Af Roberto Assagioli , Oversættelse Ella Ostermann

(Tip: ønsker du at udprinte, så benyt printerikonet i højremenuen.)

I vor gennemgang af de forskellige former for psykosyntese , har vi været talt om den gruppe hvor det forenende center udgøres af en dominerende personlighedstendens (delpersonlighed KS), som fx en livgivende ”funktion” som moderskab, af en aktivitet, en social eller professionel gerning, eller endelig baseres på en intens beundring af en helt eller et højere væsen.

Men disse centre kan ikke skabe en komplet psykosyntese, hvor hvert eneste element af os er koordineret og harmoniseret så de udgør en levende enhed, eller en helt uafhængig psykosyntese, det vil sige, som ikke er baseret på elementer uden for vort eget væsen.

For at virkeliggøre en komplet og uafhængig psykosyntese er det nødvendigt med et anden slags forenende center. Først og fremmest må dette center være af en anden natur end alle de enkeltelementer der udgør vor psyke. Det må være forskelligt fra dem og overordnet dem, for først da har det styrken til at dominere og arrangere dem i en organisk enhed. Med andre ord må det forenende center ikke blot være psykologisk, men spirituelt.

For det andet kan et sådant center ikke være noget fremmed i forhold til personligheden, men et som den er fortrolig med og som er virkelig ”centralt” for den. Kort sagt må det forenende center falde sammen vort virkelige selv, den allerinderste essens af vort indre væsen.