Af Roberto Assagioli (se kildehenvisning), oversat af Gunnar Hansen

Tip: ønsker du at udprinte så benyt printerikonet i højremenuen

Indledning

I vore dage[1] kan man nærme sig meditation på mange måder. Nogle er nye, andre har været kendt og brugt i tusinder af år. Denne artikels metode bygger på klassiske østlige systemer, såsom Raja Yoga , og på vestlige psykologiske systemer der medtager den transpersonlige dimension, såsom psykosyntese .

Meditationens formål er at udvide, højne og oplyse bevidstheden gennem kroppens, følelsernes og sindets harmoniske og integrerede handling. Den udnytter sindets store kraft og dirigerer den hen imod højere bevidsthedsniveauer. Den er velegnet for mange af os i dag som en brobygning, et forbindelsesled, hvorved vi kan udvide vores opmærksomhed hinsides vores normale niveau for konkret mental aktivitet, og nå frem til en verden af mening, af rene ideer og til det overbevidste område. Når vi bygger en anvendelig bevidsthedsbro mellem disse områder, da kan indsigter der flyder ad denne vej gennemtrænge og belive hele vores væsen, og efterhånden som processen fortsætter, kommer vi mere og mere i harmoni med os selv og alt der er omkring os.

Hvad er meditation?

I dag oplever mange en trang til at opdage mere om livets indre side, og det har afstedkommet en ny interesse for meditation. Tidligere blev denne form for ”højere tænkning” anset for at være en passiv, reflekterende hengivelse, men meditation som den praktiseres i stort mål i dag er en positiv og kreativ måde at bruge sindet på, som aktivt sammenkæder den ydre og den indre verden. Den omfatter koncentration , refleksion og formuleringen af ideer og tanker, og dernæst overvejelser over hvordan disse kan bringes ud i livet, idet der tages hensyn til både følelser og fysisk aktivitet. Den normale modstilling mellem meditation på den ene side og handling på den anden er vildledende. Meditation er indre handling.

Tankens ”indre handling” er noget vi bruger hele tiden, uanset om vi bemærker det. Der ligger tanke bag alt hvad vi gør: den opbygger vores holdninger, vores forhold til andre og hele vores livsmåde. I tankens verden fødes de praktiske begyndelser på alt hvad mennesket skaber på jorden. Fra arkitektens tanker før han tegner sine streger, til videnskabsmanden på jagt efter en ny formel; fra statsmanden til læreren; hverdagslivets stof væves af tænkning. På denne måde skabes fremtiden time for time, tænkere bygger mønstret af ting der skal komme.

Vi kan alle bruge kreativ tænkning, og dermed medvirke til at bygge den indre struktur i fremtidens verden. For det er ikke kun opfindernes tanker, videnskabsmændene og statsmændene der skaber den nye civilisation – den enorme vægt af alles tanker og kraften bag alle menneskers aspirationer frembringer de omstændigheder og betingelser, vi skal leve under i morgen. Vi kan alle spille en konstruktiv rolle heri, hvis vi vælger at gøre det.

Sindet kan blive et stort kreativt redskab, såvel som en vigtig ”aktivator”. Dets vision kan give os forbindelse med vores højere muligheder, og gennem det kan vi udforske de ydre grænser for vores nuværende viden og få øjenkontakt med den verden der rummer mening og værdier. Dette sætter os i stand til at indhøste de højere ideer om det gode, det sande, det der er behov for, og bringe dem ned til hverdagserkendelsen og gøre dem til en del af tilværelsen.

At tænke kreativt er et nødvendigt trin i at gøre ideer og højere begreber objektive, alment erkendte. Og fordi tanken er en kraft, kan vi bruge dens energi til at udvikle de egenskaber, holdninger og vilkår som vi mener, bør dominere. Hvis vi bruger tanken bevidst og kreativt, kan vi frembringe forandring i os selv og i vores liv, såvel som i vores miljø og i verden.

Men tanken leger ofte i os på en tilfældig og ubevidst måde, og ofte er det den der har os, i stedet for os der har den, hvilket skaber bekymring og depression, når den fejer os af sted med sin kraft. Hvis vi bruger den selvisk , kan den meget vel være ødelæggende. Derfor, samtidig med at vi anerkender tankens kraft, må vi erkende behovet for ret tænkning, for det rette motiv bag tænkningen, og for den rette forståelse af dens spidsfindige virkemåde.