(Original titel: Løsningen af konflikter & Åndelige konflikter og kriser)
Tip: Udprint via printikon på højremenuen.

FØRSTE DEL: LØSNINGEN AF KONFLIKTER

På grund af formålene med dette dokument skal jeg begrænse mig til en diskussion af måderne, hvorpå man kan løse, eller, endnu bedre, forhindre de konflikter, der er frembragt af de kamplystne og aggressive energier. Det er et emne, som altid er aktuelt, men aldrig mere end nu.

Forståelsen af og brugen af midler, der er egnede til dette formål, kræver bevidsthed om den kendsgerning, at vi lever i en psykologisk verden, hvori energier af forskellige typer er i gang. Forskellige slags relationer eksisterer mellem de ydre og de indre verdener. Det primitive menneske adskiller sig ikke fra den ydre verden; han tror på, at naturkræfter er væsener, hvortil han knytter psykologiske kvaliteter og passioner. Han føler sig i kræfternes vold og søger at formilde dem. En mængde af mytologier, den indiske og den græske, for eksempel, afslører gudernes oprindelse som personificeringen af naturkræfter: Luft, ild, vind, vand, etc.

Derefter fulgte udviklingen af sindet og selv-bevidstheden, parallelt med adskillelsen af selvet fra den ydre verden. Det er først i relativt moderne tider, at der udvikledes et virkeligt objektivt studie af naturen, udøvet i en videnskabelig ånd. Som en ledsagende omstændighed fremkom den stadig mere omfattende kontrol af naturen gennem opdagelsen af naturlovene, og de tekniske opfindelser med henblik på kontrol og brug af naturkræfterne.

Endnu et vigtigt skridt kan og burde tages i retning af andre store kognitive og praktiske bedrifter. Den består i at blive bevidst om den kendsgerning, og uddrage alle konsekvenserne af det, at vi lever i en psykologisk verden lige så virkelig som, hvis ikke mere virkelig, end den ydre verden. I denne psykologiske verden er der en mangfoldighed af energier, som opererer i overensstemmelse med love ligeså præcise som de, der styrer eksterne naturkræfter. Derfor må vi gøre os klart, at skønt vi lever i denne psykologiske verden, er vi ikke i disse energiers magt; at vi kan lære dem at kende, finde ud af de love, de følger, og anvende teknikker med henblik på at gøre brug af dem. ”Jeget” vor virkelige væren , centeret for selv-bevidsthed, er forskelligt fra alle de psykologiske kræfter, som det er indhyllet i. Disse kræfter er ”ikke Jeg,” som det bliver demonstreret gennem den kendsgerning, at vi kan observere og studere dem, notere os deres dynamik, og transformationer, og allervigtigst, påvirke dem med viljen . Vores evne til at modificere disse kræfter betyder, at de ikke udgør en integreret del af ”Jeget” eller selvet.

Imidlertid er vi så vandt til at identificere os med de psykologiske kræfter, at vi må frigøre os fra deres kontrol – bruge dem i stedet for at blive brugt af dem – vi må opdyrke en konstant årvågenhed og opretholde, hvad der er blevet kaldt ”observatørens bevidsthed, ” eller i moderne teatertermer, instruktøren. Symbolsk kan teateret eller selve scenen siges at være kroppen, medens skuespillerne er de psykologiske kræfter, som optræder der, og som skal have instruktion af instruktøren. En effektiv hjælp til at erkende denne fundamentale forskel mellem ”Jeget” eller selvet, og de mangfoldige elementer, eller indholdet i den psykologiske verden gives i øvelsen: Dis-identifikation og Selv-identifikation, som den bliver beskrevet i min bog Psykosyntese. [1]

Som jeg skrev for mange år siden i en artikel, Psykologien om ide-kræfter og Psykologi [2] kan der drages tankevækkende analogier mellem den fysiske verdens genstande og kræfter og den psykologiske verdens. Passion minder om den brusende strøm, som tager alting med sig i dens løb og oversvømmer det omliggende territorium. En dagdrømmefantasi kan betragtes som analog til skyer, der passerer hen over himlen, idet de hele tiden skifter form. En ide er et frø, et kim, som når det finder den rigtige jord, kan vokse op til et majestætisk træ, eller skabe en hel strøm af tanke og handling; og så videre. Disse analogier mellem naturens verden og den psykologiske verden kan på en nyttig måde udvikles ved at betragte dem som noget objektivt og ikke blot subjektivt. En hel videnskab om psykodynamik bliver således skabt; en videnskab, det vil sige en bevidsthed om love og teknikker med henblik på at øve indflydelse på psykologisk dynamik.

Disse indledende bemærkninger åbner vejen for en betragtning over anvendelsen af denne opfattelse i relation til vort emne, psykologiske konflikter. Det fundamentale princip er, at løsningen af ydre konflikter med andre mennesker nødvendiggør den forudgående løsning af ens egne indre konflikter. Mere generelt sagt: For at regulere psykologiske kræfter i andre, individuelt og kollektivt, må der først bringes styr på de tilsvarende psykologiske kræfter i os selv. Dette kræver ikke en specifik demonstration. Det siger sig selv, at hvis der eksisterer en konflikt inden i os selv, så kan vi ikke være i harmoni med andre, eftersom hvis en del af os er i harmoni med en anden person, så må en anden del af os, som er i konflikt med den første del, også være i konflikt med den anden person. Således må der allerførst skabes en intern harmoni, eller integration, hvis energierne skal reguleres og dirigeres på en sådan måde, at det løser konflikter i den psykologiske verden og med andre menneskers psykologiske verden i det samfund, som vi er eller kommer i kontakt med.

De forskellige måder at regulere og så bruge de aggressive energier på kan kort indikeres som følgende: Udelukkelse af projektion , afløb for irritation i muskelaktiviteten, transformation af energi til andre udtryksformer.