Af Roberto Assagioli og Stuart Miller; Oversættelse: Hans Ole Pedersen

Kilde: Fra Intellectual Digest, oktober 1972
(Tip: ønsker du at udprinte så benyt printerikonet i højremenuen.)

En pioner indenfor psykoterapien undersøger viljen og afslører en frigørende kraft.

I omtrent 50 år [1] har Roberto Assagioli, dr.med., en italiensk psykoterapeut, i al stilhed udarbejdet en forståelse af viljen, som han beskriver udførligt i bogen The Act of Will [2]. Indtil for ganske nylig har viljen ikke været på mode. Mange intellektuelle har følt afsky for den Victorianske ide om viljen som ”viljestyrke”, og sluttede op om det oprør mod viljen, som på mange måder kendetegner vort århundrede. Overbærenhed, spontanitet og frigørelse blev sloganet indenfor kunst, psykoterapi og uddannelse . I forbitret løssluppenhed tog mange tænkende mennesker deres lidelser til sig som den uundgåelige pris for deres fornøjelser. Man måtte favne følelser, impulser og længsler, da sandheden lå i dem. Victorianerne havde fortrængt deres impulser og måtte lide dobbelt straf i form af psykologiske lidelser og socialt hykleri.

I de senere år har der været tegn på at folk på ny kigger på viljen. Et af disse tegn - og ikke det mindste - har været den strøm af udenlandske, især amerikanske gæster, der har besøgt Dr. Assagioli, som Michael Murphy, direktør for Esalen Institute, ligefrem har kaldt for ”en vismand”.

I 1910 var Roberto Assagioli med i starten på psykoanalyse i Italien. Samtidig begyndte han at udarbejde et større psykologisk system, ”psykosyntese”, som indbefattede analyse, men satte den i en større menneskelig sammenhæng, som omfatter ikke blot viljen, men også ideen om et ”højere ubevidste”. Freudianerne har været tilbøjelige til at lægge vægt på menneskets latente biologiske drifter og tilbøjeligheder, men har i stor udstrækning ignoreret menneskets andre skjulte ressourcer: de ubevidste kilder til kreativitet, etisk og religiøs inspiration og videnskabelige opdagelser. Assagioli hævder at vi har brug for en ”højdepsykologi” lige så vel som en ”dybdepsykologi”.

I 60 år arbejdede han som læge, psykoterapeut og lærer. Nu bor han i et gammelt stenhus i udkanten af Firenze, hvor han i en alder af 84 år stadig arbejder omkring ti timer om dagen. Hans kontor er tæt pakket med bøger og stakke af noter, der repræsenterer årtiers aktivitet. Han læser og taler et halvt dusin sprog i forbindelse med sit arbejde og holder sig fortrolig med den seneste udvikling indenfor psykologi og uddannelse. Derudover fører han en omfattende korrespondance med psykosyntese-centre rundt omkring.

Han taler meget langsomt og meget ligetil. For ligetil, mener nogle af hans elever. Folk som har arbejdet med ham har lært at lytte og læse hans skrifter med stor opmærksomhed, virkelig gruble over hvad der ved første øjekast kan virke som forholdsvis oplagte pointer. I stedet for at være oplagte er de ofte dybsindige og endda revolutionære i betydning og anvendelse.

Psykosyntese bliver en stadig vigtigere del af arbejdet på Esalen Institute. Her følger hvad Assagioli for nylig udtalte til Stuart Miller, leder på Esalen og redaktør for Esalen bogserien, der udgives af Viking Press.