Roberto Assagioli

Roberto Assagioli om viljen ( 3 af 6 )


I dette interview af Stuart Miller der var leder af Esalen Institute kommer Assagioli ind på en række vigtige aspekter om viljen og fx hvorledes terapeuten kan anvende viljen som en del af terapeutrollen

Selvet som vilje og bevidsthed

Dette center opleves også at have et dynamisk aspekt. Det har, for at bruge en analogi, kraft eller energi. Når vi oplever os selv som ”selver”, som subjekter, har vi ofte en oplevelse der kan opsummeres i denne sætning: ”Jeg er en kraft, en årsag”. Dette er en oplevelse af den menneskelige vilje .

Stjernediagrammet (nedenfor) viser selvets centrale position og viljens forbindelse til det. Viljen tjener simpelthen som den styrende energi for alle andre psykologiske funktioner. Vi finder at erkendelsen af selvet ofte er forbundet med erkendelsen af at selvet har en vilje - at det på en vis måde endda er en vilje.

Roberto Assagiolis stjernediagramVILJEN, CENTRET FOR BEVIDSTHED OG DE PSYKOLOGISKE FUNKTIONER

Trekanterne, der udgår fra den midterste cirkel, repræsenterer de psykologiske funktioner:

1. Sansning;

2. Emotion - Følelse;

3. Impuls - Begær;

4. Forestillingsevne;

5. Tanke;

6. Intuition .

Viljen (7) indtager en plads der vises af det cirkulære område uden om punktet for selv-bevidsthed (8), ”Jeget” eller Ego.

 

Som det er med andre vigtige erfaringer, såsom den æstetiske eller den religiøse, må også erkendelsen af viljen opleves. Hvordan kan man for eksempel videregive til andre hvad den æstetiske sans er og hvordan den vækkes? Det kan være en pludselig åbenbaring ved at fordybe sig i en særlig smuk solnedgang, farvespillet i havet, panoramaet fra en bjergtop. Det kan komme ved at kigge på et barns øjne, eller ved at kigge på Mona Lisa, eller læse Den Guddommelige Komedie eller lytte til Vivaldi, Bach eller Wagner.

Således også med viljen. Den kan dukke frem i bevidstheden når man konfronteres med en fare, når selvopholdelsesdriften siger at man skal flygte, eller frygt lammer kroppen; i sådanne øjeblikke kan en kraft fra dybet af vores eksistens uventet få os til at tage det farlige skridt fremad eller modigt konfrontere en angriber. Stillet overfor en overmands trusler, når vores egenkærlighed prøver at lokke os til at overgive os, kan denne kraft få os til at sige beslutsomt ”Nej”. Selv når tilsyneladende søde fristelser sniger sig ind på os, kan den samme kraft bryde ud, ryste os, og frem for alt udfri os. Vilje er frihed. Det er det vigtige.

I de fleste tilfælde er opdagelsen af viljen ikke så dramatisk, men vi afslører den i handling. Når vi gør en fysisk eller mental anstrengelse, når vi er oppe imod en eller anden forhindring, kan vi føle en styrke, en særlig energi i os, og vi erfarer følelsen af vilje eller at ville. Den er dog ofte i de tilfælde blandet med et virvar af impulser, begær, håb.


 
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | næste
© Artikler fra www.psykosyntese.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Træning, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@psykosyntese.dk web: www.psykosyntese.dk