Sindsro - evokative ord

Anvendelse af opvækkende ord ( 1 af 6 )


Markedsføringsindustrien bruger billeder og ord til at påvirke vores sind til kommercielle formål. Men teknikken kan med lige så stor effekt anvendes i det godes tjeneste. Assagioli forklarer hvordan.

Anvendelse af opvækkende ord


(Tip: ønsker du at udprinte, så benyt printerikonet i højremenuen.)


Kviklinks til artiklens overskrifter:

Ords effektive virkning
Forskellige anvendelsesmetoder
Tilpasninger af ordene og deres udvikling
Et advarende ord
Referencer


Af Roberto Assagioli . M.D. Oversættelse Kirsten Hansen

Der er talrige teknikker, som gør os i stand til at påvirke vor egen psyke (og andres) for at ændre og endog transformere den. En af teknikkerne er enkel, let at anvende og samtidig meget effektiv. Den involverer brugen af opvækkende ord og bygger på veldokumenterede kendsgerninger om psyken.

Den fundamentale kendsgerning, som denne teknik bygger på, er psykens modtagelighed, plasticitet eller bearbejdelighed. Dette kan sammenlignes med en næsten grænseløs række af ueksponerede billeder, som kontinuerligt bliver påført os af indre og ydre stimuli.

Lad os først beskæftige os med effekten af ydre stimuli. Indtrykkene der når os fra omgivelserne, har en stærk indflydelse på vores psyke. De omformer og betinger den kontinuerligt, og meget ofte på en skadelig måde. Vi lever i et betændt psykisk klima og atmosfære, som vi bestandigt forurenes af. Dette behøver ikke en særlig demonstration; dagliglivet giver klare og ofte dramatiske beviser herpå. Og alligevel udsætter vi os selv og andre for disse påvirkninger med en ligegyldig ignoreren og skødesløshed, som for en fremtidig civilisation vil være uforståelig og symptomatisk for vores psykologiske ”stenalder”. Men der findes effektive og let anvendelige hjælpemidler til at beskytte os mod disse skadelige påvirkninger og til at neutralisere deres virkninger. En af dem går ud på bevidst at udsætte os for gavnlige og konstruktive stimuli og påvirkninger.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk