Af Roberto Assagioli , M.D. oversættelse Hans Ole Pedersen

Munterhedens natur

Dette emne kan give anledning til nogen forbavselse, og få læseren til undre sig over hvordan munterhed, der er en sindsstemning eller indre indstilling, kan betragtes som en ”teknik.” Jeg håber at kunne vise at munterhed i høj grad kan være en teknik eller, for at være mere præcis, kan stimuleres, udvikles og opretholdes ved hjælp af psykologiske øvelser. Og hvor det dog behøves, særlig nu til dags! Emnet har direkte sammenhæng med Viljen .

Den sidste bemærkning kræver en forklaring. Det kan indvendes, at munterhed er en sindsstemning, som man enten har eller ikke har; den kan ikke fremkaldes kunstigt ved hjælp af viljen. Denne indvending rejser problemet om forholdet mellem viljen og de andre psykologiske funktioner og aktiviteter generelt, og med emotioner og følelserne i særdeleshed. Det er sandt at et skift i sindsstemning ikke kan frembringes ved at tvinge sin vilje igennem. Et diktatorisk og tvangsmæssigt påbud fra viljen vil let vække modsatte reaktioner og forfejle hensigten. Denne fejl begås af de autoritære moralister og skolefolk, der bruger metoder baseret på forbud, trusler, fordømmelse og straf. Modsat kan anvendelse af passende psykologiske teknikker, styret af den oplyste og intelligente vilje, virke stærkt ind på alle de psykologiske funktioner og kan ændre en sindsstemnings retning. Jeg vil bestræbe mig på at demonstrere dette i relation til munterhed.

En teoretisk definition på munterhed er unødvendig. Enhver ved mere eller mindre, hvad det er. Desuden tjener definitioner i psykologisk forstand næppe noget formål, da viden om psykologiske kendsgerninger hovedsagelig fås gennem direkte erfaring. På den anden side kan det være nyttigt at angive nogle af de karakteristiske ting ved munterhed og knytte en kort bemærkning til dens forbindelse med andre sindsstemninger og indre aktiviteter.

Munterhed har tæt forbindelse og slægtskab med humor. Jeg har talt om humorens natur og dens brug i afhandlingen ”Smilende Visdom.” Spøgefuldt kan man kalde munterhed for humorens ”yngre broder”: den ene vækker og ansporer den anden. Men de er helt forskellige, hvilket afsløres af den kendsgerning, at der kan findes humor uden munterhed og munterhed blottet for humor. Sidstnævnte kan være satirisk, ironisk, undertiden endda bidende. Munterhed er på den anden side ophøjet, godmodig og smilende.

Tilsvarende kan munterhed kaldes glædens yngre broder. Munterhed åbner for glæden og støtter dens udtryk. Omvendt indeholder glæde den sindsstemning, der er munterhed. (Jeg vender tilbage til dette senere, når jeg omtaler den Franciskanske glæde).

Endvidere hænger munterhed tæt sammen med leg. Leg fremmer munterhed, og det opmuntrer igen til leg.