Meditationens forberedelse

Meditationens succes afhænger i meget høj grad af den rette og omhyggelige forberedelse. Først skal der findes et sted der er så stille som muligt – i hvert fald indtil vi er vant til at meditere. Et sted hvor vi kan føle os uforstyrrede. Vi skal sidde i en behagelig stilling. Den østlige metode med at sidde i skrædder- eller lotusstilling har den fordel at den holder rygraden opret, men den er vanskelig for folk der ikke er vant til den, og den er ikke nødvendig. En effektiv forberedelse til meditation er at læse eller studere noget der vedrører det tema vi vil meditere på, det øger sindets evne til at rette sig ind på emnet.

Afslapning

Det næste er at forsøge at udelukke al fysisk, følelsesmæssig og mental spænding, fordi denne spænding er et unødvendig forbrug af både nerve- og muskelenergi. Afslapning er en kunst der skal opøves, og er ikke så enkel som det synes. For at opnå den har vi en tilbøjelighed til at falde i den modsatte grøft: en tilstand af passivitet, der ender i søvnighed. Formålet er at udelukke al overflødig spænding, mens vi bevarer den muskelspænding der er nødvendig for årvågenhed og fuld bevidsthed om hvad vi foretager os.

Afslapningens forskellige teknikker kan ikke beskrives her, men der er mange bøger som omhyggeligt beskriver de forskellige aspekter ved emnet. En af de mest effektive metoder er langsomt, rytmisk åndedræt. Men åndedrætsøvelser skal udføres med forsigtighed, for de kan være skadelige, hvis de udføres for ihærdigt. En passende øvelse består af dybe åndedræt med korte pauser efter hver ud- og indånding. Dette kan gøres ca. 10 gange, rytmisk og langsomt. Der må ikke være nogen følelse af anstrengelse, hverken i selve åndingen eller i pauserne, den regelmæssige rytme er målet snarere end tiden der medgår. Lungens muskler bør afslappes med hver udånding; denne spændingsfrigørelse kan så udbredes til kroppens andre muskler og en almen tilstand af afslapning kan opnås.

Fysisk afslapning er et første og nødvendigt trin i retning af den vigtigere psykologiske afslapning. Denne omfatter følelsesmæssig og mental afslapning, hvilket opnås gennem to klart adskilte faser, svarende til de to forskellige niveauer i de indre verdener, hvor vi vil arbejde: det følelsesmæssige og det mentale. Hver af disse skal håndteres for sig og på sin egen måde.

Når vi slapper af fysisk, begynder vi at observere os selv psykologisk, og så finder vi at forskelligartede følelser kommer og går. Disse følelser skal aftage. Det er ikke godt at undertrykke dem med tvang, men blot det roligt at iagttage dem ”oppefra”, uden at identificere sig med dem, får dem til gradvist at miste deres styrke og intensitet, så de ophører med at beherske os og bliver rolige – om ikke fuldstændigt, så i hvert fald til et niveau hvor de ikke længere udgør en alvorlig hindring; og det er godt nok.

Dette er den første del af den psykologiske afslapning. Den anden del er den mentale afslapning. Af natur er sindet rastløst og i stadig aktivitet, og dette forstærkes af det høje tempo i den moderne livsførelse, og ligeledes af følelsesmæssig stimulation. Hvis det lykkes os for et øjeblik at udelukke dagliglivets aktiviteter og få følelserne til at tie, så vil det være mindre vanskeligt at håndtere sindets naturlige rastløshed.

Dette kan ikke gøres fuldstændigt i det forberedende stadium; det bliver derimod hovedopgaven i den første del af selve meditationen, som er koncentration . I det forberedende stadium er det nok at opnå en vis grad af disidentifikation fra sindets aktivitet og at modstå at blive båret hid og did, hvilket skal adskilles fra selvets bevidsthed, som vi kunne kalde ”iagttageren”. Dette giver os hvad vi kan kalde en platform, hvorfra vi kan gå til den egentlige meditation. Også her er metoden ikke at undertrykke med vold, eller ved en anstrengelse der straks frembringer spændinger og derfor ødelægger vores hensigt. Den metode vi skal bruge er snarere nedslidning, at afholde os fra at nære med vores interesse enhver tilfældig tanke eller billeder som findes i sindet. Hvis det lykkes, vil de ikke komme nævneværdigt i vejen for meditationens indre handling. Denne forberedelse kan beskrives som at skabe plads i og rundt om bevidsthedens centrum for de koncentrationsøvelser der kommer, men altså uden at forsøge at rydde hele feltet fuldstændigt på dette trin.