Ofte stillede spørgsmål om delpersonligheder

Spm. Alle mine delpersonligheder forholdt sig pænt og høfligt til hinanden lige fra begyndelsen (i forbindelse med øvelsen De mange selvers dans). Hvad skal jeg gøre?

Svar. At være pæn og høflig er ikke det samme som at være integreret og harmonisk. Mange af os har lært, at vi aldrig må vise vrede følelser, eller sårethed eller frustration. Selv om det er hensigtsmæssigt og har social værdi at være høflig, er det ikke en sund måde at behandle os selv på hele tiden. Hvis vi er konsekvent ”pæne og høflige” indeni, vil mange af vore følelser blive undertrykt, ignorerede, eller i hvert fald nedvurderede. Selv om du måske vælger at være høflig i social omgang, hvis en del af dig føler sig såret eller vred, er det vigtigt at du erkender de indre følelser. Så som et eksperiment kan du antage, at du har en delpersonlighed , som føler at du altid skal være pæn og høflig. Arbejd med denne delpersonlighed ved at benytte en eller flere af psykosyntese øvelserne som omhandler arbejde med delpersonligheder.

Spm. Jeg kan ikke få et spontant billede frem. Er der noget galt?

Svar. Selv om et spontant billede har høj værdi, kan et velovervejet eller udtænkt billede have nøjagtig lige så stor værdi og betydning. Ud af det uendelig store antal billeder, der er tilgængelige for os, vælger vi netop et. Dette valg har i sig selv betydning: Hvorfor valgte vi dette billede frem for et andet? Og der kan læres meget ved dybtgående arbejde med selv det mest oplagte billede. Så hvis du oplever at det er svært at få et spontant billede frem, skal du bare tage et velkendt eller oplagt, der dukker op, og bruge det.

Spm. Er det her ikke bare et spil? Hvad gavn gør det i den virkelige verdens problemer?

Svar. Symboler og billeder er det ubevidstes ”sprog”. Når vi bruger billeder, kan vi gennemføre en tovejs kommunikation med vores ubevidste , og derved kaste meget lys over vores virkelige problemer. Voksnes spil og børns leg er anerkendte måder til at håndtere reelle problemer på en symbolsk måde. Vi opfordrer dig til at bruge eksperimentets systematiske metode til selv at finde ud af, hvad det kan gøre for dig.

Spm. Hvad er forskellen mellem delpersonligheder og simple personlige karaktertræk?

Svar. Delpersonligheder er psykologiske dannelser på et relativt højt organisationsplan - lige under personligheden selv. Delpersonligheder består igen af et antal psykologiske elementer, blandt andet karakteregenskaber. Karakteregenskaber kan ses som et niveau under delpersonlighederne i psykens organisationshierarki.

Spm. Hvad er karakteregenskaber for eksempel?

Svar. Generthed, mod, ansvarsfølelse, beskedenhed osv. På samme organisationsniveau som karakteregenskaberne har vi også det vi kalder vanemønstre. Vi kan også sige, at komplekser, i klinisk forstand, er mere eller mindre på samme organisationsniveau. Og alle disse egenskaber og mønstre findes grupperet og integreret i de forskellige delpersonligheder.

Spm. Hvor mange delpersonligheder har vi?

Svar. Det svarer til at spørge om, hvor mange rødder et træ har! Vi kunne sige, at der et meget stort antal små, adskilte psykologiske elementer - oplevelser, følelser, tanker osv. - som udgør små rodtrævler på træet. De er igen organiseret i større rødder, komplekser og karakteregenskaber. Delpersonligheder udgør hovedrødderne, som går til træets centrale stamme - personligheden.
Vi taler i virkeligheden om et kontinuert system, der går fra oplevelser til adfærdsmønstre, til delpersonligheder, til den integrerede personlighed som helhed.

Spm. Hvad er forskellen mellem delpersonligheder og de roller vi indtager, som fx. lærer, mor, barn?

Svar. En rolle er en måde, hvorpå jeg udtrykker mig i verden. Når jeg spiller en rolle, gør jeg noget. Når jeg ikke gør noget, er der ikke nogen rolle. Men delpersonligheden er der, uanset om den er i spil eller ej. For de fleste er roller udtryk for delpersonligheder. Men der kan også være delpersonligheder uden roller. Jeg spiller normalt kun en rolle ad gangen, men alle personlighederne er i mig hele tiden. Nogle af dem kan være meget aktive indeni, uden at jeg udtrykker dem - de kommer aldrig til at spille en rolle. De afventer deres tur bagved scenen, og kan hjælpes til at komme til udtryk og gøre nytte.

Spm. Hvorfor splitter vi os op i delpersonligheder? Jeg prøver at samle mig sammen.

Svar. Når vi tænker på delpersonligheder, er det i virkeligheden ikke at ”splitte os op,” selv om det kunne se sådan ud, første gang vi kigger efter dem. Forskellighed er en naturlig tendens i universet. Vi ser det i dyreriget, planteriget - i udviklingen af alt levende. Men delpersonligheder er resultatet af den modsatte tendens - diskrete elementers naturlige tilbøjelighed til at finde sammen i sammenhængende, harmoniske helheder, i overensstemmelse med synteseprincippet. Så delpersonligheder er resultatet af psykens tendens til at danne helhed af forskellige psykologiske elementer.

Når elementerne dukker op i vores psyke, er de tilbøjelige til spontant at samle sig i grupper. Men der er så mange og de er så forskellige, at de i lang tid ikke kan samle sig i en enkelt sammenhængende gruppe. De kombinerer sig i en masse forskellige grupper, og det er dem vi kalder delpersonligheder. De er et mellemliggende skridt på vejen til dannelsen af en hel personlighed. Ligesom organerne i vores krop har deres egen balance og kvalitet, har også hver delpersonlighed sin egen indre økologi - sin egen ligevægt, sin egen måde at reagere med andre på, sin egen målsætning. Og præcis som de mange organer i vores krop på et tidspunkt i evolutionen skabte en harmonisk organisme, kan delpersonlighederne skabe det vi kalder den ”integrerede personlighed.” Forskellen er at vores krop har gjort denne integration færdig for umindelige tider siden, mens integrationen af delpersonligheder til en harmonisk personlighed for de fleste af os stadig er noget vi arbejder på.

Vi må huske at denne tendens til syntese allerede eksisterer i naturen, og ligger til grund for selve evolutionsprocessen. Så arbejdet med delpersonligheder forøger ikke fragmenteringen - tværtimod fører den os til erkendelse af en situation, som allerede findes. Og når vi først har accepteret den, kan vi gøre noget ved den; vi kan bevidst samarbejde med den naturlige disposition for større harmoni og integration.

Spm. Delpersonligheder synes at forstærke splittelserne i os. Jeg føler mig mere ”brudt i stykker” nu end før jeg kendte til delpersonligheder. Alt hvad jeg ser er stykkerne. Er det ikke noget skidt?

Svar. Vi må skelne mellem en faktisk psykologisk tilstand og vores erkendelse af den. For eksempel står en konflikt mellem delpersonligheder ofte på i temmelig lang tid i vores ubevidste; og først når den bliver forholdsvis akut, bliver vi endelig opmærksom på den. På det tidspunkt er den meget sværere at håndtere, end hvis vi tidligere havde taget fat på at blive opmærksom på den. I begyndelsen når man kigger på delpersonligheder, kan man blive opmærksom på flere konflikter end før - men en lille indsats nu vil spare en for en masse besvær senere.

Så når en person begynder at arbejde med delpersonligheder, kan han i nogen tid føle sig mere opsplittet end før. Men det er ikke ensbetydende med at konflikten er forøget. Kun at han føler den mere. Og den foreliggende konflikt, både inden i personen og med omgivelserne, vil aftage med samme hastighed som han erkender sine delpersonligheder og håndterer dem.

Spm. Hvorfor ikke blot transcendere delpersonlighederne? Nogle af dem kan jeg ikke lide alligevel?

Svar. Der er mange misforståelser om hvad transcendens er. ”Transcendens” i den forstand at undgå noget findes slet ikke. Det er en psykologisk, praktisk, materiel umulighed. Vi kan narre os selv til at tro, at vi transcenderer noget, selv om det eneste vi gør er at undgå eller undertrykke det. Til sidst finder vi det foran os, større end før og sværere at håndtere.

Den bedste måde at komme ud over noget der holder os tilbage er at transcendere dets begrænsninger. Hvad angår delpersonligheder vil det sige først at acceptere, erkende og vedgå dem; derefter at lære at regulere og modificere dem efter vores ønsker. Derved kan vi transcendere begrænsningerne af hver eneste en af dem. Men transcendens kommer ikke af at undgå eller fornægte noget. Det er et resultat af erkendelse, forståelse og beherskelse.

Spm. Er nogle delpersonligheder gode og nogle dårlige?

Svar. Alle vores delpersonligheder gør nogle ting, som vi anser for at være gode, og nogle, som vi anser for dårlige. Og der er nogle delpersonligheder, vi som helhed betragter som ”gode”: det er ofte dem vi har tilladt os selv at acceptere. De er blevet omfattet af det vi kalder vores ”kernepersonlighed.” Så er der delpersonligheder, som vi ser som ”dårlige,” som vi normalt afviser - som vi enten har erkendt men ikke accepteret, eller fuldstændigt fortrængt i vores ubevidste. Men når først vi får dem frem og prøver at forstå dem, kan vi se, at selv om det de gør, ser ”dårligt” ud, er deres virkelige motiver - den kerne de virker ud fra - god, eller i hvert fald naturlig og forståelig, let at acceptere. Hvis den forekommer os at være ”dårlig”, betyder det at vi ikke forstår den godt nok.

Når en delpersonlighed udvikler sig og første gang prøver at udtrykke sig selv, er den tilbøjelig til at gøre det på en ret direkte måde. Men på grund af konflikter med andre delpersonligheder eller en situation i omgivelserne får den ofte ikke lov til at udtrykke sine behov på en direkte og naturlig måde. Så prøver den at gøre det indirekte.

Delpersonlighedens kerne - det der svarer til ”jeget” eller centret for hele personligheden - er en grundlæggende trang eller drift. Metaforisk kunne vi betragte denne trang som energi, som en lysstråle, der prøver at skinne. Hvis det finder en fri vej, stråler lyset direkte og i dets originale skikkelse. Men hvis det rammer en forhindring, spredes det og antager en form, der er forskellig fra kvaliteten af den kilde, der udsendte det.

På lignende vis udtrykker visse delpersonligheder sig på meget forvrængede, forskruede, usmidige måder, hvis de ikke kan udtrykke deres behov direkte på grund af de mange forhindringer, de må slås med. Disse forvrængninger er hvad vi betragter som ”dårlige.” Men hvis vi sporer energien tilbage til kilden, finder vi at dér er den ren og klar, og kan harmoniseres med andre energier.

Spm. Bliver vi nogensinde fri for vores delpersonligheder, eller integrerer dem alle fuldstændigt?

Svar. Vi bliver fri for dem ved at transcendere deres begrænsninger. Når vi først har oplevet og lært at vi ikke er vores delpersonligheder - når vi først er i stand til bevidst at disidentificere os fra nogen af dem eller dem alle - så vil vi begynde at transcendere dem. Når vi forstår, at de indeholder nyttige og værdifulde kvaliteter, giver tanken om at komme af med dem ingen mening.

Med hensyn til at integrere dem alle sammen, så er det en proces - og som alle processer bliver den aldrig fuldbyrdet. Når vi først bliver opmærksom på delpersonligheder, tuner vi ind på de mange konflikter, der har været i gang i lang tid. Når vi så griber aktivt ind og bogstavelig talt skaber orden i kaos, begynder vi at hjælpe de mange delpersonligheder til at integrere sig med hinanden, og derved gradvist danne den integrerede personlighed. Og i periferien vil der dukke nye delpersonligheder op, som så igen gradvist vil blive accepterede, koordinerede og integrerede.

Der er et højere aspekt af denne proces. Efterhånden som vi opnår større færdighed og styrke til at disidentificere os fra vores delpersonligheder og integrere dem, beskæftiger vi os ikke længere med stive strukturer. Vi har ikke længere en situation, hvor vi kun er i stand til at vælge mellem et bestemt udvalg af forholdsvis stive delpersonligheder. Vi har en mere fleksibel, dynamisk situation, hvor de kvaliteter og energier, der før var låst til en bestemt delpersonlighedsstruktur, bliver frit tilgængelige for os. Lad os for eksempel sige, at vi tidligere kun kunne kontakte vores mod igennem ”Korsfarerens” delpersonlighed og kun føle medlidenhed, når vi havde fat i ”Mystikerens” delpersonlighed. Nu kan vi tage Korsfarerens mod og Mystikerens medfølelse og udtrykke dem sammen i en ny kombination. På denne måde kan vi ordne og flytte rundt med forskellige kvaliteter efter behag, og derved danne nye kombinationer der passer til enhver ny situation. Dette er et højt plan at fungere på, og det er et hovedmål i delpersonlighedsarbejdet.