På mange områder, særlig i sociale forhold, er der presserende opgaver for viljen . Den første er at kontrollere og udnytte de aggressive og kampivrige tilbøjeligheder - viljen til at dominere, der er så udbredt i vores samfund, enten åbent eller forklædt. Her må man tage hensyn til de forskellige og endda modstridende aspekter af viljen. Det er den gode vilje , eller viljen-til-det-gode, der må styre den selviske eller egocentriske vilje .

Viljen har direkte sammenhæng med det store problem krig og fred. Jeg har kun lidt tiltro til at aftaler, pagter, hære, magtbalancer og andre ydre tiltag vil frembringe nogen løsning på det problem. Fra et psykologisk synspunkt kan man sige at krig giver frit afløb for aggressive og kamplystne energier. Man må finde viljen til først at beherske, derefter styre, og til sidst udnytte de energier på mange konstruktive måder. Når man kender metoderne til at vække og træne viljen får man den klareste forståelse af at krig er den mest primitive, stupide, ødsle måde at forsøge at løse problemer på. Jeg tror først vi ser en ende på krig, når mennesket lærer at beherske og transformere deres indre energier. Metoderne til disse transformationer har vist sig effektive både for individer og små grupper. De kan sagtens anvendes i større stil til at få en fredelig løsning på kollektive menneskelige konflikter. Dette betyder at arbejde hen imod, og efterhånden opnå, psykosyntesen for menneskeheden.

[1] Artiklen er skrevet i 1972

[2] Udgivet på dansk 2005: Viljens psykologi