Af Kenneth Sørensen

(Bemærk at nedenstående artikel behandler avancerede betragtninger, som har en sværhedsgrad der rækker ud over det vi normalt præsenterer på Kentaur Træning. Den følgende tekst er baseret på en række meditationserfaringer som jeg har gjort alene, sammen med venner og studerende på mine kurser. Teksten er i høj grad udtryk for nogle foreløbige tanker, som løbende vil blive udviklet.)

Spontane oplevelser af ild

I løbet af de seneste år har oplevelsen af Stilhedens Vilje været et dominerende tema i mine daglige meditationer og på de kursusforløb i sjælspsykologi, som jeg løbende afholder.

Det startede med oplevelser af spontane glimt af ild i mine meditationer, et fænomen der fortsat dominerer. Ild der er mættet med liv og som udgør essensen af alt hvad der er levende. Kontakten med denne ild giver fornemmelsen af at være opladet, vital, empowered og i levende forbindelse med den jeg ER i min essens. At være en levende åndelig celle i det Ene Liv, som lever i alt.

Oplevelserne er fortsat præget af dualitet mellem mig der oplever og hengiver mig til ilden - og ilden som brænder og nærer, alt hvad der er levende i mit væsen. Ilden er universel og allestedsnærværende, men jeg lever som et levende punkt af stille vilje i denne ild.

Der lever en fortærende og rensende ild i ethvert hjerte, den brænder blidt og stille på en bølge af ren uendelig væren . Den giver en oplevelse af udødelighed, uforgængelighed og evig identitet. Igennem Stilhedens Vilje er det som om vi centraliseres i et mystisk punkt af individualitet og universalitet.

Ud af stilhedens vilje udspringer viljen til kærlighed og oplysning

Ud af Stilhedens Vilje, der er en centraliseret kraft og fuldkommen ubevægelig spænding, udspringer der en skabende impuls. Denne impuls opleves, (gennem min specifikke fortolkning), som Viljen til Oplysning, motiveret af Viljen til Kærlighed. Det er en evolutionær kraft, der søger at sætte verden i brand – en brændende vilje, der søger at optænde menneskehedens hjerte med vilje til kærlighed og opvågning til sand væren og identitet. Det er en ild der søger forening med alle andre levende væsener uden at miste sin særegenhed og på den måde bliver man på en og samme tid den Ene og de mange.

I de momenter, hvor det lykkes os at opretholde kontakten til denne formålsrettede ild, ved vi med fuldkommen sikkerhed, at vi ER dette formål. Vi er så vel den som Er - et ubevægelig stille punkt af ren væren OG den evolutionære proces, som oplyser, opløfter og forener alle levende liv til ét.

Den skabende impuls forårsager en opvågning i alle mennesker, fordi den uophørligt insisterer på at vi finder vores sande identitet. Den skaber en ”guddommelige utilfredshed”, en indre uro og fornemmelse af, at vi ikke lever op til vores fulde potentiale. At vi ikke er det, vi kunne være. Når længslen er stærkest kan den udtrykke sig som viljen til at ofre alle falske selv identifikationer, med det formål at forene sig med den Ene, gennem at give sit liv ud til de mange.

Stilhedens Vilje er et fokuseret punkt af ren væren – sjælens vilje til væren og eksistens, og fra dette ubevægelige punkt, skabes alle livsomstændigheder.

Selvom vi momentvis oplever en fuld identifikation med sjælen, som væren og vilje er det ikke det samme som at vi kan udtrykke denne virkelighed. En ting er at vide, hvem man er, noget andet er at udtrykke denne identitet i fuld selvudfoldelse. Det er forskellen mellem væren og tilblivelse og her kommer behovet ind for en kontinuerlig udvikling af personlighedens tanker, følelser og krop, således at vi gennem dem kan manifestere hvem vi er.

Meditation er den direkte vej ind til den vi er. Den holder kanalen åben til vort sande væsen, således at vi fra denne væren, kan gøre det nødvendige arbejde med at manifestere os selv i verden til gavn for alle andre og os selv.

Vi må med andre ord vågne op til os Selv, som en del af et større Liv, der forener alle gennem Viljen til Kærlighed.

Meditation er at træde ind i stilheden og finde Sjælen som et punkt af dyb væren og stilhedens vilje, herfra udspringer Viljen til Kærlighed.

Opsummeringer på sjælen og silent will

Den inderste essens i mennesket – Sjælen / Selvet - er blevet omtalt som den ubevægelige bevæger. I meditation opleves det som et stille punkt af urokkelig ubevægelig væren, hvorfra der udspringer en skabende impuls, der er sjælens vilje til at manifestere sig.

Det er den ubevægelige kraft som Star Wars filmene omtaler som: ”May the Force Be With You” og kan sammenlignes med det stille punkt i ”Orkanens øje”.

Oplevelsen af sjælen er fornemmelsen af en uovervindelig kraft til det gode, som udspringer af en stille formålsrettet vilje. Fra dette spændingsfelt af dynamisk væren bevæges alting (livet og dets indhold) selvom man i denne tilstand paradoksalt nok oplever, at intet kan opnås, fordi man allerede ER det, man søger at manifestere.

Stilhedens vilje er en ”Royal” kraft fordi den forbinder os med den indre ”Konge” eller ”Dronning”, den arketypiske kerne, der rummer essensen af vores sande identitet, som åndeligt væsen. Gennem denne indre levende ild mindes vi hele tiden om, hvem vi ER og hvorfor vi er her.

Fra stilhedens vilje tilskyndes vi til at handle modigt, værdigt og altid ud fra den højeste grad af autenticitet . Det er fra det sted, at vi igen og igen må bekræfte vores højeste værdier, hvis det skal give mening at være i live.

Stilhedens vilje er det punkt, hvor det maskuline og feminine forenes. Der, hvor det maskuline (viljen) tjener det feminine (kærligheden). Stilheden opleves i dette bevidsthedsfelt, som en feminin allestedsnærværende blødhed, der horisontalt forener og skaber sammenhæng mellem alt eksisterende. Det maskuline er oplevelsen af vilje, der som en søjle af vertikal liv og kraft giver os den fornødne styrke til at forholde sig sårbar og modtagelig over for verden. Det er styrken til at leve med et åbent hjerte, der søger at favne alt hvad der er.