Udvikling af åndelig intuition

Af Douglas Russell, oversættelse Annabritt Jakielski

Introduktion

Formålet med denne artikel er at formidle praktiske teknikker til udvikling af intuitionen , navnlig i dens transpersonlige eller åndelige aspekter. Tilgangen sker igennem psykosyntesens teori, metoder og værdier. Forfatteren har en baggrund som psykoterapeut, der uddanner terapeuter.

Et vigtigt aspekt af psykosyntesen er at ”udvikle uudviklede evner”. Disse psykologiske funktioner kan inkludere hukommelse, sansning, emotion, følelse, forestillingsevne , tænkning, intuition og vilje . Vi kan anvende ”aktive teknikker” til at bringe latente funktioner op til overfladen. Psykosyntesens formål er derfor at lære at harmonisere disse psykologiske funktioner og bevidst at dirigere energierne igennem en hvilken som helst funktion eller kombination i overensstemmelse med vores formål eller behov (Assagioli , 1973).

Inden vi undersøger de aktive teknikker til udvikling af den åndelige intuition, vil vi se nærmere på denne abstrakte funktions natur. Da intuitionen er en levende proces, som er vanskelig at forstå, er den svær at definere. Som Assagioli imidlertid skriver, er det ikke nødvendigt at definere en tings ultimative natur for at studere og anvende den. Fysikere kan studere elektricitetens egenskaber, og mange mennesker anvender elektrisk energi hver dag uden at kende dens grundlæggende natur (Assagioli, 1965). Vi vil bevæge os i retning af en forståelse af den åndelige intuition ved at undersøge de forskellige typer af intuitiv bevidsthed og derefter diskutere udtrykket ”spirituel”, som det anvendes inden for psykosyntesen.

Én form for intuitiv bevidsthed inkluderer anvendelsen af oplysninger, der modtages igennem de fysiske sanser. Det menneske, som modtager intuitiv information om et andet menneske, er muligvis kun bevidst om en indre viden og er eventuelt ikke bevidst om kropssprog eller det at høre en stemme. Det vil sige, at vi har en fornemmelse omkring et andet menneske, som faktisk er baseret på underbevidste signaler (Cohn, 1968). Denne opfattelse af intuition har været fremtrædende i den psykologiske forståelse i eksperimentelle studier (Clark, 1973).

Inden for psykosyntesen lægges der vægt på en form for intuitiv bevidsthed, som kun kræver få eller ingen sanseindtryk. I dette tilfælde kommer informationen til bevidstheden primært fra individets egen indre verden. Faktisk kan vi søge intuitive informationer om et menneske, som ikke er fysisk til stede. Kvaliteten af sådanne informationer kan variere, og Assagioli foreslår en skelnen mellem dag-til-dag intuitioner og sand åndelig intuition. Han anbefaler også en skelnen mellem fornemmelser og forestillingsevnens glimt af ”sand intuition”. Endelig peger han på jungianerne, som skelner mellem niveauer af intuition (Assagioli, 1965).

Clark (1973) diskuterer disse niveauer på flere måder. Intuitive niveauer kan placeres i et kontinuum fra ekstra­­sensoriske perceptioner (så som telepati, clairvoyance og telekinese) til mystiske oplevelser (åbenbaring af sandhed, intuitiv bevidsthed). Der er desuden en skelnen mellem intuitive oplevelser, der ikke har nogen tilsyneladende praktisk anvendelse (som det gælder for visse mystiske oplevelser) i forhold til de praktisk orienterede (kreativ problemløsning, videnskabelige opdagelser, opfindelser). Der kan skelnes mellem forskellige intuitive oplevelser ud deres ”klarhed”, der beskriver kvaliteten af den intuitive indsigt.

En­de­lig kunne man arbejde med en model, hvor man skelner mellem de forskellige indre vidensniveauer, der registreres som det fysiske (kropsfornemmelser), det emotionelle (følelsesmæssig sensitivitet eller vurdering), det mentale (problemløsning via et spring i forestillingsevnen) eller det åndelige (hvor vi sanser et andet menneskes indre væsenskerne).

I sidstnævnte model er den åndelige intuition en viden, der opnås igennem et bevidsthedsniveau, der ligger udover personligheden, dvs. igennem et abstrakt eller overbevidst niveau. Dette involverer en kærlig forbundethed med og forståelse af andre. Denne interpersonlige intuition opstår igennem det at kontakte det andet menneskes essens (Gerard, 1972).

Når vi anvender de samme fire hierarkiske niveauer – krop, følelser, sind og ånd – er der en interessant parallel imellem disse niveauer og Jungs fire funktioner: Den fysiske (sansning), den emotionelle (følelse), den mentale (tænkning) og den åndelige (den intuitive). Den intuitive funktion er her naturligt relateret til den åndelige virkelighed. Et sådant forhold foreslås også i bogen Psykosyntese - En samling af grundlæggende skrifter  (Forlaget Levende Visdom, 2005), hvor intuitionen er den eneste psykologiske funktion, hvis udvikling bliver grundigt diskuteret i afsnittet om ”spirituel psykosyntese” (Assagioli, 1965). Intuitionen ser ud til at have flere niveauer og alligevel at være åndelig i sin reneste eller højeste form.

Vi vil nu søge en dybere forståelse ved at undersøge, hvad der ifølge psykosyntesen og Assagioli er ”åndeligt”. Først og fremmest relaterer han det spirituelle til områderne i det overbevidste og det Højere Selv . Disse områder er de aspekter af individet, hvor de højere energifrekvenser kontaktes. Frigivelsen af sådanne energier har at gøre med vækst hen imod vores åndelige kerne. Eksempler på mennesker, der har kontakt med det overbevidste, er verdens kreative genier. Et af den åndelige psykosynteses mål er Selv-realisering eller identifikation med det Højere Selvs jeg-bevidsthed.

Teknikkerne til åndelig psykosyntese , som Assagioli anviser, er udformet med henblik på at fremkalde højere energier, så de kan anvendes på en kreativ måde i det daglige liv. Disse teknikker omfatter: (1) At kontakte det Højere Selv igennem symboler og dialog, (2) Øvelser, der forbinder vores personlige rejse med Gralslegenden og Dantes Guddommelige Komedie; (3) Det at visualisere en rose, der springer ud, hvedens eller kaffeplantens vækst eller udviklingen af et frø til et træ; (4) Udvikling af intuitionen; og (5) Fremkaldelse af sindsro (Assagioli, 1965).

I ovenfor nævnte liste over teknikker er der visse implikationer med hensyn til, hvad der er spirituelt. Disse inkluderer:

(1) a. En evne til at kontakte transpersonlige niveauer eller til at transcendere personligheden.

b. Arbejde med det Højere Selvs symboler (det transpersonlige Selv eller transpersonlige center) igennem meditation på symboler og indre dialog.

(2) Idéen om en rejse ad den åndelige vej, som involverer søgen, testning og vanskeligheder og opstigning mod den højere virkelighed.

(3) Den åndelige vej er en evolutionær vækst, der udfolder sig, finder sted i cyklusser, og som ekspanderer.

(4) Viden og vejledning hen ad vejen kommer intuitivt – indefra.

(5) Betydningen af en rolig personlighed, fri for blokeringer i forhold til indstrømningen af højere bevidsthed.

På denne måde kan vi foreløbig definere åndelig intuition i psykosyntesen som en transpersonlig vejledende funktion. Det er en metode til at fornemme de næste skridt, der ligger foran os, inden for rammerne af vores vækst som individer, grupper og hele menneskeheden. Intuitionen er derfor tæt forbundet med kernen i vores formål og retning i livet – det Transpersonlige Selv. Det personlige selv er det center, som kroppen, følelserne og sindet er integreret omkring i den personlige psykosyntese. Det Højere Selv søger at integrere hele personligheden med alle andre mennesker i kosmos og med kosmos i den spirituelle psykosyntese.

Når det individuelle og det universelle igennem det Højere Selv er forenet, er der en direkte viden igennem en indre oplevelse af alle livsformer. Det indre væsen, jeg’et, kan identificere sig med et atom, en celle, et andet menneske, en planet, en galakse. Jeg’et kan derfor fornemme den Universelle Viljes formål (igennem identifikation) og bringe et større perspektiv på retningen af den vej, der udfolder sig for menneskeheden, tilbage til personligheden. Den åndelige intuition er derfor en syntesisk forståelse, der opstår, når den (i hvert fald på nuværende tidspunkt) integrerede personlighed forbindes med de transcendente værensniveauer igennem det Højere Selv.