Integration af transpersonlige oplevelser

Ann Gila Russell giver her en række spændende metoder til at integrere tidligere transpersonlige oplevelser som ofte kan være flygtige og svære at fastholde.

Udarbejdet af Ann Gila Russell. Kilde: Synthesis

Oversættelse: Annabritt Jakielski

Vi har alle oplevet øjeblikke i vort liv, som var meget specielle; tidspunkter, hvor vi oplevede en særligt ophøjet følelse af os selv eller af verden omkring os.

Sådanne oplevelser kan være meget forskellige. De kan indeholde en værdsættelse af skøn­he­den, medens vi betragter en solnedgang, en følelse af kærlighed og medfølelse, når vi er vidne til, at en ven konfronterer en indre frygt, et udtryk af under, når vi betragter nattehimlen, eller sågar når vi i øjeblikke af samarbejde og god vilje får en forståelse af menneskehedens grund­læg­gende enhed. Disse oplevelser kan være intenst betagende eller indgyde os en dyb ro; de kan have en dyb mening og en intenst praktisk anvendelse. Menne­sker beskriver dem på for­skel­lig måde som ”enhed med noget større end mig selv”, ”et chok af glæde”, ”kærlighed i dens dy­be­ste betydning”, ”en fantastisk følelse af livets betydning”, ”ekstrem klarhed” el­ler ”at vide, hvem jeg i sandhed er”. Oplevelser af denne type beskrives ofte som transpersonlige, over­be­vid­­ste eller ”højdepunktsoplevelser".

På trods af vores følelse af den særlige betydning af disse øjeblikke, mister vi ofte meget af den indsigt og inspiration, som de bringer med sig. Dette tab kan opstå af en række årsager. Nogle gange sker det, fordi disse oplevelser er meget flygtige, nogle gange fordi vi ikke forstår deres be­tyd­ning, men oftere fordi vi simpelthen aldrig har forstået, at disse oplevelser kan integreres i vores daglige liv.

Den følgende øvelse er udformet på en måde, så den vil styrke dig i udforskningen af en trans­personlig oplevelse, du måtte have haft. Trin I giver dig en lejlighed til at genkalde dig en sådan oplevelse og blive mere bevidst om den betydning, som oplevelsen havde for dig. Trin II hjælper dig til at udvikle måder til at integrere oplevelsen på i dit daglige liv. Vi anbefaler, at du gennemfører begge trin i øvelsen på én gang. Du får brug for at have pen og papir parat.

TRIN 1

1. Find et roligt sted og sæt dig i behageligt til rette. Luk øjnene, træk vejret dybt nogle gange og slap af i kroppen.

2. Lad gradvist sindet falde til ro. Kald derefter en transpersonlig oplevelse frem fra underbevidstheden; måske en oplevelse du havde glemt. Måske varede den et øjeblik, eller måske varede den længere. Måske var du alene, måske var du sammen med an­dre. Tag dig den tid, du har brug for, for at komme i kon­takt med oplevelsen igen.

3. Genskab oplevelsen i fantasien. Se dig selv i den forbindelse, hvor oplevelsen fandt sted. Genoplev oplevelsen med så mange detaljer og så levende som muligt. Tillad dig selv igen at opleve de tanker du havde, de følelser du havde, og de indsigter du op­nå­ede. Giv dig selv tid at genopleve denne særlige stund.

4. Fortsæt erindringerne og fokusér på, hvad der skete i timerne og dagene efter denne oplevelse. Hvilken betydning havde oplevelsen for dig? Hvilke forståelser og indsigter førte den med sig? Hvad følte du i forbindelse med oplevelsen? Var der nogen, du søgte at dele oplevelsen med? Hvis der var, kunne de så forstå den? I de følgende da­ge, førte den da til ændringer i dit liv?

5. Når du er færdig med at udforske oplevelsen og det, der skete i tiden efter, bringer du lang­somt bevidstheden tilbage til rummet, du befinder dig i, og åbner øjnene.

6. Notér i detaljer, hvad du huskede. Giv speciel opmærksomhed til den betydning, op­levelsen havde, og til de tanker og følelser, du havde i forbindelse med selve op­le­vel­sen og i dagene, der fulgte.

I genoplevelsen af en tidligere transpersonlig oplevelse, som vi f.eks. har haft i løbet af barndommen eller den tidlige voksenalder, vil nogle mennesker huske, at de var i stand til at in­te­grere aspekter af oplevelsen i deres liv og dele den med andre. Hvis det var sådan for dig, så tag dig tid til at skrive ned, hvordan du gjorde.

Det er imidlertid ikke usædvanligt at genoplevelse den frustration eller smerte, som kan have været forbundet med oplevelsen, hvis du følte dig ude af stand til at dele oplevelsen eller til at anvende den i dit daglige liv. Hvis det var sådan for dig, så anerkend blidt disse følelser og skriv dem ned.

Notér omhyggeligt oplevelsen og det, der fulgte, og når du er færdig, går du videre til Trin II.

TRIN II

1. Sæt dig på ny behageligt til rette et roligt sted, luk øjnene, træk vejret dybt nogle gange og slap af i kroppen.

2. Gå nu tilbage til den oplevelse, du genkaldte dig i øvelsens første trin. Idet du gør det, fokuserer du grad­vist opmærksomheden på de mest meningsfyldte aspekter af oplevelsen og på den centrale kvalitet, som oplevelsen havde for dig. Når du har en følelse af dette, kan du have gavn af at søge at op­sum­mere øvelsen i en sætning, et symbol eller et ord (som f.eks. klarhed, kærlighed, forundring, glæde, forståelse etc.).

3. Vend nu i forestillingen tilbage til nuet og visualiser dig selv stående på toppen af et bjerg på en strå­len­de solskinsdag. I fantasien kigger du op og ser solen, som skinner over dig.

4. Visualisér en stråle af sollys, der skinner på dig dér, hvor du står. I solen ser du nu en Vis Gammel Mand, hvis øjne udtrykker stor kærlighed til dig. Langsomt og blidt kommer den Vise Gamle mand ned fra sol­strå­len, og snart står han ved siden af dig på bjergtoppen.

5. Fortæl den Vise Gamle Mand om din oplevelse og dens betydning for dig. Find ud af, hvad han har at for­tæl­le dig om oplevelsen. Spørg ham derefter, hvordan du kan integrere den i dit daglige liv. Lyt til hans for­slag og bed om klarhed, hvis du har brug for det. Hvis du har yderligere spørgsmål om jeres samtale, så fortsæt med at stille disse spørgsmål.

6. Vend dig nu i fantasien til dit nuværende daglige liv. Visualisér hvordan du konkret udtrykker kvaliteten af oplevelsen eller den forståelse, der udsprang fra oplevelsen. Betragt hvordan dette finder sted, og hvis du har vanskeligheder med det, så stop op og tal med den Vise Gamle Mand om det. Han vil have for­slag, der kan hjælpe dig til at overvinde denne vanskelighed.

7. Når du føler, at du er færdig, bringer du gradvist din opmærksomhed tilbage til det rum, du befinder dig i, idet du husker, at den Vise Gamle Mand altid er hos dig, og at du kan tale med ham igen, når som helst du måtte ønske det. Derefter åbner du langsomt øjnene.

8. Idet du har papir og pen inden for rækkevidde, begynder du nu at se på dit nuværende liv – det arbejde eller de aktiviteter, du er involveret i, dine personlige forhold, dine fremtidsplaner – og ser, hvor du ønsker at begynde med at udtrykke kvaliteten af din oplevelse eller den forståelse, der udsprang fra den. I hvilke situationer ønsker du at gøre dette? Spørg også dig selv hvordan du ønsker at gøre dette. Og hvor­når. Idet du undersøger de forskellige muligheder, så sørg for at du er sikker på at have dine for­hold, mulighederne og de dermed forbundne begrænsninger med i betragtning. Søg at udvikle en rea­listisk fornemmelse for de praktiske skridt, du kan tage, for gradvist at bringe resultaterne af din ople­vel­se ind i dit liv. Når det, du ønsker at gøre, bliver klart for dig, bruger du noget tid på at skrive det ned.

9. Idet du betragter, hvad du har valgt at begynde med for at udtrykke din nye måde at handle at være på, beslutter og bekræfter du over for dig selv, at du vil gøre det.

I Trin II i denne øvelse udviklede du måder, hvorpå du kan integrere kvaliteten eller betydningen af en tidligere transpersonlig oplevelse i dit liv. Disse måder kan løbende udvikles, eller måske opdager du nye måder ved at gentage Trin II, enten den følgende dag eller nogle dage senere. Det kan være særligt nyttigt på denne måde igen at besøge den Vise Gamle Mand, når du har søgt at anvende de forslag, han tidligere gav dig. Skriv hver gang ned, hvad du har lært, og foretag et klart valg mellem forskellige muligheder, samtidig med at du over for dig selv bekræfter, at du beslutter dem, du har besluttet at føre ud i livet nu (trin 8 og 9).

Det vil også være nyttigt at søge hver dag at være systematisk opmærksom, hvornår og hvordan du faktisk udtrykker de ting, du lærte af din transpersonlige oplevelse. Det kan være specielt nyttigt at foretage et aftentilbageblik (artiklen kan læses på www.psykosyntese .dk – ”Psykosynteseøvelser). Hver aften foretager du et tilbageblik på dagen ud fra et objektivt og ikke-dømmende perspektiv, idet du fokuserer på den kva­li­tet, du har besluttet at udtrykke. På denne måde kan du løbende fastholde målet i bevidstheden og styrke din beslutning . Aftentilbageblikket vil også tjene til afsløring af eventuelle forhindringer, eksempelvis del­per­son­ligheder, som kan hindre dog, og som måske behøver særlig opmærksomhed.

Andre anvendelsesmuligheder

Det er blevet sagt, at vi for ofte enten ikke i tilstrækkelig grad forstår eller gør brug af vores transpersonlige oplevelser. Til tider søger vi endda at fortrænge dem (se Haronian, ”Fortrængning af det sublime”). Det hænder, at sociale vaner eller skikke aktivt nærer denne tendens ved at un­der­kende betydningen og værdien af transpersonlige oplevelser. Det fører til et betydeligt tab af positiv krea­tiv energi, ikke blot for os selv men også for samfundet. Ved bevidst og villet at søge at opdyrke be­vidst­hed om vores egne transpersonlige oplevelser og arbejde på at integrere dem i vores liv, udvikler vi en stør­re aner­ken­delse af og forståelse for lignende oplevelser, som andre måtte have. På den måde er vi bed­re i stand til at hjælpe dem med at forstå og anvende deres oplevelser, når de har sådanne. Denne øvelse er der­for ge­ne­­relt anvendelig for alle, som ønsker at forberede sig på at hjælpe andre – lærere, forældre, psy­ko­te­ra­peu­ter etc.

Det er af særlig vigtighed at være i stand til at anerkende og understøtte disse oplevelser i barndommens og voksenlivets tidlige år, hvor karakterdannelsen finder sted. Jeg har oplevet, hvordan en ven, som er moder til tre børn, og som er meget i kontakt med sine egne transpersonlige oplevelser, lytter til og støtter de op­le­velser, som hendes børn har. Hvad enten det handler om fra vinduet at betragte kraften i lyn og torden, gå udendørs sammen efter en storm for at betragte skønheden i en regnbue eller stirre på stjernerne på aften­himlen og sammen med dem undres over tingenes storhed, har hun været der for sine børn for sam­men med dem at værdsætte og nære deres indre oplevelser af under og ærefrygt. Børn kan på tilsvarende måde støttes og opmuntres, når de – som børn gør – stiller spørgsmål om livets mening, morer sig over dyb­­sindighederne i venlighed og kærlighed eller andre oplevelser, der opstår ud fra deres åbenhed over for trans­personlige oplevelser.

Grupper. Denne øvelse kan med succes anvendes i grupper. Gruppelederen kan læse den højt og sikre sig på de rigtige steder at give tilstrækkelig tid til gruppens medlemmer til at skrive deres oplevelser ned. I det føl­gende gives en variation af øvelsen, som er specielt nyttig med hensyn til at hjælpe grup­pe­med­lem­mer­ne til at dele deres oplevelser og betydningen af disse. Gruppens leder læser først de tre trin i Trin I og til­fø­jer derpå:

”Gradvist retter du bevidstheden mod de mest betydningsfulde aspekter af oplevelsen, til de centrale kva­li­te­ter af den oplevelse, du havde. Når du har en fornemmelse af dette, finder du et ord eller en sætning –som f.eks. klarhed, kærlighed, forundring, glæde, forståelse etc.), som for dig bedst muligt udtrykker es­sen­sen af oplevelsen.

”Idet vi holder øjnene lukket og holder kontakt til den centrale kvalitet af oplevelsen, vil vi efter tur sige det ord eller den sætning højt, som bedst beskriver denne kvalitet”. Jeg begynder, og så fortsætter vi den person, der sidder til venstre for mig osv. (Gruppelederen deler her sin kvalitet, og de enkelte gruppe­med­lem­mer deler efter tur deres oplevelse. Når dette er færdigt, fortsætter gruppelederen ....)

”På samme måde som solen udstråler varme og lys, forestiller du dig, at du udstråler din kvalitet imod de øv­ri­ge gruppemedlemmer ....”. (Her gør lederen en pause og giver tid for de enkelte gruppemedlemmer til at gøre dette).

”Begynd nu langsomt at udstråle din kvalitet ud over gruppens rammer ud i dine omgivelser .... og derpå videre ud i hele verden”. (Lederen gør igen pause og foreslår efter en pause, at gruppemedlemmerne – når de er klar – kan åbne øjnene).

Dette bør følges op af en diskussion af betydningen af de enkelte deltageres oplevelser, forståelserne der fulgte, og hvorledes disse forståelser kan være relevante i det enkelte menneskes liv. Herfra kan gruppe­med­lemmerne gå til tredje trin af Trin II og fortsætte til slutningen. Igen skriver de resultaterne af øvelsen ned og deler dem derpå enten i den samlede gruppe eller i mindre grupper på 3-4 personer.

Mønstre at være på vagt overfor

Da disse øjeblikke er meget specielle og værdifulde, kan mange mennesker søge at kalde oplevelsen frem igen ved at genskabe de forhold eller omstændigheder, hvorunder oplevelsen opstod. Sædvanligvis oplever vi det umulige i at søge at ”gå tilbage” til oplevelsen på denne måde. Det er nødvendigt at skelne mellem den faktiske oplevelse og de omstændigheder, hvorunder den fandt sted. Visse af omstændigheder kan være relevante i forhold til oplevelsen og andre ikke. Eksempelvis kan vi have en spontan, transpersonlig op­le­velse, medens vi går tur langs stranden, og i det øjeblik opleve en dyb følelse af ro. Men vi kan helt klart ikke går tur på den samme strand næste dag eller den følgende uge og have tillid til at få en til­sva­ren­de oplevelse. Muligvis gav den tilbagetrukkethed, vi oplevede på stranden dén dag, vores overbevidste mu­lig­hed for at komme til udtryk. Pointen er, at når transpersonlige oplevelser spontant finder sted, er de re­sul­tatet af dybe indre processer. De fleste af de ydre omstændigheder, der knytter sig til dem, er mere eller min­dre tilfældige, selvom de lejlighedsvist være medvirkende til at fremkalde oplevelsen.

En anden tendens, vi må være på vagt overfor, er, at når vi én gang har anerkendt betydningen af trans­per­son­lige oplevelser, kan vi begå den fejl at søge nye oplevelser af samme slags, simpelthen for selve oplevelsens skyld. Mange mennesker, som på forskellig vis har forsøgt at ”få dette trip”, kan bevidne hvor ensidig og stort set frugtesløs denne tendens kan blive. Der er helt klart behov for at balancere trans­per­son­li­ge oplevelser med konkret at give udtryk for meningen med eller kvaliteten af disse oplevelser – med an­dre ord at anvende vores transpersonlige oplevelser. På denne måde vil vi gradvist skabe en syntese af ”den vertikale” og ”den horisontale” kvalitet af vores individuelle udfoldelse, som beskrevet i dette arbejdshæfte, frem for at leve i en uundgåelig række af op- og nedture.

Endelig må vi være på vagt, hvis den Vise Gamle Mand er kritisk eller dømmende. Så er der ikke tale om vores højere naturs sande stemme, men sandsynligvis en delpersonlighed , der maskerer sig som vores indre vismand. Han kan give os budskaber i form af ”bør” og præsentere vores vækst som en række betingelser snarere end muligheder. Den ægte Vise Gamle Mand tvinger os ikke og er ikke uvenlig. Det er derfor vigtigt at bevare vores skelneevne, når vi undersøger de råd, vi modtager, og spørge os selv, om informationen er rigtig for os. For en nærmere diskussion af dette henvises til artiklen ”Dialog med det højere Selv”.