Af Søren Hauge

I en global og tværspirituel verden er der brug for et multidimensionalt perspektiv på vores menneskelige eksistens, - et syn på os selv, som beskriver den indre dybde (krop-sind-sjæl-ånd) og den ydre forbundethed i større og større sociale cirkler. Der er med andre ord behov for en forståelse, som giver os et landkort over vores eksistens og som når omkring alle de essentielle aspekter og facetter i den menneskelige natur. Holosyntese er et integralt og esoterisk perspektiv, som rummer disse aspekter, og som med holotypelæren giver et enestående udsyn og indblik i vores psykologi, både hvad angår det spirituelle og personlige niveau. Læren om holotyperne har sin styrke i både at være et indsigtsskabende og praktisk værktøj til forvandling af vores eget liv og de relationer vi indgår i.

Bevidsthedens spektrum

Typologi hører til differentialpsykologien som beskæftiger sig med de individuelle forskelle i mennesket og de mest velkendte af slagsen er formentlig Jungs fire typer, Enneagrammet og de tolv astrologiske typer. Holotypologien som denne artikel beskriver, har dog en særdeles væsentlig tilføjelse som gør den unik i forhold til så mange andre typologier. Den rummer en langt større dybde fordi den søger at identificere fem forskellige niveauer af typer i mennesket. Sjælen personligheden, sindet, følelserne og kroppen for hver deres type, hvilket gør beskrivelsen af mennesket langt mere nuanceret end i de gængse typologier. Førend vi kommer til den konkrete beskrivelse af holotyperne er det dog på sin plads først at klargøre, hvori holotyperne udspringer. Set fra et psykologisk perspektiv opstår holotyperne i forbindelse med de velkendte psykologiske funktioner, som den integrale og energetiske psykologi tager udgangspunkt.

Hvis vi foretager en iagttagelse af vores egen umiddelbare måde at fungere på, er det muligt at identificere tre enkle, meget forskellige egenskaber eller aspekter: Vilje, følelse og tanke. De kan ses som afspejlinger af dybere, spirituelle facetter i vores væsen; Spirituel vilje (liv), spirituel kærlighed (kvalitet) og spirituel intelligens (kreativitet).

Viljen i os er forbundet med formål og retning. Uden vilje sker der ingen forandring. Det er viljen, som er livgiveren til udvikling og vækst i alle henseender. Den er fremdriften og dynamoen i vores eksistens. Følelsen giver os kontakt med os selv og andre. Uden følelse har vi ingen antenner og kan ikke registrere, hvad der sker i og omkring os. Følelser er vores sansning af tilstande og stemninger, og muligheden for at vide, hvad vi ønsker og ikke ønsker. Tanker er vores evne til at forme helheder i sindet ud fra de mangfoldige impulser og sansninger vi modtager, at skabe og strukturere og vokse i forståelse. Tankerne er vores kreative værktøj og mulighed for at tilvejebringe forandring og skabe i verden. Når vi kombinerer de tre grundlæggende aspekter, opstår der yderligere egenskaber, som vi alle kender og med lethed kan identificere i os selv og hos andre.

Tager vi følelse og tanke og lader dem virke i fællesskab, er der mulighed for at fantasien kan blomstre. Fantasi eller forestillingsevnen forener følelse og tanke eller indlevelse og billeddannelse. Resultatet er den fabulerende, legende evne, som kan forbinde forestillinger gennem sympati og antipati, fascination og interesse. Den umiddelbare ingrediens, som følelserne er, giver tankeformerne en sanselighed og oplevelsesbaseret karakter, som er fantasiens styrke og mulighed.

Når vilje og tanke går sammen og frembringer en målrettet, lovmæssig form for tænkning, får vi en meget velkendt egenskab, nemlig logik. Til forskel fra regulær tænkning følger logik altid lovmæssigheder og har en målsøgende mekanisme, en metodik, som er klart fokuseret, afgrænset og målrettet. Logik er styret tænkning, retningsbestemt, systematisk tænkning, som går gradvist frem mod et sat mål, ifølge besluttede regler.

Forbinder vi i stedet viljen med følelsen bliver resultatet en udfarende, følelsesbetonet bevægelse, som vi kalder begær. Når vi begærer noget er vi altid følelsesmæssigt engagerede, og samtidig har følelsen en klar bevægelse mod et bestemt punkt eller objekt. Begær er målrettet følelse. Det er en passion, en længsel, som er defineret og styret, ikke vilkårlig og uklar. Det er muligt at vi ikke altid er bevidste om objektet, men afklaring vil vise at begær er viljesbestemt følelsesenergi.

Tilbage er nu muligheden for at kombinere alle de tre primære egenskaber i en samlet aktion. Gør vi det, fuldbyrder vi processen i handling. Enhver handling har et element af vilje (beslutning), følelse (tiltrækning eller frastødning) og tanke (udvalgt forestilling og overvejelse), også selvom en af de tre egenskaber kan dominere. Handling er fuldbyrdelse i ydre aktivitet eller manifestation. Vi får på denne måde de syv grundlæggende funktioner:

1. Vilje

2. Følelse

3. Tanke

4. Fantasi (følelse + tanke)

5. Logik (vilje + tanke)

6. Begær (vilje + følelse)

7. Handling (vilje + følelse + tanke)

Alle syv grundegenskaber er såvel helt basale psykologiske funktioner som alle mennesker besidder, men er også udtryk for bevidsthedsfunktioner eller felter i den større kosmologiske helhed vi indgår i. De rummer således højere muligheder og mere elementære funktioner. De kan fremvise højere, modne udtryk, ligesom de kan fremstå som mere umodne, subjektivt farvede egenskaber. De udgør et spektrum af bevidsthedsfunktioner, og dette spektrum rummer forskellige lag, som kan fungere på såvel personlighedens som sjælens niveau, og som derfor fremviser oktaver af muligheder.

Tilsammen udgør disse egenskaber det multidimensionale område af bevidsthedens funktioner, som vi har valgt at kalde vores holotyper. Holo er græsk for helhed, og det indikerer at typerne hver især er helheder, som er i samspil med andre helheder. Vi giver dem nu navne, som på en enkel måde viser hvad de fokuserer på:

1. Dynamisk holotype (viljesdomineret)

2. Sensitiv holotype (følelsesdomineret)

3. Mental holotype (tankedomineret)

4. Kreativ holotype (fantasidomineret)

5. Analytisk holotype (logikdomineret)

6. Idealistisk holotype (begærdomineret)

7. Praktisk holotype (handlingsdomineret)

Hver især er de enkelte holotyper hele verdener, og i virkeligheden fremviser de en endnu større palet, når de udfolder sig helt. De har således et indadvendt eller introvert aspekt, et udadvendt eller ekstrovert aspekt, og et transformeret eller balanceret aspekt. Så i deres helhed bliver de til enogtyve holotyper. (For relationerne til esoterisk psykologi og Roberto Assagiolis typologi, se note 1 til sidst i denne artikel: Sammenligning med Bailey og Assagioli.)

Holotypernes psykologi

Hver holotype er en helhed i sig selv, en verden i sig selv. Eller den er en vinkel på livet. Tilsammen giver alle holotyperne det fulde 360 graders udsyn, men de rummer – med hver deres farvning – et helhedsaspekt eller en helhedsmulighed. For bedre at give en illustration af, hvordan de enkelte holotyper farver bevidstheden, eller rummer særlige kvaliteter, kan vi give en meget kortfattet antydning af deres psykologi eller optik, når de enkelte holotyper dominerer udpræget hos et menneske. Det bliver her kun en meget kort beskrivelse, som altid kan blive en karikatur, hvis den forsimples i for høj grad. Vi lader derfor de syv grundtoner blive slået an, men husker at de hver især behøver de seks andre for at blive harmoniserede. Som vi senere skal se, spiller integrationsarbejdet imellem derfor helt naturligt en central rolle.

1. Den dynamiske type (Bailey: vilje, kraft, Assagioli: viljestypen)

Den dynamiske holotype giver sig udtryk i en målrettet og stærk psykologisk konstitution, som er i stand til at udvise høj grad af upartiskhed og selvstændighed. Der er en tendens til at være ubunden og fokuseret på ledende principper, snarere end detaljer og lange forklaringer. Der er en robusthed og en bestemthed hos den dynamiske, som er en stor force, hvis det anvendes konstruktivt. Omvendt vil de mere umodne træk give sig udslag i egensindighed, et dominerende væsen, en utålmodig natur, der også ofte er stædig, og som ikke sjældent bliver voldsom, hvis ikke tingene går som ønsket. Den dynamiske vil have let ved at få ledende jobs og områder som virksomhedsledelse, politik, militær, specialtrænede kampenheder, politi og brandvæsen er helt oplagte. Pionerarbejde indenfor alle jobtyper kan tyde på dynamisk dominans, ligesom en glæde med ekstremsport, kampsport og stærkt krævende, fysisk stressende situationer og opgaver, som i det hele taget fordrer initiativ og ubekymrethed ved at stå i spidsen eller være i front.

2. Den sensitive type (Bailey: kærlighed-visdom, Assagioli: kærlighedstypen)

Når den sensitive side er dominerende hos et menneske giver det sig udslag i en indfølende og meget nænsom natur. Den sensitive har gode antenner, både emotionelt og mentalt, og er generelt meget helhedsbevidst, intuitiv og favnende. Der er noget imødekommende, venligt, tålmodigt og rart over denne holotype, som har let ved menneskelige kontakter. Den sensitive er menneskekender og har interesse i indsigt og varme relationer. Samtidig udviser den sensitive i det umodne område sentimentalitet og stærke bindinger til følelsesmæssige anliggender. Der er ofte stor frygtsomhed og overfølsomhed og ofte en manglende dømmekraft på grund af følelser og længsler. Jobmæssigt finder man typisk de sensitive i arbejdssituationer, som har med mennesker at gøre, det være sig indenfor pædagogik, undervisning, coaching og psykologi, og i det hele taget i situationer, hvor menneskelig kontakt og gode relationer er i højsædet. De sensitive vil i studiemæssig forstand hælde til humaniora og de egner sig ofte til fx interreligiøst arbejde og omsorg, ligesom de hyppigt har let ved at beskæftige sig med metafysiske, åndsvidenskabelige og esoterisk-holistiske emner, der kombinerer forståelse og indlevelse med helhed.

3. Den mentale type (Bailey: aktiv intelligens, Assagioli: aktiv-praktisk type)

Den mentale holotype er kendetegnet ved at være særdeles tankemæssigt aktivt, og i nogle tilfælde spejler det sig også i energisk, fysisk handling i forbindelse med planlægning og strategi. Holotypen er mentalt kreativ og frugtbar på ideer, som ofte kommer i stort antal i et travlt sind. Den mentale er meget kommunikerende mundtlig, skriftlig og i gestik. Samtidig er der en vis distance og en evne til at kunne iagttage og skifte position for at komme godt omkring en sag. Holotypen er udpræget fleksibel og bevægelig. I sit mere umodne hjørne er den mentale intellektuelt stolt, overfladisk, kan være særdeles overkritisk og manipulerende for at bevise sin egen fortræffelighed. Og så er der en klar tendens til rastløshed eller ligefrem hyperaktivitet. Arbejdsmæssigt finder holotypen sig godt tilpas med jobs, der indeholder filosofi, forskningsteori, historie, kommunikation og gerne journalistik, marketing og reklamebranchen. Også astrologiens kompleksitet hører hjemme her og tænketanke, økonomiske og finansielle områder, arbejde som arkitekt, litteraturkritiker, IT-konsulent, softwareudvikler og computer-innovation er oplagte, ligesom det at være købmand eller indenfor handel og industri.

4. Den kreative type (Bailey: harmoni gennem konflikt, Assagioli: kreativ- kunstnerisk type)

Den kreative holotype viser sig udpræget gennem et spontant anlagt væsen, som holder af det umiddelbare og her-og-nu-relaterede. Det er mennesker, som trives ved at improvisere og ved at have evnen til at se en sag fra begge sider. De kan være gode fredsskabere og mellempersoner, ligesom de har udprægede intuitive og kunstneriske talenter. Nogle af dem er udpræget harmonisøgende og andre er mere konfliktbevidste, men de har alle evnen til at fortolke og udtrykke, opleve modsætningernes samspil og søge balance. På den anden side kan de være stærkt svingende i humøret, udvise en markant uforudsigelighed og i det hele taget virke konfliktfikserede og splittede. De omgås ikke altid sandheden lige konsekvent og de kan lide af komfortsyge og stærkt ustabil aktivitet. Arbejdsmæssigt finder man den indenfor områder som kunst, psykologi, design, mode, dans, gøgl, komik, skuespil og musik, ligesom de ofte kan trives med fredsmægling, tolkearbejde, psykoterapi, wellness og kropsligt forbundne discipliner, som for eksempel yogaundervisning.

5. Den analytiske type (Bailey: konkret viden, Assagioli: videnskabelig type)

Analytikeren er dybt optaget af at udvise den yderligste saglighed og interesse i kendsgerninger, som ikke står til diskussion. Derfor er denne holotype udpræget objektiv og forholder sig nøgternt og faktuel til informationer og data, der kan øge viden og klarhed om et givent emne. Analytikeren tænker punktvist og arbejder sig metodisk gennem de empiriske data for at få utvetydig viden. Det er en logisk fremgangsmåde, og den tager sandsynligvis lang tid. Analytikeren adskiller og samler, dissekerer og konkluderer og søger sandfærdigt efter den rigtige, den korrekte viden. Omvendt kan analytikeren blive ekstremt overanalytisk og udvise en skeptisk holdning, som ofte kombineres med en følelseskold attitude. Analytikeren kan være arrogant og snæversynet og har ofte svært ved følelser og begår sig socialt kejtet. De mange arbejdsfunktioner, som naturligt hører til denne holotype er specialist-funktioner, der enten fordyber sig som et brændglas i vidensmæssige nicher, eller som opererer med teknisk snilde i konkrete sammenhænge. Det kan være som arkæolog, astronom eller retsmediciner, eller det kan være i politiets tekniske afdeling, Analytikeren kan være kostspecialist, mekaniker, optiker, biolog, neurolog, læge, kirurg eller måske museumsinspektør.

6. Den idealistiske type (Bailey: abstrakt idealisme, Assagioli: hengiven-idealistisk type)

Den idealistiske holotype er brændende engageret i den sag, som udfylder livshorisonten. Man vil mærke en inderlig målrettethed, hvor det er en tydelig, følelsesmæssig commitment, der er i front. Idealisten er målrettet, involveret, stærkt motiveret og med samme målsøgende mekanisme som analytikeren, bare med fokus i et inderligt engagement, som ikke altid er lige let at forklare rationelt. Idealisten er helhjertet, hengiven, trofast og meget ydmyg i forhold til sit anliggende. Det giver sig naturligvis også til kende på det umodne plan i form af en uafbalanceret, fanatisk og naiv tilgang til det brændende fikspunkt, der kan være en person, et produkt eller en ide. Idealisten er tilbøjelig til at være autoritetstro, overtroisk, umådeholden og dybest set urealistisk. Hvad enten idealisten vender blikket indad som den hengivne, eller udad som den glødende aktivist, så vil det kunne spores i de arbejdsmæssige forhold, eller i det livskald, som anses for at være et ultimatum. Det kan være som missionær, new age religiøs, eller hvis typen er materialistisk som marketingssælger af det ”bedste” produkt. Det kan også være som NGO-aktivist, filantrop fx Røde Kors frivillig eller aktivist hos Greenpeace. Jobmæssigt vil det også kunne vise sig gennem arbejde som sygeplejerske, hjemmehjælper, en ansat på hospice eller i servicefunktioner, hvor man hjælper andre, fx som stewardesse, tjener eller i en ledende funktion for sundhed, sygdomspleje eller helse, oftest med fokus på omsorg og medmenneskelighed.

7. Den praktiske type (Bailey: ceremoniel magi, orden, Assagioli: organiserende type)

Når det kommer til den praktiske holotype, så er der tale om universalisten, der er god til at kombinere alle elementer for at opnå det bedste resultat. Praktikeren er af natur koordinerende og organiserende og har sans for timing og den rette økonomiske brug af energi for at opnå de mest vidtrækkende, funktionelle resultater. Praktikeren er effektiv og et multitalent, der trækker i alle trådene for at vilje, følelse og tanke kan resultere i veludført aktivitet og manifestation. Når det mere umodne tager over, kommer det snarere til udtryk i en rutinefikseret mentalitet, som er magtorienteret, styrende og ofte også overperfektionistisk. Praktikeren kan være ekstremt materialistisk, netop fordi effektiviteten er i højsædet og det kan gå ud over den menneskelige faktor. Arbejdsmæssigt vil vi kunne finde praktikeren i et væld af jobs, der dækker over fx lovgivningsarbejde og retsvæsen, arbejde som dirigent eller toastmaster, manager eller projektkoordinator, eller indenfor administration. Praktikeren er – udover ofte at være ”gør-det-selv-typen” – et menneske, som kan fokusere på finansvirksomhed, eller det kan fx være en flyveleder, en filminstruktør eller en økonomisk administrator.

Niveauer og dominanser

En beskrivelse, som den der netop er foretaget af de syv holotyper, har naturligvis stor værdi. Men det, som for alvor giver et dybere perspektiv på holotyperne, er ikke blot at vi rummer dem generelt eller med dominans. Det vigtige perspektiv er kendsgerningen, at der ikke kun anlægges et horisontalt syn på holotyperne, men desuden også en vertikal optik. Vi skelner således mellem de forskellige niveauer i vores menneskelige konstitution. Vi skelner principielt mellem tre hovedniveauer i os:

1. Væren, Ånd, Liv	2. Bevidsthed, Sjæl, Kvalitet	3. Liv, Kvalitet, Udtryk
Rummer: a. Ren åndeligt formål b. Ren kærlighed-visdom c. Ren intelligens	Rummer: a. Transpersonlige viljeskvaliteter b. Transpersonlige kærlighedskvaliteter c. Transpersonlige intelligenskvaliteter	Rummer: a. Personlig vilje b. Personlig følelse c. Personlig tanke

Det rene værensområde indbefatter en identifikation med den universelle ånd og er så langt fra den udbredte, menneskelige erfaring, at vi ikke fokuserer direkte på det i første omgang. Det vedrører de dybeste og mest spirituelle erfaringer, som er indenfor nogens rækkevidde, og det fordrer en meget modnet spiritualitet at inddrage det i holotypernes sammenhæng. Derfor er det mest på bevidstheds- og form-området at det er muligt at arbejde praktisk med holotyperne. Som det fremgår af oversigten rummer både væren, bevidsthed og form den basale treklang. Treklangen er altid til stede. Alligevel vil der både på bevidstheds- eller sjælsniveauet, og på personlighedsniveauet, være en primær holotype, som de andre holotyper bliver underordnet. Tilsvarende vil der i hver af personlighedens tre aspekter være dominanser. Billedet kommer derfor til at se således ud:

1. Bevidstheden (sjæl / kvalitet)… En holotype dominerer

2. Personligheden (form / udtryk)… En holotype dominerer

3. Mentalt (tankesindet)… En holotype dominerer

4. Emotionelt (følelsesnaturen)… En holotype dominerer

5. Fysisk (kroppen / vitaliteten)… En holotype dominerer

Vi får altså fem niveauer med holotypedominanser, som alle må tages i betragtning, når det mest fuldstændige billede skal fremkaldes. Sjælens eller bevidsthedskvalitetens dominerende holotype er den dybeste kraft, den indre magnet eller grundtone, som reflekteres i alt det ydre, i personligheden og dens trefoldige udtryk. Personlighedens egen grundtone har sin dominerende holotype, som sætter sig igennem, når et menneske bliver integreret i sit hverdagsjeg og samspillet mellem tanker, følelser og handling bliver rimeligt koordineret. Den mentale, emotionelle og fysiske grundtone er da underlagt personlighedens. Men alle fem dominanser spiller en rolle, når helhedsbilledet kaldes frem, og det er afklaringen af disse dominanser, som udgør det første store arbejde, når forståelsen af holotyperne skal integreres. I løbet af livet vil holotyperne komme gradvist til syne nedefra og op efterhånden som mennesket udvikler først fysisk selv-bevidsthed, emotionel, mental etc.

Det er ikke altid en nem proces at opspore holotypedominanserne, men det rummer nøglerne til et menneskes inderste drift og livsopgave, ligesom det giver vigtige nøgler til at forstå vores daglige færden og tendenser, når personligheden og dens iboende dominanser afklares. Derfor er afklaringsarbejdet af uvurderlig betydning og processen er indsigtsskabende i sig selv. I holosyntese arbejder vi med forskellige redskaber, der omfatter analysearbejde, voice dialogue, meditation, samtale og rollespil.

Helhedsintegration

Holotypologien baserer sig på den forståelse at alt består af syv grundaspekter,der i mennesket bliver til enogtyve holotyper i udfoldet form, fordi hver af de syv holotyper har et introvert, et ekstrovert og et transformeret aspekt. Vi har alle holotyper i os, - nogleer primære og andre sekundære. Når afklaringsarbejdet omkring dominanser skrider frem, bliver det relevant at se på, hvordan de involverede holotyper opnår størst mulig balance. Hvis udgangspunktet er at hver holotype er en helhed i sig selv, så kan vi anskue deres indbyrdes relationer, og anvendelsen af det basale cirkeldiagram viser forholdene relativt enkelt:

Som det kan ses på det basale cirkeldiagram tegner der sig et billede, hvor holotyperne er placeret efter deres komposition. De tre primære holotyper, hvis grundkomponenter er henholdsvis vilje, følelse og tanke, danner en triangel med spidsen opad. Den fantasifulde, kreative type (4) ligger imellem den sensitive (2) og den mentale (3), fordi følelse og tanke er dens komponenter. Den analytiske logiker (5) ligger imellem den dynamiske (1) og den mentale (3) fordi vilje og tanke er dens komponenter. Og den idealistiske (6) ligger mellem den dynamiske (1) og den sensitive (2), fordi vilje og følelse er dens komponenter. Tilbage er der den praktiske (7), som ligger i midten, fordi den har både vilje, følelse og tanke som komponenter.

Ved at bruge cirkeldiagrammet kan man se hvilken holotype, der ligger længst væk fra en valgt holotype. Denne vil da udgøre den stærkeste integrerende faktor. I holosyntese kalder vi det for integratoren. De holotyper, som lægger næst længst væk, vil også være vigtige i integrationen af holotypen, og de kaldes alliancepartnere. Endelig vil de nærmest liggende holotyper selvfølgelig også spille en rolle i afbalanceringen af den givne holotype, og de kaldes naboer. For den syvende holotypes vedkommende gælder, så længe den ikke er transformeret, at den har alle de seks andre som naboer, hvor det især vil være 4, 5 og 6, som er vigtige, fordi 1, 2 og 3 udgør dens primære komponenter, men afbalanceringen af alle seks giver den universelle praktiker (7) dens mulighed for at finde sin bedste balance. Hvis vi kort berører de enkelte holotyper, så kan vi antyde, hvordan helhedsintegrationen kan fremmes:

1. Dynamisk helhedsintegration

Den dynamiske holotype (1) har især brug for at lære det legende, poetiske og umiddelbare fra sin primære integrator (4), det indfølende, tålmodige (2) og det tilpassende, fleksible (3) fra sine to alliancepartnere. Foruden dette er der også ting at lære fra de tre naboer (5, 6 og 7).

2. Sensitiv helhedsintegration

Den sensitive holotype (2) har især brug for at lære den logiske, metodiske skelneevne (5) fra sin primære integrator, den kraftfulde dynamik (1) og den upersonlige, strategiske sans (3) fra sine to alliancepartnere. Foruden dette er der også ting at lære fra de tre naboer (4, 6 og 7).

3. Mental helhedsintegration

Den mentale holotype (3) har især brug for at lære den inderlige idealisme (6) fra sin primære integrator, den målrettede beslutsomhed (1) og den kærlige empati (2) fra sine alliancepartnere. Foruden dette er der ting at lære fra de tre naboer (4, 5 og 7).

4. Kreativ helhedsintegration

Den kreative holotype (4) har især brug for at lære den formålsbestemte retningssans (1) fra sin primære integrator, den metodiske systematik (5) og den ufravigelige dedikation (6) fra sine to alliancepartnere. Foruden dette er der ting at lære fra de tre naboer (2, 3 og 7).

5. Analytisk helhedsintegration

Den analytiske holotype (5) har især brug for at lære den favnende venlighed (2) fra sin primære integrator, den legende umiddelbarhed (4) og den helhjertede idealisme (6) fra sine to alliancepartnere. Foruden dette er der ting at lære fra de tre naboer (1, 3 og 7).

6. Idealistisk helhedsintegration

Den idealistiske holotype (6) har især brug for at lære mental fleksibilitet og upersonlighed (3) fra sin primære integrator, humor og lethed (4) og sans for sund fornuft (5) fra sine to alliancepartnere. Foruden dette er der ting at lære fra de tre naboer (1, 2 og 7).

7. Praktisk helhedsintegration

Den praktiske holotype (7) har som universalisten brug for at lære af alle seks øvrige, ikke mindst legende sans (4), skelneevne (5) og helhjertethed (6), men også dybere formålsbestemthed (1), empati (2) og virkelig forståelse (3).

De konkrete situationer et menneske befinder sig i, kombineret med det samlede billede af holotypedominanser, vil naturligvis fremkalde højest individuelle integrationsprocesser, hvor de netop givne skematiseringer kun er generelle antydninger. Udforskningen af de helt konkrete udfordringer udgør arbejdsprocessen og fører til unikke opdagelser for den enkelte.

For at se integrationsprocesserne for de enkelte holotyper, kan vi give et eksempel med en enkelt holotype. Hvis vi siger at det drejer sig om den dynamiske holotype (1), så vil den blive sat i centrum for at integrere de seks øvrige og opnå optimal balance.

 

Den dynamiske holotype dominerer og er derfor i centrum. Opgaven er nu at se, hvad der især kan læres af den primære integrator (4, angivet i rødt) og de to alliancepartnere (2 og 3, angivet i gult). Endelig må der lyttes til de tre naboer (5, 6 og 7). Her kan det måske vise sig at den dynamiske (1) måske nok har brug for at løsne op og lære lethed fra den kreative (4), men at konkrete forhold indebærer at der især ligger udviklingspotentiale at hente i den mentales (3) evne til at komme grundigt omkring en sags mange sider. Det viser sig også at der er blidhed at lære fra den sensitive (2) i ganske bestemte situationer. Dette tænkte eksempel viser bare, hvor mange variationer og opdagelser, som ligger gemt i integrationsarbejdet. Konkrete øvelser kan iværksættes, fx gennem meditation, rollespil eller samtale, hvorved processen iværksættes. Men i realiteten er mulighederne for helhedsintegrationen uden afgrænsning alt efter kompetencer og interesseområder.

At leve essensen vi ér gennem redskabet vi har

Integrationsarbejdet er ikke et mål i sig selv. Den afgørende faktor vil altid være, at vi dybest set er en sjæl med en essenskvalitet, som udtrykker sig gennem en personlighed eller et redskab. Vores sjælsessens fortæller os om vores dybeste værdier, motiver og drivkræfter – med andre ord om formålet med vores tilværelse, vores livsopgave. Vores personlighed er udtryksformen eller det redskab vi anvender for at realisere essensen vi er. En dyb forståelse af dette er nøglen til sand lykke, til mening i livet og til den eller de veje vi bedst kan gå gennem tilværelsens mange faser.

Vi er dybest set vores essens eller sjæl. Vi benytter vores personlighed eller formnatur med tanker, følelser og krop. Hvis vi glemmer det vi er, og lever som om vi er vores redskab, så er vi ikke i pagt med vores værdier og vores kurs gennem tilværelsen bliver langt fra optimal og glædesbringende. Vi mangler den uerstattelige indre fred, som kommer af, at man ved man gør det rette i rette tid og på rette sted med den rette motivation. Opdagelsen af den essentielle sjælsdominans og den tilsvarende personlighedsdominans er derfor af afgørende betydning for vores vej gennem livet og den grad af lykke og tilfredsstillelse vi oplever.

Der er stor forskel på om man essensmæssigt er leder, om man er kommunikator eller om man er forsker. Sjælsessensen er ikke anonym, som et ubeskrevet blad. Vi har alle i os en dyb drift i retning af at fuldbyrde en livsvej i overensstemmelse med vores inderste værdier. Den kreative holotype er drevet mod skønhed og harmoni, hvorimod den idealistiske holotype er drevet imod det højeste gode og tjeneste. Og selvom vi alle indeholder hele spektret, så er vores tyngdepunkter forskellige. Derfor er opdagelsen af sjælsessensens dominerende holotype så vigtig, for den viser os vores spirituelle kompas, som ligger bagom alle ydre strukturer og omstændigheder. Det er i sidste ende et spørgsmål om at svare på hvorfor vi er her og hvad vores opgave er. På samme måde har det stor betydning at forstå hvordan vi gennemfører vores livsopgave. Og netop dette hvordan handler om måden vi agerer på. Nøglen hertil er at finde i personlighedens holotypedominans, såvel som dominanserne i det mentale, følelsesmæssige og fysiske område.

Holotypologien som redskab

Som det fremgår af denne artikel, rummer holosyntesens lære om holotyperne en psykologi, der berører et spektrum af muligheder og egenskaber i den menneskelige konstitution. Dette spektrum af muligheder bliver optimeret ved helhedsintegration og ved den voksende forståelse af dominanserne og især sjælsessensens og personlighedens natur og indbyrdes forhold.

Men det er indlysende at der er et væld af anvendelsesmuligheder i forbindelse med indsigt i holotyperne. Udover den uundværlige individuelle nytte, som naturligvis er central, kan holotypologien bringes i anvendelse som et terapeutisk redskab. Den er et klart redskab til at forbedre forståelsen af gruppedynamikker, lederskab og teamwork og vil derfor kunne anvendes på arbejdspladser, i familier og generelt i forhold til menneskelige relationer. Forståelsen af vores forskelligheder er en del af vindingen, men gennem integrationsarbejde vil der kunne sættes en vækstproces i gang, som hjælper den enkelte i at erobre sin autenticitet og udvise integritet. (Vedrørende studier og feltarbejde omkring dette, se note 2 efter artiklen: Typestudier indenfor psykosyntese.)

Holotypologien er således et stærkt redskab til at vi kan lære os selv at kende, og en mulig hjælp i interpersonelle forhold, hvor vi skal samarbejde med andre om fælles mål, eller ganske enkelt sameksistere. Holosyntese-uddannelsen giver hjælpen til at facilitere disse processer og træner deltagerne i at hjælpe sig selv og andre mennesker med at afklare deres sjæls- og personlighedstypologi. I arbejdet med meditation, energetisk psykologi, rollespil, gruppedynamikker, coaching og analyser udvindes klarheden og evnen til at kunne anvende den indhøstede viden. Og vi har i særdeleshed brug for at anvende indsigter om vores egen natur, til gavn – ikke bare for os selv, men for verden.

---

Søren Hauge er spirituel underviser og forfatter, uddannet magister i idéhistorie og filosofi og har gennem mange år været dybt engageret i organisatorisk arbejde og ledelse i esoteriske sammenhænge. Han er formand for Center for Levende Visdom (www.levendevisdom.dk) og redaktør for Onlinemagasinet Levende Visdom. Sammen med sin hustru, Jette, driver han privatvirksomheden WiseHeart (www.WiseHeart.dk) og i samarbejde med Kenneth Sørensen har han udviklet Holosynteseuddannelsen og læren om Holotyperne. Søren er forfatter til en række bøger, heriblandt Levende Visdom - Esoterisk Spiritualitet (2008), og bogen Barack Obama – håb, vision og impuls (2009) i samarbejde med Asger Lorentsen.

NOTER

1) Sammenligning med Bailey og Assagioli

Holotyperne er psykologiske udtryk. Enhver, som har studeret teosofisk litteratur, eller som er bekendt med Alice A. Baileys forfatterskab, vil naturligvis i disse syv holotyper genkende læren om de syv stråler. Vi vil ikke her gå i dybden med dette omfattende esoteriske emne, men blot bekræfte forbindelsen. Læren om holotyperne står i størst gæld til Alice Baileys forfatterskab og teosofien i almindelighed. Relationen til Assagiolis typologi er først kommet senere, og selvom både navne og betegnelser synes beslægtede, så er den vigtigste research faktisk sket uafhængigt af psykosyntesen. Hvad der imidlertid kan volde mange besvær, er helt at forstå hvorfor de syv stråler betegnes som de gør, da det indgår i en kompleks esoterisk filosofi og kosmologi. Holotype-beskrivelsen giver nøgler til denne forståelse, fordi den med helt almindelige udtryk beskriver en psykologisk helhed. Ved at forstå holotypernes kan man pludselig øjne sammenhænge i stråleterminologien, som ellers kan forekomme uklare. I al korthed vil vi derfor sammenstille de to tilgange, og dertil lægge Roberto Assagiolis typologi:

Esoterisk psykologi (Teosofi, Bailey)	Psykosyntese (Assagioli)	Holosyntese (Holotyper)
1. Stråle: Vilje, kraft 2. Stråle: Kærlighed-visdom 3. Stråle: Aktiv intelligens 4. Stråle: Harmoni gennem konflikt 5. Stråle: Konkret viden 6. Stråle: Abstrakt idealisme 7. Stråle: Ceremoniel magi	Viljestype Kærlighedstype Aktiv-praktisk type Kreativ-kunstnerisk type Videnskabelig type Hengiven-idealistisk type Organiserende type	Dynamisk (viljesdomineret) Sensitiv (følelsesdomineret) Mental (tankedomineret) Kreativ (fantasidomineret) Analytisk (logikdomineret) Idealistisk (begærdomineret) Praktisk (handlingsdomineret)

 

Essentielt er der ingen modsætning mellem de tre forståelser. Forskellene – og de er til gengæld også vigtige – ligger i, hvordan det forklares og anvendes. Holotypologien er udviklet fordi den er et fantastisk redskab og et uudviklet område. Den er også udviklet for at gøre den esoteriske psykologi praktisk anvendelig og forståelig for mennesker uden speciel esoterisk ekspertise. Bortset fra indenfor esoterisk astrologi, et specialområde indenfor afgrænsede esoteriske kredse, er der ikke foretaget et virkeligt udviklingsarbejde omkring strålerne/typerne, og slet ikke en tilgængeliggørelse, som disse vigtige indsigter behøver.

Den vigtige skelnen her mellem stråler og typer, uanset om vi benytter Assagiolis eller Holosyntesens terminologi, er at strålerne i sig selv henviser til universelle energier, som ifølge den esoteriske psykologi gennemtrænger og præger alt, hvorimod typerne er den måde de kommer til udtryk på i den menneskelige konstitution. I holosyntese skelner vi også mellem holofelterne (de universelle frekvenser, svarende til strålerne) og holotyperne (den måde holofelterne kommer til udtryk i os).

Vil man studere læren om strålerne, anbefales det især at læse Alice A. Bailey: Esoterisk psykologi, bind 1 og to fra Esoterisk Center Forlag og Michael D. Robbins storværk: Tapestry of the Gods, bind 1 og 2, The University of the Seven Rays Publishing House. Et studium i Roberto Assagiolis typologi gøres lettest ved at læse hans Psykosyntesens typologi, Kentaur Forlag 2006.

2) Typestudier indenfor psykosyntese

Indenfor psykosyntesen har der været foretaget særdeles interessante feltstudier i typerne og deres relation til både individuel og kollektiv adfærd, eksempelvis foretaget af J. Scott Burd, John W. Cullen, Douglas Russel og René Fugere. Her har der været tale om blandt andet forskning og praksis omkring lederskab og teamwork og disse arbejder lægger sig tæt op ad holosyntesen hvad angår kerneforståelsen af de syv primære holotyper. Det er også værd at nævne værket Åndelige Højdepunkter, Kentaur Forlag af Roberto Assagiolis elev, Piero Ferrucci. Bogen er et decideret studie i typernes psykologi med et væld af konkrete eksempler.