, vi er dybt forbundet til vores medmennesker fordi vi deler det samme liv. Det kollektive ubevidste er det transrelationelle lag som forbinder alle med alle. Det er summen af de menneskelige erfaringer, som vi alle fødes ind i og bærer med os, som led i den kulturelle og civilisatoriske indflydelse, vi er underlagt. Det kollektive ubevidste er alle de lavere såvel som højere erfaringer, der er nedlagt i vores følelses- og tankeliv af især mytisk karakter. Forestillingen om faderen, moderen, nationen, Gud, mennesket, naturen osv.

De ”to” Selv og bevidsthedsbroen
Der er ikke to Selv, selvom det bevidste "Jeg" ikke er bevidst om dets højere kilde og genpart og derfor kan opleve det således. Selvet er ét og det manifesterer sig i forskellige grader af opmærksomhed eller bevidsthed. Den bevidsthed, det bevidste Jeg oplever, er kun en skygge af det højere Selvs lys.

Jeget er med andre ord et lavere bevidsthedsmæssigt udtryk for en højere åndelig realitet, Selvet. Forskellen på de to kan forklares således at, ”Jeget” er den personlige selvbevidsthed, der oplever sig som adskilt fra andre individer, mens ”Selvet” er en højere og mere helhedsorienteret og transcendent bevidsthed, hvor oplevelsen af enhed med alle andre liv er fremtrædende. Denne oplevelse har utallige mystikere og forskere oplevet.

De er forbundet gennem en bevidsthedsbro - den stiplede linie mellem Selvet og Jeget, hvorigennem det højere Selv har projiceret sin bevidsthed ned i personlighedens verden, hvor den er forankret i hjernen. Den bedste analogi til at forstå forholdet mellem højere og lavere selv (Jeg) er at det højere Selv bevidsthedsmæssigt er som en udfoldet sol af bevidsthed. Denne højere bevidsthed begrænses i umådelig udstrækning når den skal manifestere sig gennem de psykologiske funktioner - tanker, følelser og hjerne, således at det lys (bevidsthed) der manifesterer sig gennem hjernen er en svag afglans af lyset på dets eget plan. Hvis Selvet er en 1000 w pære så er Jeget måske en 50 w pære afhængigt af personlighedens udvikling. Psykosynteseprocessen har netop til formål at skabe øget og højere bevidsthed og dermed forstærke "lyset i hovedet." Se i øvrigt planchen om planerne i dokumentet psykosyntese diagrammer til download.