Stadier i receptiv meditation

Den første betingelse for sikker, receptiv meditation er evnen til at holde vores bevidsthed konstant og opmærksomt på det mentale niveau, og derfor bør den først udføres efter den samme forberedelse som beskrevet for refleksiv meditation. Det betyder at vi skal gå igennem stadierne: afslapning, mental forberedelse ved hjælp af passende læsning, disidentifikation af selvet fra kroppen og følelseslivet, hævelsen af bevidsthedscentret og opnåelse af Iagttagerens indre holdning. Dette er en tilstand af positiv, totalvågen opmærksomhed. Det er også tilrådeligt på dette trin – når det er muligt – fortsat at udføre en kort, refleksiv meditation; dette vil konsolidere den positive indre holdning og udvikle evnen til at bruge sindet som et lydigt redskab.

For at erkende forskellen mellem refleksiv og receptiv meditation er det nyttigt at betragte sindet som et ”indre øje”, hvilket det fra en vis synsvinkel virkelig også er. I refleksiv meditation er sindets øje billedligt talt rettet horisontalt, og prøver at se hinsides det tilsyneladende, eller forsøger at fortolke korrekt det der er kommet ind i bevidsthedsfeltet . I receptiv meditation derimod retter vi sindets øje opad, og prøver at skelne hvad der er ”deroppe”, på et højere niveau end det vi er bevidst om. Dette kan også beskrives ved hjælp af udtryk fra høresansen: vi prøver at fange en indre lyd eller budskab, der kommer fra en højere eller finere region.

Stilhed

Dette stadium skal beskrives omhyggeligt, for der er mange slags stilhed. Den sikre og sande slags, som vi har brug for, er en positiv stilhed, det vil sige at opretholde en årvågen indre stilhed i den ønskede periode, hvori vi eliminerer så meget som muligt af sindets spontane aktivitet.

Denne fase af stilhed er en nødvendig betingelse for at modtage og registrere indflydelse fra højere sted. En der stræbte efter at opnå denne indre stilhed, beskrev det engang på denne morsomme måde: ”Jeg var i dyb meditation og vidste at jeg havde nået et meget klart og lysende sted, og som et lyn kom tanken: ’Jeg ved at jeg er på et meget virkeligt indre sted, og dog er jeg døv og blind, og kan intet se eller høre.’ En brøkdel af et sekund senere kom dette svar: ’Hvis du også var stum, kunne du måske både høre og se!’”

At opnå og fastholde den indre stilhed er en vanskelig opgave, der kræver vedholdenhed og fast beslutsomhed; det er en vedvarende viljeshandling . Vores psykologiske mekanisme er ikke vant til så stærk disciplin, den modsætter sig den og prøver på enhver måde at ryste den af. En syndflod af indtryk, sansninger, følelser, forestillinger og tanker invaderer bevidsthedsfeltet og en hård kamp om overherredømmet begynder. Det føles som om vi aldrig vil kunne fordrive de indtrængende som synes at komme fra alle sider på én gang. Men det er ikke nødvendigt at gribe til drastiske midler; alt for anstrengt en fremgangsmåde er ikke ønskelig og vil aldrig nå sit formål.

Der er adskillige teknikker vi kan tage i anvendelse; én er at gentage det samme ord eller sætning igen og igen; en anden at fremkalde et billede og holde det klart og roligt i bevidsthedens centrum. De bedste ord eller billeder til dette brug er dem der angiver en tilstand af ro, af fred eller stilhed. En effektiv sætning er for eksempel (fra en salme der bruges i de græske mysterier): ”Vær tavse, oh strenge, så at en ny melodi kan komme til mig.” Billeder som de følgende hjælper til at stilne sindet: en rolig sø der reflekterer himlens blå; en majestætisk bjergtinde; den stjernebestrøede himmel i nattens stilhed.

De der allerede har en vis træning i meditation, vil være i stand til at bruge den teknik der består i at betragte den mentale strøm på en ubundet , ulidenskabelig måde, som noget objektivt, der ikke tilhører én selv. Hvis det lykkes os at holde denne positivt overvågende holdning længe nok, vil strømmen af følelser og tanker blive langsommere og langsommere, indtil den stilner helt af.

En modsat tilstand, nemlig søvnighed, forekommer nogen gange. Dette skal undgås for det bidrager ikke til at kunne modtage højere tilstande, men kan i stedet frembringe uønskede og ligefrem farlige tilstande.

Det er umagen og den konstante træning værd at stræbe efter at opnå indre stilhed. Foruden at være nødvendig for receptiv meditation, har den sin egen værdi; den bidrager til en tilstand af harmoni, fred og stille glæde, og den skaber en følelse af udvidet bevidsthed. Den er også i sit inderste væsen fyldt med hvile og friskhed.