Meditationens proces

De fleste mennesker har kun en vag forestilling om hvad meditation i virkeligheden er, og vi vil her klarlægge hvordan den opnås, hvordan den fungerer, hvad den kan opnå, og den tjeneste den kan yde.

Tanken er en energiform, en uerkendt men virkelig kraft, og gennem meditation kan vi fokusere den og dermed bygge, nære og opretholde en idé, en egenskab eller en af livets regler eller love. Som vi allerede har sagt, er meditation indre handling – handling i de indre verdener. Der er mange slags indre handling: al tænkning, håb, forestillinger, alle aspirationer og begær, er aktiviteter af denne type, men de udføres normalt uden bevidst hensigt og uden en følelse af ansvarlighed. Meditation er derimod bevidst, velovervejet, indre handling med den hensigt at opfylde et bestemt formål.

Vi kan få en forestilling om de forskellige former for handling og deres afgrænsede trin, som vi stræber efter at mestre i meditationen. Vi bruger en analogi om et rumfærge[2] der sendes ud i rummet, forfølger sin bane og vender tilbage til jorden. En tilsvarende proces finder sted i den meditative proces.

Det første trin er affyring. Rumfærgens fremdriftsenergi overvinder tyngdekraftens træk nedad og sender det opad i kredsløb omkring jorden, eller længere ud. På samme måde kan vi sende vort bevidsthedscenter opad, gennem følelsernes og forestillingsevnens verdener til tankens verden – og endda længere – til de transpersonlige verdener. Vores fremdriftsenergi er aspirationen, der ofte har tillægsordet ”brændende” knyttet til sig. Vi dirigerer denne energi – sådan som vi nødvendigvis må dirigere hele meditationsprocessen ved hjælp af viljens store urealiserede potentiale.

Rumfærgens andet trin indtræder, når det nærmer sig tyngdekraftsfeltet fra et andet tiltrækkende center. I meditationen svarer det til at komme i kontakt med et højere energi- eller livscenter, et tankens rige, eller et eller andet område i de indre verdener.

Det næste trin er svært, nemlig at bruge tiltrækningen fra det nye center. Hvis det opnås på den rigtige måde, vil fremdriftsenergien i rumfærgen sætte den i stand til at kredse omkring dette nye center, og holde den i kredsløb. Det samme gælder, når en bevidsthed trænger ind i højere, indre verdener. Den skal nå det sted den er rettet imod, men den skal også bevare sin frihed og ikke blive fange af denne. Den skal kun blive i dette område i så lang tid som er nødvendig for at opnå sit formål, nemlig at opleve og registrere det der kan opsamles i denne verden, som der er skabt kontakt til, eller fra dens tankeverden. Dernæst skal vi afslutte meditationen harmonisk og bevidst. [3]

Den vigtigste opgave er at indsamle oplysninger fra instrumenterne i rumfærgen. Dette svarer til at vi korrekt kan fortolke de ideer som vi finder i de højere riger. Og endelig skal alt det indsamlede bruges og integreres i vores øvrige viden og erfaring.

Der er endnu et element i analogien: Kontrol af rumfærgen og viden om dens position i forhold til jorden er kendt under hele færden. Således også med meditationen: bevidst kontrol må aldrig opgives. Det er muligt at falde ind i en tilstand af ubevidsthed, men at bringe sig i denne situation er forkert og farligt. Meditation skal altid være en bevidst proces, vi skal forblive fuldstændigt opmærksomme hele tiden, og fra dette opmærksomhedspunkt – her hvor vi er – skal vi dirigere hele processen, holde øje med den, kontrollere den og regulere dens omfang og varighed.