BB: Jeg vil gerne høre om de ting der kan anvendes i praksis.

RA: Psykosyntese startede som, og bruges stadig til, behandling af nervøse psykologiske forstyrrelser og deres psykosomatiske virkninger på kroppen. Men det er ved mere at blive en slags præventiv medicin. Man kan måske kalde det ’mental hygiejne’. Andre vigtige anvendelsesområder er selv-aktualiseringen i betydningen at alle personlighedens funktioner er fuldt aktive.

RA: Et andet anvendelsesområde er interpersonlige relationer. Individet er ikke isoleret. Det befinder sig i et netværk af personlige relationer. I psykosyntesen har vi grundigt studeret interpersonlige relationer. Den grundlæggende relation er par relationen. Det første par er moder-barn. Senere kommer parret mand-kvinde.

Et andet personligt forhold er forholdet mellem terapeut og klient, mellem lærer og elev. Her skal det understreges, at der kan og bør være en ægte interpersonlig relation, som ikke er den overføring psykoanalysen taler om, det vil sige projektionen af infantile drifter og fantasier på terapeuten. Det kan være tilfældet i begyndelsen. Men der kan og bør udvikles en ægte konstruktiv relation mellem terapeut og klient. De forskellige stadier af den interpersonlige relation har jeg beskrevet i min pjece om ’Jung og psykosyntese’.

(a) Overføringen – egentlig oprindeligt tilskrevet Freud, dvs. at patientens impulser, bindinger og følelser overfor forældrene i barndommen projiceres over på lægen …

(b) Den særlige relation der skabes ved det man kalder den terapeutiske situation. I denne repræsenterer og udøver terapeuten en grundlæggende ’faderlig’ funktion. Han må, til en vis grad, påtage sig rollen og opgaven som beskytter, rådgiver og vejleder …

(c) En menneskelig relation som udvikler sig efterhånden som behandlingen skrider frem og fremkalder forskellige psykologiske reaktioner på forskellige niveauer. … Overgangen fra den anden til den tredje type relation er værdifuld, og af mange grunde uundværlig, frem for alt for at fremhjælpe patientens tiltagende autonomi …

(d) Opløsningen af relationen når behandlingen er afsluttet. Det er et kritisk punkt og skal tackles med visdom. Jeg sagde ’opløsningen’ og ikke ophør af relationen, for den positive relation kan fortsætte bagefter i en eller anden form, enten som et venskab, et samarbejde eller begge dele …