Kriser forbundet med åndelig opvågning

Opvågningen i sig selv kan blive kilden til forstyrrelser og ubalancer hos dem, hvis sind ikke er godt afbalanceret, eller hvis emotioner er belastede eller ikke ordentlig kontrollerede, eller igen hos dem med et for sensitivt og sart nervesystem. En lignende tilstand kan også følge, når strømmen af spirituel energi overvælder modtageren på grund af dens pludselige indtræden og voldsomhed. Hvor sindet er for svagt og dårligt forberedt til at tåle det spirituelle lys, eller hvor der en tendens i retning af fordringsfuldhed og egocentricitet, kan hændelsen blive fortolket forkert. Der sker, så at sige, en ”sammenblanding af niveauer,” hvori sondringen mellem absolut og relativt, mellem ånd og personlighed, ikke bliver anerkendt. Den spirituelle kraft kan så skabe eksaltation og inflation af det personlige ego.

I andre tilfælde frembringer den uønskede indre illumination , der følger med sjælens opvågnen, i stedet en emotionel eksaltation, som viser sig i uregerlig og uorganiseret adfærd, som gør sig gældende ved råben, skrigen, syngen og andre former for motorisk sindsbevægelse.

Derfor kan den stimulering, der følger med opvågningen, drive dem, der er af en aktiv, dynamisk og kamplysten type, til at påtage sig rollen som profet eller reformator og give det udtryk gennem dannelsen af bevægelser og sekter, karakteriseret af umådeholden fanatisme og missioneren. Hos nogle mennesker, med en relevant disposition, bliver den indre opvågnen fulgt op af paranormale psykologiske manifestationer af forskellig art. De har visioner, sædvanligvis af ophøjede og engleagtige væsener, eller hører stemmer og føler trangen til at forsøge sig med automatskrivning. Den varierede værdi af de budskaber, der bliver modtaget på denne måde, gør det nødvendigt, at de bliver undersøgt og evalueret objektivt og uden fordomme, men også uden at tillade den kanal, der viderebringer dem, at gennemtvinge sit eget værdikriterium.

Andre konflikter og kriser rejser sig af de reaktioner, der følger den indre opvågnen. En harmonisk spirituel opvågnen vækker en følelse af glæde og mental illumination, som bringer fornemmelsen af meningen med og formålet med livet med sig, fjerner mange former for tvivl, giver løsningen på mange problemer, og giver en følelse af indre tryghed. Sammen med dette kommer en klar fornemmelse af enhed, skønhed, og livets hellighed; og fra den opvakte sjæl strømmer en bølge af kærlighed ud mod alle andre sjæle og skabninger.

Men hvor lang tid denne glædesfyldte tilstand end måtte vare, så er den af skæbnen bestemt til at komme til en afslutning. Den ordinære personlighed, med dens lavere elementer, er blevet overvundet og kun bragt til at sove midlertidigt, ikke slået ihjel eller transformeret. Desuden er indstrømningen af lys og spirituel kærlighed rytmisk og cyklisk, som alt andet, der sker i universet. Før eller senere svinder den derfor ind eller holder op. Højvande følges af ebbe. Denne indre oplevelse er meget smertefuld, idet den i nogle tilfælde frembringer voldsomme reaktioner og endog alvorlige forstyrrelser. Lavere tendenser vågner op igen og bekræfter sig selv med fornyet styrke. Alle klipperne, brokkerne og affaldet, som var blevet dækket af højvandet, dukker op igen.

Disse reaktioner følges af en periode, hvori der foregår en proces med forvandling af personligheden; og dette skaber også konflikter og kriser. Det er en lang og kompleks affære, sammensat af faser af aktiv renselse med henblik på at fjerne hindringerne for indstrømningen og de spirituelle kræfters aktivitet; faser af udvikling af indre færdigheder, som har været latente eller svage; faser, hvorunder personligheden må stå stille og ydmyg, idet den tillader sig selv at blive arbejdet på af Ånden og skal bære den uundgåelige lidelse med mod og tålmodighed. Det er en periode opfyldt af forandringer, skiften mellem lys og mørke, glæde og sorg.

Det er også en overgangsperiode, en given slip på den gamle tilstand før den nye nås. Det minder om larvens tilstand, medens den går igennem den proces, som vil transformere den til en sommerfugl. Den må gå igennem puppestadiet, en tilstand af disintegration og kraftesløshed.

Men mennesket nægtes normalt det privilegium, der tilbydes larven, nemlig at gennemføre transformationen beskyttet inden for kokonens trygge rammer. Det må, særlig nu om dage, stå på sin post i livet og fortsætte med at klare sin familie, professionelle og sociale forpligtelser så godt, som det kan, som om intet var hændt.

Vi kan ikke blive overraskede, hvis så kompleks og krævende en operation sommetider forårsager nervøse og psykologiske forstyrrelser: For eksempel nervøs udmattelse, søvnløshed, depression, irritabilitet og rastløshed. Når vi tager den stærke indflydelse, som den psykologiske natur har på den fysiske, i betragtning, så er det let at forstå, hvordan den efterfølgende forårsager en mangfoldighed af fysiske symptomer.

Emnet for denne artikel har forpligtet mig til først og fremmest at beskæftige mig med de komplikationer, lidelser og konflikter, der sættes i gang af åndelig udvikling; men jeg ønskede ikke at give det indtryk, at de er mere alvorlige end dem, der påvirker folk, som ikke har haft en indre opvågnen. Derfor er det ønskeligt, at følgende punkter bliver fremdraget:

Mange tilfælde af åndelig udvikling bevæger sig mere gradvist og harmonisk fremad end dem, der er beskrevet ovenover med det resultat, at vanskelighederne overkommes, og der bliver styret gennem de forskellige stadier uden nervøse reaktioner og fysiske forstyrrelser.

De lidelser og forstyrrelser, som opleves af dem, der betræder den spirituelle vej, hvor ubehagelige de end kan være, er i virkeligheden kun midlertidige reaktioner, så at sige virkningen af en organisk proces vedrørende indre vækst og fornyelse. Derfor forsvinder de ofte, når den krise, der har fremprovokeret dem, er løst, og overgiver sig roligt til en passende behandling.

3. De lidelser, der følger med det spirituelle høj og lavvande, bliver der i rigeligt mål kompenseret for ikke blot af faserne med indstrømning og ophøjelse, men også af tro på det indre eventyrs store formål og ophøjede mål. Den resulterende pragtvision tjener som en kraftfuld inspiration, et ufejlbarligt velvære, og en uudslukkelig kilde af styrke og mod. Vi bør derfor være rede til at vække visionen så levende og så ofte som muligt. En af de største velgerninger, vi kan gøre nogen, som er plaget af en spirituel krise og konflikt, er at hjælpe vedkommende med at gøre det samme.

[1] (Assagioli: Psykosyntese: En samling af grundlæggende skrifter. Forlaget Levende Visdom, 2005, kapitel IV).

[2] (Review of Applied Psychology, Sep.-Oct 1909)

[3] Artiklen er indbefattet i bogen der udkom efter Assagiolis død: Transpersonlig Udvikling, Kentaur Forlag, (august) 2006

Kilde: (P.R.F. Issue No. 34)