![]() |
Udvikling af åndelig intuition ( 3 af 5 )En omfattende og avanceret artikel der definerer intuitionens natur, hvorledes man udvikler den, hvad der blokerer den og hvilke virkninger den har. |
Du er her : Transpersonlig psykoterapi » Transpersonlig psykoterapi
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | næste
Relaterede artikler :
Maslows behovspyramide anvendt i psykosyntese terapi (Begynder) C.G. Jung og Psykosyntese (Begynder) Syntese i Psykoterapi (Begynder) Psykosyntesen som udviklingsredskab (Begynder) Delpersonligheder og psykoterapi (Begynder) Psykosyntese - en psykoterapi for hele mennesket (Begynder) Livet som teater - rollespil (Begynder) Anvendelse af opvækkende ord (Begynder) Fortrængning af det sublime (Begynder) Tykke Jeg – Tynde Jeg (Begynder) Om religiøs fanatisme - Et kig på transpersonlig identitetsforstyrrelse (Begynder) Svar fra det ubevidste (Begynder) Skelneevne i forbindelse med tjeneste (Begynder) Guidet visualisering (”Directed daydream”) (Begynder) Tilnærmelser til Selvet - teknikker (Begynder) Identitet og personlig frihed (Begynder) Psykosyntese: En psykoterapeuts personlige oversigt (Begynder) Andre kategorier :
Intro til psykosyntese, Transpersonlig psykoterapi, Assagioli interviews, Psykosyntese & Selvet, Psykosyntese & viljen, Psykosyntese & undervisning, Assagioli Artikler, Psykosyntese øvelser, Psykosyntese - diverse, Dynamisk Meditation, Pædagogik & socialt arbejde, English Articles, Lydforedrag/soundclips
Udvikling af åndelig intuition |
Symboler, der er knyttet til intuitionen
Studiet af symboler er kongevejen til intuition . Intuitionen taler sædvanligvis igennem symbolsprog. Det at læse om symbolik, samt opøvelse af en evne til at forstå symbolsproget, er en vigtig kilde til udvikling af intuitionen.
Det er af speciel værdi at se mennesker, omstændigheder og begivenheder som symbolske hændelser. Sansernes verden afspejler på en måde vores indre væsen. At iagttage en kæde af begivenheder i vores vågne liv, som om den var en drøm, kan føre os til en forståelse af den underliggende mening eller formål med oplevelsen. At fremme en vane med at iagttage betydningen af enhver begivenhed og de ydre formers iboende kvalitet, essensen i alt og alle væsener, udvikler evnen til at opleve den indre verden bag det, som sanserne registrerer – den intuitive verden.
Følgende meditative analyse er én metode til udvikling af denne vedvarende orientering i retning af den indre virkelighed:
Øvelse: Meditativ analyse af et symbols betydning
Formål: At udvikle en dyb forståelse af et symbols betydning på mange planer og at etablere en vane med at søge bag det tilsyneladende for mening og formål.
Forberedelse: Denne teknik er af speciel værdi og interesse for mennesker, som er øvet i at meditere, eller som er meget motiverede for at udvikle og anvende deres meditative evner.
Fremgangsmåde:
1. Det fysiske aspekt af symbolet: Tegn symbolet eller skriv ordene ned (et ord er også et symbol) og læg dem foran dig. Hvad er symbolets fysiske egenskaber med hensyn til linje, form og farve? Skriv disse oplysninger ned.
2. Det emotionelle aspekt: Idet du observerer symbolet, tuner du ind på dine følelser og skriver dine svar på følgende spørgsmål ned: Hvad fornemmer du er kvaliteten eller kvaliteterne ved symbolet? Hvad er dit intuitive svar på symbolet og dets kvaliteter?
3. Det mentale aspekt: Du centrerer dig, stilner sindet og iagttager dine svar på spørgsmålene nedenfor. Skriv dine svar ned. Hvad opfatter du som symbolets underliggende idé? Hvad skal det lære dig? Hvilken intellektuel forståelse skal det formidle?
4. Det transpersonlige perspektiv: Visualisér det Højere Selv som en strålende stjerne over dit hoved. Med en meditativ holdning spørger du det Højere Selv: Hvad er formålet med dette symbol? Hvordan er dette symbol relateret til livet som helhed? Hvor passer det ind i forhold til din udvikling eller til menneskehedens udvikling? Hvad er dets sande forenende hensigt? Hvis du foretrækker, kan du stille disse spørgsmål til et viist væsen. Skriv de svar ned, du modtager.
5. Symbolsk identifikation: Idet du vender tilbage til en meditativ tilstand, forestiller du dig symbolet i lyset af det Højere Selv. Bliv igen bevidst om dets kvalitet og formål. Lad derpå din bevidsthed smelte sammen med symbolet. Oplev dig selv som symbolet og skriv resultatet ned.
Kommentar: Denne øvelse kan i starten udføres langsomt, i en guidet gruppemeditation eller alene, hvor svarene på hvert trin skrives ned. Til sidst vil evnen til at kontakte den indre mening og årsag blive en spontan og vedvarende måde at være i verden på. Det er samtidig vigtigt at huske, at oplevelser af nonverbale lyde, dufte og andre sanseoplevelser kan undersøges for deres korrespondance i den indre verden, akkurat som vi gør med visuelle og verbale indtryk.
Et spændende resultat af denne øvelse er den øgede hastighed af intuitive sansninger. En terapeut berettede: ”Jeg besluttede at anvende teknikken med meditativ analyse inden en terapisession. Jeg prøvede at se min klients liv i det øjeblik som et symbol og modtog en strøm af oplysninger – billeder, farver, tanker og følelser – og skrev dem alle ned. Under sessionen med klienten var der en bestemt farve, som jeg havde set i min meditation inden sessionen, som viste sig som et symbol i klientens bevidsthed, og som førte til en højdepunktsoplevelse”. Den meditative analyse har også vist sig nyttig i forståelsen af et forvirrende symbol fra en drøm, hvor klienten i den terapeutiske session ledes gennem de ovenstående trin, hvorefter terapeuten skriver svarene ned.
En anden vigtig måde til udvikling af højere former for intuition er at studere tankesystemer, som er baseret på abstrakte symboler. Matematik er ét sådant system. Andre meget betydningsfulde og værdifulde er I Ching, astrologi, runer og tarotkort. Den intuitive evne kan hurtigt udvides ved at anvende et eller flere af disse systemer alene eller sammen med andre.
Visse symboler er relateret direkte til spirituel intuition. Forståelsen af denne funktion vil blive uddybet igennem kontemplation på følgende:
To triangler: Vi har her de to triangler, der er forenet ved spidserne. Denne timeglas-form er et segl eller symbol på formodet skjult kraft. Vi kunne placere dette billede oven på Assagiolis (1965) æg-diagram med spidserne på niveau med det Højere Selv (se illustrationen til højre) Trianglen, der peger nedad, relaterer til involutionen eller åndens nedstigning i stoffet. Den fortsatte nedadgående bevægelse langs de to sider i den nederste triangel, illustrerer bevidsthedens udvidelse eller den evolutionær vækst og udfoldelse.
Vi har dermed en skildring af abstrakte indtryk (det usete, åndens verden), der kommer fra det universelle (det kollektivt ubevidste ) ind i det personlige højere ubevidste . Her opstår indtrykkene i bevidstheden som fx et symbol eller en idé. Det Højere Selvs funktion er at forbinde det individuelle med det universelle.
Parallelt med denne symbolik foreslår Assagioli (1965), at en triangel med en stjerne ovenover kan symbolisere den spirituelle psykosyntese . Trianglen repræsenterer i det symbol den integrerede personlighed og stjernen det Højere Selv. Når den lavere triangel hæves og forbindes med stjernen, symboliserer det foreningen af det Højere Selv med personligheden, eller Selv-realisering. Når den fortsætter opad i bevidstheden forbi stjernen ind i den øverste triangel, kunne det symbolisere åbningen imod kosmos.
Fjernsyn: Dette menneskeskabte symbol repræsenterer et instrument, der er i stand til at tune ind på forskellige vibrationsfrekvenser. Usynlige signaler af en bestemt vibrationsfrekvens omsættes til ord eller visuelle billeder. Adskillige forfattere drager analogier mellem fjernsyn eller radio og menneskets evne til at tune ind på højere bevidsthedstilstande (Crampton, 1974; Gerard, 1972; Vargiu, 1972).
Luft: De ”fire elementer” kan relateres til bevidsthedens niveauer som følger: Jord – kroppen; vand – følelserne; ild – sindet; luft – ånd. Luften er subtil og usynlig, men dens virkning er synlig og ofte meget kraftfuld som i orkaner.
Merkur: Merkur som mytologisk symbol er gudernes vingede sendebud. Med vinger på fødderne, ryggen og hjelmen illustreres fart og det at rejse igennem luft. Deraf forbindelse til det øjeblikkelige intuitive glimt, der kommer fra de subtile abstrakte bevidsthedsområder. Merkur bærer caduceus-staven, som er symbolet på healing eller genoprettelse af helheden.
Budskaber fra guderne antages at have et universelt perspektiv og en dyb transformerende kraft, for et guddommeligt aspekt indikerer en transcendering af egoet og det snævre menneskelige synspunkt. Som planet er Merkur tættest på solen, kilden til livet på vores jord. På samme måde tapper intuitionen en kilde til visdom og retning for det menneskelige liv.
Pil: Pilen er hurtig og har retning. Den er relateret til viljen , til one-pointedness (formålsrettethed), hensigt, mål, formål. Tilsvarende er intuitionen en indikation på den visionære eller målbevidste påbegyndelse af vilje-i-handling. Den intuitive pil kan skydes direkte op i luften for at kontakte den subtile verdens viden og vende tilbage til afsenderen med guddommelige oplysninger.
En stråle af lys: Lys er symbol på bevidsthed, ligesom mørke er symbol på ubevidsthed eller uvidenhed. Intuition er ind-sigt eller det at se med sindets øje. ”I receptiv meditation .... er sindets øje vendt opad og søger at opdage det, der kan opdages på et højere plan end den ordinære bevidstheds og sindets plan”. (Assagioli, 1973). Øjet er et symbol på lys, som sanser og modtager lysenergi. Da intuitioner modtages igennem det abstrakte sind (sindets øje), er det, som om en stråle af lys strømmer ned fra universelle bevidsthedsplaner og bringer op-lys-ning, et glimt af indsigt, illumination , vision. Nedstrømmende stråler af lys i naturen fremkalder ofte en følelse af Guddommen, som kontakter jorden eller en højere visdom, der strømmer ind i menneskeheden.
En interessant parallel her er at kombinere symbolikken med det opadskuende øje og de to triangler. Den øverste triangel repræsenterer intuitionslyset, der kommer ind i sindets øje. Dette lys er fokuseret af det Højere Selv på samme måde som det fysiske øjes linser fokuserer det indkommende lys på nethinden. Det Højere Selv fokuserer den intuitive bevidsthed i form af billeder, ord og symboler på sindets skærm eller hjerne-bevidstheden.
Set fra menneskets side kan det illuminerede sind illustreres som det at sende en stråle af lys opad som en pil, der skal forbinde sig med Livets Kilde. Sindets søgelys repræsenterer det trænede sinds evne til at fokusere og dirigere energi. Når det rækker ud imod intuitiv bevidsthed, må det personlige selv fokusere på det Højere Selv og projicere en stråle af lys opad for at illuminere det højere ubevidste og skabe en kanal, hvorigennem visdom, der transmitteres ovenfra, kan modtages.
Det Højere Selv, hvis klassiske symbol er en strålende stjerne eller lyspunkt, må på sin side projicere sine stråler ud imod det universelle for at forbinde sig med intuitive indtryk. En udvidelse af æg-diagrammet fra Viljens psykologi (Kentaur Forlag 2005) (Assagioli, 1973) illustrerer denne proces:
Nr. 1 i diagrammet illustrerer det Højere Selvs udstråling, der igennem det overbevidste er rettet mod det personlige selv. I nr. 2 er udstrålingen øget: nedad imod personligheden og opad imod de mere universelle bevidsthedsniveauer. I nr. 3 indikeres en tilstand af transcendens , der er forbundet med en kosmisk bevidsthed, som kan inkludere et midlertidigt tab af individuel identitet. Den intuitive proces, symboliseret ved lys, involverer en trefoldig sammensmeltning af den personlige bevidsthed (eller den integrerede personligheds lys) med det Højere Selvs lys med Kildens lys (Gud) eller det universelle bevidsthedsplan (det planetare eller kosmiske lys).
Opsummering af de symboler, der er knyttet til intuitionen
Kongevejen til udvikling af intuition er igennem studiet af symboler. Intellektuel viden om symboler er vigtig, og der er en omfattende litteratur om symboler. Den intuitive viden om (direkte oplevelse af) symboler kan udvides igennem anvendelsen af meditativ analyse. Vi kan opøve en vane med at søge betydningen, formålet eller essensen bag alle manifestationer igennem en sådan analyse og ved at se oplevelserne i vores daglige liv som symbolske udsagn. Visse symboler så som to triangler, fjernsyn, luft, Merkur, en pil og lysstråler er direkte forbundet med spirituel intuition. En dybere forståelse af denne proces vil opstå i takt med, at vi studerer disse symboler igennem kontemplation eller refleksiv meditation.
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.
Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk
Service
Udskriv
Tip en ven!
For English readers 
Sitemap
Inspiration
Tilmeld dig nyhedsbrev
![]()
![]()
Uddannelse i sjælspsykologi - september 2010![]()

Uddannelse: Transpersonlig Psykoterapi![]()

Holosyntese - opdag dine kernetalenter og livsvej![]()
![]()
