Farer og fejlmuligheder ved receptiv meditation

Der er mange mulige og reelle farer, som bør forstås og omhyggeligt imødegås. De to vigtigste farer er negativitet eller passivitet på den ene side og overstimulering og pirring på den anden. Passivitet tillader at der kan trænge elementer fra det ubevidste (også fra de lavere niveauer) ind i bevidsthedsfeltet . De bliver ikke altid genkendt, men selv når det sker, kan det være svært at imødegå deres indflydelse og modstå deres fremstormen. Vanskeligheden bliver større, når de narrer os ved en lokkende fremtoning. De kan synes uskadelige eller endog af en højere orden, og dog er de ikke blot uden reel værdi, men de kan være fuldstændigt vildledende.

Bevidstheden kan også blive invaderet af indflydelser fra kilder uden for det individuelt ubevidste. Vi kan sige de kommer fra det kollektivt ubevidste . Dette kan omfatte generelle psykiske tendenser, almindelige symboler og former (hvad Jung kaldte ”arketyper”) og visse gruppeindflydelses centre. Dette område er stort, og endnu forholdsvis lidt kendt, og vi kan ikke her gå ind i en nærmere diskussion om emnet. Det er nok for vores aktuelle formål at fremhæve den reelle fare.

Det vigtigste værn mod denne fare er en konstant årvågenhed, som sagt. Et andet værn er at stræbe efter gøre sig klart forskellen mellem åndelige indtryk og på den anden side de mangeartede, men lave psykiske indflydelser. Psykiske fænomener har ingen iboende værdi for åndelig eller blot personlig udvikling, og overdreven interesse i dem kan blive et afgørende vildspor for vores vækst. Man gør klogt i at erindre sig at dyr og primitive mennesker har psykiske evner. På den anden side har videnskabelig udforskning af disse fænomener klart sin plads, men det er også noget helt andet, og det kræver helt andre metoder end dem der anvendes i receptiv meditation .

Den anden fare man skal passe på er overstimulation. Dette er uanset hvilken natur eller kilde der ligger til grund for de modtagne indtryk; for selv en høj åndelig indflydelse kan, hvis den flyder ind i personligheden med fuld styrke, forårsage uønskede virkninger i nogle tilfælde. Det kan række fra nervøs spænding og udmattelse til følelsesmæssig ophidselse, fanatisme, overdreven og feberagtig aktivitet eller opdukken af ukontrollerede psykiske fænomener. Men uønskede virkninger kan forebygges ved på fornuftig vis at regulere sin meditationspraksis, eller ved at indstille den i nogen tid, når der er tegn på problemer.

Disse virkelige farer kræver i sandhed forsigtighed, men bør ikke skabe frygt eller hæmme udøvelsen af meditation. Alt hvad der er effektivt, kan være en kilde til fare. Selv den mest gavnlige medicin kan være skadelig, når den indtages i for store doser. Og for at bruge en anden analogi: både indre opstigning og bjergbestigning kan være farlige, men med den rette forberedelse, forsigtighed og dygtighed i udførelsen, minimeres farerne. Og for meditationens vedkommende opvejer fordelene langt risikoen.

Det bør gentages at receptiv meditation der er korrekt udført – det vil sige med konstant, årvågen opmærksomhed – og som følges af indsigtsfuld og viis fortolkning af resultaterne, kan beskytte effektivt mod indflydelser og påvirkninger fra både den indre og den ydre verden, som måske ikke tidligere er blevet tilstrækkeligt anerkendt eller håndteret. Meditation fokuserer bevidstheden på det mentale niveau, hvorfra den kan både udøve en intelligent ledelse af følelsernes, fantasiens og de psykiske fænomeners verdener, og på den anden side modtage lys, inspiration og kraft fra oven.