BB: Hentyder du nu til anvendelsen af psykosyntese til spirituel eller transpersonlig udvikling?

RA: Ja. Der er en grundlæggende identitet mellem individet og det universelle. Men det er ikke et faktum der er erkendt i bevidstheden. Lad mig bruge et billede. Hvis en dråbe vand havde en bevidsthed og udvidede den til at omfatte havet og oceanet, ville den sige, ’Jeg er af samme natur og essens som alt vandet på denne klode. Det er alt sammen hydrogen og oxygen.’ Men det ville være latterligt, hvis dråben anså sig selv for at være oceanet. Der er nogle vidtgående teorier, især i Østen, som lægger vægt på denne identitet. Hvad angår essensens niveau har de ret. Men det er en misforståelse at forbinde disse teorier med andre virkeligheds- og personlige funktionstrin. Sætninger som, ’Jeg er Brahman, jeg er Den Ene’, skal helt klart modificeres. De udtrykker måske en metafysisk ontologisk sandhed, men det personlige selv har helt klart ikke nået det udvidede bevidsthedstrin. Der er en forskel i udviklingen. Ligesom vanddråben har det personlige selv, selv om det er af samme essens, ikke udviklet oceanets universelle bevidsthed.

BB: Jeg kan så godt lide dette billede. Det tydeliggør virkelig forskellen mellem det personlige selv, det transpersonlige Selv og det universelle Selv. Med disse sidste ord tror jeg at du har svaret på mit spørgsmål om hvilken retning den humanistiske tænkning og psykoterapi skal gå i. Nu vil jeg gerne høre dine ideer om psykosyntese i undervisningen.