Nu kommer vi til de aktive teknikker til at udvikle munterhed. Den generelle metode er at opdyrke sindstilstande og stemninger, som er antiteser til dem, der blokerer for munterheden, og ligeledes at fremme dem, der udtrykker den direkte. Som det er tilfældet med alle andre kvaliteter, vi ønsker at udvikle, er det et spørgsmål om at åbne sig for indflydelser, der udstråler de ønskede kvaliteter. Ligesom vi kan udsætte os selv for gunstige fysiske indflydelser, luft, solskin, ultraviolet lys osv., kan og bør vi åbne os bevidst for gunstige psykologiske og spirituelle kræfter. Der er mange måder at gøre det på. Den simpleste og letteste måde er at læse passende bøger eller lytte til passende musik. Der er masser af bøger som kan fremkalde munterhed, blandt andre P.G. Wodehouse’s fortællinger, fulde af kras, men godmodig humor. Forfatteren spiller på de komiske aspekter, svaghederne og dumheden hos en bred vifte af karakterer i den ”menneskelige komedie”. Med smilende upartiskhed lader han adel og borger, forelskede piger og ynglinge, kunstnere og intellektuelle, forlæggere og gangstere, englændere, amerikanere, franskmænd, indtage scenen. Især bør vi nævne Lad Psmith klare den, hvor helten cirkulerer mellem personer med evindeligt godt humør og drevent klarer sig ud af en serie vanskelige og komplicerede situationer. Psmith er sikkert en idealiseret model af forfatteren.

Hos nogle humorister af høj karat er der et kraftigt stænk af bidende satire, som hos Swift, eller medfølelse, som i Manzoni’s I Promessi Sposi (Oversat til dansk som De Trolovede), mens satiren hos andre holder sig elskværdig og smilende, som i Horace’s arbejder. På musikkens område er livfuldhed og afklarethed vedvarende træk ved Haydn’s værker, mens det er virkelig underholdende med den måde, som Wagner laver sjov med akademiske musikproducenter på i Mestersangerne. Men måske er den musikalske humors mesterværk Rossinis Barberen i Sevilla. Figaros selvforherligelse er uimodståelig opmuntrende. På det mere beskedne plan er der ingen mangel på sange til ”at glatte den rynkede pande” og bringe smil til stramme læber. Sådanne stykker er en god modgift i tider med nedtrykthed, irritation eller dårligt humør.

En anden teknik, der er lige så effektiv, som den er simpel og let at bruge, benytter opvækkende ord. Den bruger en serie kort, som hver har påtrykt navnet på en positiv god kvalitet. Når disse kort placeres på steder, hvor blikket let falder på dem, er de medvirkende til at frembringe de pågældende kvaliteter i personen. Sætninger, aforismer og passende billeder kan bruges til samme formål (Se artiklen ”Anvendelsen af opvækkende ord”). En anden almindelig anerkendt psykosyntese øvelse kan frembringe munterhed direkte og opdyrke den metodisk. I Øvelse til fremkaldelse af afklaret ro og stilhed kan munterhed indsættes i stedet for ro og stilhed. Øvelsen ændret på denne måde er vedføjet i slutningen af artiklen.

Men den grundlæggende metode til at neutralisere både oprørskhed og selvmedlidenhed er accept. Ikke en passiv accept eller resigneret underkastelse, men en første accept, der følges op af hvad der kan lade sig gøre for at ændre situationen - hvis og når det er muligt. Et godt eksempel: En gammel mand var altid munter til trods for alle de problemer, han havde været ude for. Hans svar, når folk spurgte ham, hvordan han holdt sig munter og rolig, var: ”Jeg har lært at samarbejde med det uundgåelige.” Sikken visdom der er i disse ord! Et noget troskyldigt, men fundamentalt rammende udtryk, tillægges en elev af Emerson, som en dag sagde til ham: ”Jeg accepterer universet!”. Emerson kiggede på hende et øjeblik og svarede: ”Det gør du rigtigt i!”.

At handle ”som om” er endnu en yderst nyttig psykologisk teknik. Ved mange lejligheder er der ikke tid til at neutralisere en sindsstemning, som for eksempel nedtrykthed eller irritation, men alligevel må situationen håndteres med det samme. I en sådan situation må man opføre sig som om stemningen ikke eksisterede. Det er ikke noget radikalt middel at smile, tale venligt til den person, som vi helst ville behandle dårligt, men det er effektivt. At aflede vores opmærksomhed fra en mental tilstand hjælper os til at disidentificere os fra den og formindske den. Men først og fremmest fjerner det den onde cirkel, vi ofte skaber: Man bliver irriteret og er bevidst om det; så bliver man irriteret på sig selv over at være irriteret; man kan se, at det er dumt, og det forøger irritationen; og så videre! Det samme sker med depression: bevidsthed om at være deprimeret gør en mere deprimeret og så videre. Hvis man imidlertid afleder opmærksomheden og retter den mod den modsatte psykologiske tilstand, og handler som om man ikke er deprimeret, lettes den negative tilstand midlertidigt og kan kontrolleres. Anvendelse af denne ”som om” teknik kan udvides til at fremelske indre lykke og munterhed på trods af lidelse. Man kan ikke forvente at fjerne lidelsen, men man kan opretholde en afklaret og positiv sindstilstand under kvalerne. Den psykologiske mangfoldighed af det menneskelige sind muliggør dette, fordi de forskellige dele af os kan, og gør det normalt, fungere uafhængigt af hinanden. Det er rammende udtrykt af filosoffen Campanella med ordene ”I kødet lidelse, i sindet fryd”. Selv om kroppen lider, kan sindet forblive afklaret, ja endda lykkeligt. For at opnå dette, er det nødvendigt ikke at identificere sig med kroppen, men at se den som det instrument den er - i Skt. Frans’s venlige formulering: ”Broder Æsel”.