På det kulturelle og videnskabelige plan skyldes viljens tilbagevenden udviklingen af den humanistiske psykologi. Det vil sige, en videnskabelig psykologi som er ægte menneskelig og omfatter det, Abraham Maslow kaldte menneskets ”højere fatteevne”. Før i tiden ignorerede den videnskabelige psykologi mange grundlæggende menneskelige temaer: kærlighed, glæde, inspiration, intuition og vilje . Blandt andre Maslow og Michael Polanyi har udvidet opfattelsen af hvad der er videnskab og videnskabelig metode, og det bifalder jeg. På det generelle menneskelige plan kan viljens tilbagevenden tilskrives vores voksende forståelse for resultaterne af de ukontrollerede udtryk for drifter, behov og følelser. Folk bliver nu opmærksomme på behovet for en vis regulering og kontrol, en vis orden og harmoni, i stedet for kaos i menneskets liv.

Som en sidebemærkning er det vigtigt at gøre klart at jeg på ingen måde taler for fortrængning , en kvalitet der ofte ukorrekt forbindes med viljen . Freud lærte os farerne ved fortrængning, og det er der ikke plads til i den rette psykosyntese eller i viljen. Viljen skal være intelligent, ikke barsk og hårdhændet.

Endnu en grund til den fornyede interesse for viljen hænger sammen med den brede interesse for selv-analyse, introspektion og psykoanalyse . Med disse aktiviteter ledes man naturligt til at blive opmærksom på og analysere alle aspekter af ens indre psykologiske natur. Gennem denne proces har mennesker fået en direkte, eksistentiel oplevelse af sig selv, ikke kun som en central virkelighed, men også som et dynamisk element. Det synes jeg er et meget positivt resultat af den analytiske proces. Freudianerne selv kaldte denne realitet for ”egoet”; det er den viden der er indeholdt i udsagnet ”Jeg er”. Det er personens centrale punkt. Introspektion har vist os at det skiftende indhold i vores bevidsthed (sanseindtryk, tanker, følelser osv.) er en ting, mens ”Jeget” selvet , centeret, er en anden ting. Dette er en vigtig erkendelse.