Som sagt er frihed et af viljens grundprincipper - frihed til at vælge og til at handle som vi ønsker. For eksempel blev jeg under krigen sat i fængsel af Fascisterne i en måneds tid. Af mange grunde blev jeg sat i isolation. Jeg kunne frit vælge en indstilling: oprør, eller sur underkastelse, eller ligegyldighed eller munter accept. Ingen kunne blande sig i min indre reaktion. Jeg valgte accept og spurgte mig selv hvordan jeg kunne få noget nyttigt ud af muligheden. Den største nytte var at bruge den som et refugium. Betingelserne var ideelle! Ingen støj. Ingen afbrydelser. Regelmæssige måltider. Jeg mediterede, læste. Fuldstændig ubekymret. Og jeg fik gode resultater af mine meditationer. Den centrale erfaring kan opsummeres således: frihed gennem accept.

At vælge er et af stadierne i viljesakten, et af de vigtigste. Og dette illustrerer at en viljesakt ofte sker uden nogen anstrengelse. Jeg behøvede ikke at bruge nogen som helst viljestyrke for at tage beslutningen. Det var fuldstændig spontant, autentisk; det var blot anvendelse af min generelle indstilling til livet. Så det var en viljeshandling , fordi det var et valg , et bevidst valg, men uden den mindste anstrengelse.

Viljen anses som regel for at være forbundet med styrke og anstrengelse, og er det også ofte, men ikke nødvendigvis. Lad mig gentage det: viljen er ikke noget hårdt, stift, betingelsesløst og udelukkende. Den har dybest set snarere en regulerende funktion. Det er den psykologiske funktion som dirigerer og regulerer alle de andres spillerum. En analogi er dirigenten for et orkester, som ikke spiller selv, men styrer dem, der spiller på de forskellige instrumenter.

Dette hjælper med at skelne viljen fra det som Victorianerne kaldte ”viljestyrke”. En anden analogi kan være til hjælp: bilen. Den Victorianske vilje , som så at sige gav begrebet så dårlig reklame, var som en mand, der for at komme til sit bestemmelsessted, stillede sig op bag ved sin bil og prøvede at skubbe den mod målet. Den intelligente vilje , den rigtigt trænede vilje, svarer til den mere effektive og fornuftige fremgangsmåde, hvor manden stiger ind i bilen, sætter sig godt til rette, slår tændingen til og styrer bilen så han kan bruge benzinens energi til at bringe sig til bestemmelsesstedet.