Viljen er den centrale og mest værdifulde kraft i mennesket og stadig er den en af de mest negligerede kræfter, både i familien og i skolen. Man kan sige at der eksisterer en udbredt – måske ubevidst- tendens til at modvirke udviklingen af viljen, trods den bydende nødvendighed af større selvdisciplin.

De undertrykkende og autoritære metoder, som blev benyttet tidligere, har vist sin ineffektivitet og har forårsaget (ikke som den eneste grund) det oprør mod disciplin, som er så udbredt blandt unge i dag.

Det er derfor nødvendigt at opmuntre og hjælpe unge mennesker med at træne og udvikle deres vilje , som en styrkelse af deres selvdisciplin og som en vej til succes i livet. Metoderne til dette er tilgængelige. I realiteten er de tidligere nævnte undervisningsaspekter – fysisk, mentalt, følelsesmæssigt, kreativt osv. indirekte øvelser til udvikling af viljen, men de kan blive mere effektive, hvis de bliver bevidst brugt til dette formål også. Som tilføjelse er der andre specielle metoder til udvikling af de forskellige aspekter eller stadier af viljen: overvejelse, beslutsomhed, planlægning og handling. [5]

Højtbegavede børn udviser en tidlig interesse for filosofi, moralske og spirituelle evner.[6] De besidder ofte højtudviklet intuition og spirituel illumination . Typisk, blandt andre, den engelske forfatter Wordsworth, som til titlen på sit berømte digt ”Initimations of immortality” tilføjede undertitlen ”Minder fra barndommen”.

De børn - ligesom alle andre på hvilken som helst alder, som stiller lignende spørgsmål - har ret til at få et kvalificeret svar. Deres spørgsmål bør tages alvorligt og man kan benytte en sådan anledning til at indstille dem på et spirituelt livssyn, få dem til at føle storheden og skønheden i universet og den beundringsværdige orden, som karakteriserer det – et tegn på at der findes en overordnet bevidsthed som har skabt det og styrer det med visdom mod et storslået mål. Fra dette overordnede billede kan man løbende forsøge at give dem mere detaljerede informationer i henhold til ens egen tro, men på en måde, så barnet bevarer følelsen af undren og mysterium. På samme måde må man observere og opmuntre alle spontane manifestationer af en spirituel natur, såsom højere aspiration, intuition og illumination, som kan forekomme hos dem. Ligeledes må enhver parapsykologisk følsomhed aldrig benægtes eller latterliggøres, men bør forklares til eleven så klogt og velovervejet som muligt og bør viist overvåges og reguleres. Hovedformålet med en spirituel undervisning er at hjælpe eleverne med at forstå, at han i sandhed ligesom alle andre mennesker, i bund og grund er et Selv, et spirituelt væsen og få ham til at forstå og ”føle” værdigheden og værdien af denne store indre realitet og vise ham alle de muligheder dette indebærer.