RA: Et tredje trin i psykosyntesen er erkendelsen af, at det personlige selv , den rene selv-bevidsthed i personlighedens kerne, er refleksionen af et højere transpersonligt Selv.

BB: Ordet ’højere’ er problematisk.

RA: Mange harmes over denne skelnen mellem et højere og et lavere selv. I introduktionen til min kommende bog Højdepsykologi og Selvet forklarer jeg den:

”Parallelt med denne (historiske) tendens (med et to-dimensionalt psyko/fysiologisk og mekanisk studium af mennesker og dyr som objekter, der kan observeres og beskrives udefra) er den kliniske psykologi blevet udviklet – dvs. det psykologiske studium af anormaliteter … en psykologi som beskæftiger sig med virkelige menneskelige problemer og levende mennesker og uundgåeligt skaber … en menneskelig forbindelse mellem patient og terapeut. …

Iagttagelsen af anormaliteter, og især af dem der i begyndelsen blev kaldt ’underbevidste’ psykologiske aktiviteter … førte til erkendelsen af en anden dimension af psykologien - dybdedimensionen. … På den måde skabtes begyndelsen til en tredimensional psykologi.

Men vægten blev næsten udelukkende lagt på den menneskelige personligheds lavere aspekter, og de højere aspekter blev ignoreret eller endog fornægtet.

Derfor kan den kaldes en ’to og en halv dimensions psykologi’, det vil sige, de to overfladedimensioner og retningen ’mod dybet’, mod de lavere aspekter. Dette har Freud åbent erkendt i et brev til Binswanger … hvori han antyder, at der er andre etager, andre niveauer i mennesket. Freud var imidlertid ikke interesseret i dem, og derfor udviklede han en psykoanalytisk teori og praksis som ignorerede dem…

I den senere tid er en ny psykologi blevet udviklet … viet til et studium af de normale og højere aspekter af den menneskelige natur … humanistisk psykologi. …

Indenfor den humanistiske psykologis felter er der sket en videreudvikling, som handler om erkendelse, undersøgelse og vurdering af den menneskelige naturs fjernere horisonter …

Der er to sammenblandinger eller misforståelser som er blevet klart erkendt og tydeliggjort. Den ene er, at betegnelsen ’dybdepsykologi’ af adskillige psykologer er blevet brugt til at indikere både retningen nedad, det vil sige det lavere ubevidste , og de højere aspekter af det ubevidste , som for klarhedens skyld burde kaldes ’overbevidst’.

Jung er et typisk eksempel. … I sin lære om arketyper medtager han både arkaiske primitive begreber og højere ideale modeller, som er beslægtet med platoniske ideer. Således tydeliggør han, når han taler om ’ubevidst’, ikke forskellen mellem dens forskellige niveauer. Andre har også brugt udtrykket ’dybde’ i denne højere, transpersonlige eller spirituelle betydning. … Adskillige mystikere taler, når de beskriver deres oplevelser … om det ’dybere’ Selv, Sjælens ’grund’. Det er i bund og grund et spørgsmål om semantik, men ’dybde’ terminologien har haft en uheldig virkning, fordi den forveksler de to retninger, som ikke kun er forskellige, men modsatte.

Betegnelsen ’høj’ eller ’højde’ er blevet brugt både i Østen og Vesten til at betegne det man kan kalde religiøse eller mystiske oplevelser. Man mente at bjerge var gudernes eller højere væsners bolig … og derfor hellige. … Maslow hat i vid udstrækning brugt ordene ’lav’ og ’høj’ i sin beskrivelse af menneskelige behov. Han taler om … en hierarkisk orden (… især i Motivation and Personality, p. 97 ff.).

En almindelig grund til modstanden mod betegnelsen ’høj’ er semantisk. Der er et uheldigt slægtskab mellem ordene ’høj’ og lav’ psykologisk set og den moralske værdi der er knyttet til dem. … Ordet ’lav’ anvendt moralsk betegner noget der er ringere, noget der skal fjernes eller undertrykkes. Men det er en forkert opfattelse. ’Lav’ og ’høj’ betegner, og gør det ofte, udelukkende et udviklingsstadie. … Det kan påvises med et ganske enkelt biologisk eksempel. Et barn er lavere af statur end en voksen; et barn er på et mindre udviklet stadie end en voksen. Men det betyder overhovedet ikke at den voksne som sådan, er ’bedre’ eller barnet ’overlegen’. Både set fra et psykologisk og et moralsk standpunkt er et sundt barn bedre end, eller en neurotisk voksen overlegen. … Eksistensen af disse udviklingsstadier er en ubestridelig kendsgerning.

Man har indvendt, at der i ordet ’høj’ ligger en moralsk vurdering som er den objektive videnskab uvedkommende. Imidlertid kan en rent objektiv psykologi (i den forstand) ikke bruges, fordi værdier er psykologiske kendsgerninger. … Man må regne med dem i en omfattende psykologi, i et omfattende studium af menneskenaturen …

Der er generelt en modstand mod at anerkende disse højere evner, fordi det synes at indebære en pligt til at opnå dem. Eller der er en frygt for den verden, som Maslow så fremragende har påvist, og der er en stærk modvillighed mod at indrømme denne frygt. … Alle former for behaviorister er modstandere af den…

En anden grund eller pseudo-grund til modvilligheden… er en fejlagtig opfattelse af at alle mennesker er lige og det demokratiske ideal. … Det forekommer at være næsten en fornærmelse at indrømme, at der er mennesker af højere psykologisk så vel som åndelig statur. Denne holdning viser sig ved en negligering af … og (mistænksom)modvillighed mod … begavede og højtbegavede individer, især børn og unge … (og forekommer) blandt dem på samme alder og hos lærere, som burde vide bedre …

Som Maslow så glimrende har beskrevet, er der en grundlæggende ambivalens; nogle tiltrækkes på en overdrevet og endog fanatisk måde … af højdepunktsoplevelser, gennembrud og indsigter og bruger kunstige midler for at opnå dem, mens andre vender sig aktivt mod dem. Og sommetider eksisterer denne ambivalens i det samme individ.

Lige meget, synderen er ikke ordet ’høj’, men selve eksistensen af disse fjernere horisonter. Situationen ville have været den samme, også hvis de ikke blev kaldt ’højere’ …

Men på trods af den eksisterende forvirring og konflikt i opfattelsen af menneskenaturen, … er der en hurtigt voksende … interesse i og forståelse af det der kaldes det menneskelige potentiale …”[1]

RA: Men til glæde for dem der har modstand på det Højere Selv , foretrækker vi nu at tale om det transpersonlige Selv , et neutralt udtryk som betyder det, der er ud over og transcenderer det personlige selv. Men det er ikke noget andet; det er refleksionens kilde. For eksempel kan solen reflektere sig i mange spejle. Der er ikke to sole (i vores solsystem). Det er præcis den samme virkelighed der reflekteres på et andet niveau af virkelighed. Den grundlæggende kvalitet er den samme. Den er altid lys og varme, der imidlertid er svækket og farvet.

Men jeg vil ikke beskæftige mig mere med det transpersonlige Selv, fordi det i psykosyntesen ofte er nok at have en klar opfattelse af det personlige selv. Der er meget mere at sige her på personlighedsniveauet - andre ting som direkte kan anvendes i praksis.