I betragtning af den store forskel på mennesker (uafhængigt af forskellen på I.Q.) er det tydeligt, at undervisningen bør tage hensyn til denne forskel og at den skal individualiseres så meget som muligt. Det betyder, at for virkelig at kunne undervise, må man praktisere forskellige undervisningsmetoder under hensyn til hver elevs specielle karakter, behov og problemer. De mest markante forskelle er dem som fremkommer af de forskellige psykologiske typer (som ekstrovert , introvert , sanselig, følsom, mental, intuitiv og deres mange kombinationer) og dem som fremkommer ved den specielle sammensætning af fysiske, psykiske og spirituelle elementer, som gør enhver person unik.

Differentieret undervisning er baseret på to elementer, som ved første indtryk virker modsætningsfyldte, men som kan og bør komplementere hinanden. En afbalanceret praksis af begge kræver stor dygtighed af læreren. Han må, efter en nøje vurdering, tilpasse hans metode til den psykologiske type, som eleverne tilhører og på samme tid prøve at rette og måske eliminere, så vidt som muligt, de negative sider og mangler af hver type, som forhindrer udviklingen af en harmonisk personlighedssyntese.

Til de typemæssige forskelligheder, som er personens ”make up”, skal der tilføjes forskelle af dynamisk natur, som forklarer de forskellige personligheders ”rytmer”; rytmer i udviklingen af de forskellige kapaciteter og indlæringsrytmer og handlemønstre. Dette er sandt i relation til undervisningen af unge mennesker, men især i forbindelse med de velbegavede og exceptionelle elever.

Velbegavede børn har et specielt behov for fysisk træning for at afbalancere deres mentale og forestillingsmæssige evne, som ofte er overdreven og til at hjælpe dem med at ”holde benene på jorden”. Hvad der generelt bliver gjort er utilstrækkeligt eller ikke passende.

Et par timers gymnastik eller deltagelse i konkurrencesport om ugen vil ikke løse dette problem. En lang og vedvarende kontakt med naturen er hvad der virkelig nytter. Af den grund bør ”Undervisningscentret” ligge på landet og i en vis forstand ligne en landbrugsskole. Livet i centret bør til en vis grad bære præg af en naturlig livsform. Eleverne skal arbejde i haven eller plantagen og opdrage små dyr. Disse aktiviteter vil ligeledes skabe gode betingelser for ”learning by doing”.

En mere specifik fysik træning består af rytmiske øvelser, både regulerede og frie, som bidrager til at få en god kropsbevidsthed og kontrol (biopsykosyntese). Der er adskillige gode metoder til dette for eksempel Dalcroze. Ligeledes er passende lege i det åbne landskab gavnligt af samme grund.